Overlæge advarer: Diabetespatienter må ikke droppe insulin
Det kan være direkte livsfarligt at holde op med at tage insulin, hvos man har type 1 diabetes. Det siger en overlæge og klinisk professor, efter at TV2Nord i tirsdags sendte dokumentaren Kristoffers Kamp. Kristoffer Kallensen har droppet insulinen og har i stedet lagt sin kost radikalt om, og nu har han ikke længere symptomer på type 1 diabetes. Overlægen frygter at andre vil forsøge at gøre som Kristoffer.
Det kan være direkte livsfarligt at holde op med at tage insulin, hvis man har type 1 diabetes. Det siger en overlæge og klinisk professor, efter at TV2 Nord i tirsdags sendte dokumentaren ”Kristoffers Kamp”.
Niels Ejskjær er overlæge og klinisk professor i diabetes ved Steno Diabetes Center Nordjylland. Han blev bekymret, da han så dokumentaren ”Kristoffers Kamp”.
- Hvis man har type 1 diabetes, så skal man tage sin insulin. Det kan være direkte livsfarligt ikke at tage det. Man kan blive indlagt akut med syreforgiftning, siger Niels Ejskjær.
Kristoffer Kallesen fik for to et halvt år siden konstateret type 1 diabetes. Efter at have taget insulin i en uge, besluttede han sig for i stedet at forsøge at lægge sin kost om. Hans blodsukker er stabiliseret, og han er holdt op med at tage insulinen. Han har blandt andet droppet at spise hvedemel, kartofler, pasta, slik, mælk og drikke alkohol. I stedet spiser grøntsager, der har vokset over jorden og masser af fisk, men det kan slet ikke lade sig gøre at helbrede type 1 diabetes ved at lægge kosten om, lyder det fra lægevidenskaben.
- Der er ikke nogen mulighed for at forebygge type 1 diabetes, og vi kan bestemt ikke helbrede det. Det er et stort ønske, og det er noget mange arbejder på intensivt indenfor forskning, at finde en kur for type 1 diabetes og også for type 2 for den sags skyld, siger Niels Ejskjær.
Kristoffer er ikke skråsikker
Kristoffer Kallesen er uforstående overfor lægernes bekymring. Han påstår ikke, at han har helbredt sig selv, men han tror på, at hans radikale kostomlægning har haft en betydning.
- Jeg er ikke skråsikker på, at jeg er ude af det her type 1 diabetes. Jeg kan bare sige, at jeg står her to et halvt år efter og stadig har normalt blodsukker og ikke behøver insulin, siger Kristoffer Kallesen.
- Når man har type 1 diabetes er kroppen holdt op med at producere insulin. Kroppen kan ikke længere producere insulin, da immunforsvaret har ødelagt de insulinproducerende celler. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, vi spiser, til energi i kroppen.
Honeymoonfasen
Fra lægerne har Kristoffer Kallesen fået den forklaring, at det kan være, at han er i den såkaldte ”honeymoonfase”. De fleste, som får type 1 diabetes, vil kort tid efter at sygdommen er brudt ud opleve en kortere periode med en normalisering af tilstanden. Det vil sige, at bugspytkirtlens produktion af insulin begynder igen. I denne fase er det nok med indsprøjtning af små doser insulin eller ingen insulin, og blodsukkerkontrollen er god, selv uden at spise diabeteskost. Honeymoonfasen kan vare i uger, måneder eller år. Men på et tidspunkt svigter bugspytkirtlens funktion helt. Herefter er der gradvist behov for højere insulindoser, og en nøjagtig dosering er nødvendig for at opretholde god blodsukkerkontrol. Niels Ejskjær har dog ikke nogen lægelig forklaring på, hvorfor Kristoffer Kallesen kan undvære at tage insulin.
- Det er i hvert fald ganske usædvanligt. Jeg kan ikke mindes at jeg har set et tilsvarende tilfælde, siger overlæge Niels Ejskjær.
Overlægen frygter, at især unge diabetes patienter vil forsøge at droppe insulinen, efter de har set dokumentaren. Det kan blive farligt,
- Vi er bange for at nogen vil eksperimentere med det. Det kan være ret fristende, fordi type 1 diabetes er jo en trofast følgesvend, man skal passe livet igennem, som influerer på stort set alle dele af ens liv, advarer Niels Ejskjær.