OK-forhandlinger strander ved den betalte frokostpause
Diskussionen om den betalte spisepause har udviklet sig til et af de største knudepunkter i forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte. I dag forhandlede Innovationsminister Sophie Løhde og repræsentanter fra arbejdstagersiden i staten videre - og aftalen om, hvem der betaler for indtag af madpakken er helt central.
Diskussionen om den betalte spisepause har udviklet sig til et af de største diskussionsemner i forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte i staten.
Mandag forhandlede Innovationsminister Sophie Løhde og repræsentanter fra arbejdstagersiden i staten videre, og aftalen om, hvem der betaler for indtag af madpakken er helt central.
Tømrermakkerparret Simon Jul og Karsten Johansen, der for tiden arbejder på at bygge en ny villa i byen Romdrup ved Klarup, har to selvbetalte pauser i løbet af deres arbejdsdag. De holder et kvarters pause klokken 9 og en halv time til middag.
- Vi betaler selv pausen, så vi bestemmer selv, hvor lang den er. Hvis vi lige er i gang med noget, kan vi godt skubbe det lidt, siger de to tømrere.
Netop den betalte frokostpause er blevet det helt centrale stridspunkt i de igangværende overenskomstforhandlinger, der i dag fortsatte i Forligsinstitutionen.
- Det, de siger til os, er, at de hverken har tænkte sig at fjerne den i dag eller i morgen, men de fastholder krampagtigt retten til billedligt talt at kunne gøre det i overmorgen, og det er svært for mig at tolke på anden måde, end at de har tænkt sig at gøre det på et tidspunkt, siger chefforhandler for de statsligt ansatte Flemming Winther.
- Vi ønsker ikke at tage noget fra nogen, vi ønsker sådan set bare, at verden ser ud i morgen, som den var i går, hvad angår spisepausen, siger Innovationsminister Sophie Løhde (Venstre).
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl bunder debatten i en principiel diskussion - om betalt frokost er en rettighed, eller om det bare har været kutyme.
- Det bliver lidt en sjov sag. Lønmodtagerne vil gerne have pausen skrevet ind i overenskomsten, de mener, den er en rettighed, de allerede har. Det vil sige, de vil ikke betale for det, og omvendt siger arbejdsgiverne: Vi vil ikke fjerne den, men hvis I vil have den ind, skal I også betale for den. Så det bliver et svært spørgsmål at behandle, siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
På byggepladsen er der forståelse for, at de offentlige ansatte holder stædigt fast den betalte frokostpause.
- Hvis vi skulle arbejde tre kvarter længere og så ikke få løn for det – oven i det, vi får nu, så er det også en stor hurdle, de skal afgive, siger Simon Jul.
De to tømrere tror stadig så meget på den danske model, at den betalte spisepause på et tidspunkt bliver forhandlet på plads på bekostning af noget andet.
- Jeg tror, at vi på et tidspunkt får en aftale, hvor akademikeren har nogle vilkår på arbejdet, og jeg har nogle andre vilkår, siger Karsten Johansen.