Operasanger er Årets kulturtalent
Jens-Christian Wandt modtog mandag prisen som Årets Kulturtalent i Frederikshavn Kommune.
Jens-Christian Wandt fik torsdag Frederikshavns Kommunes Kulturpris 2012 for sit kulturelle engagement og initiativ i Skagen.
Operasangeren og kulturambassadøren Jens-Christian Wandt modtog torsdag Frederikshavns Kommunes Kulturpris 2012 - også kaldet "Årets kulturtalent".
Han modtager prisen for sine arrangementer og kulturelle tiltag i Skagen, hvor han blandt andet har andel i Verdensballetten, Julekoncerter i Skagen Kirke og CD-udgivelser.
- Jeg er meget taknemmelig og beæret over at Frederikshavn Kommune har valgt mig til at modtage denne pris. Jeg ved der er mange fine og spændende kulturelle projekter og ildsjæle i kommunen. Jeg er derfor særlig taknemmelig over at det lige blev mig der fik årets pris. Samtidig vil jeg gerne takke alle mine samarbejdspartnere - uden dem var det ikke muligt, derfor er prisen også deres fortjeneste, siger Jens-Christian Wandt.
Sammen med prisen modtog Jens-Christian Wandt også 10.000 kroner.