Økse, uldsokker og tændstål: Det har Vildmarks-Jon altid i sin rygsæk
Der skal pakkes lidt af hvert for at kunne klare sig i naturen. Her kan du se, hvad Vildmarks-Jon altid har i sin rygsæk, når han er på ture.
Indholdet af din rygsæk siger meget om, hvem du er.
Hvis du eksempelvis har en økse, uldsokker og tændstål, hedder du nok Vildmarks-Jon eller Bear Grylls.
- Udstyr er godt. Man kan faktisk købe rigtig meget godt udstyr, som kan alt muligt, siger chefinstruktør i 'Udfordringen', Jon Lindberg og fortsætter:
- Deltagerne får udleveret noget rigtig fint udstyr, som kan det, de har behov for, det skal kunne, siger Jon Lindberg.
I afsnit 2 af 'Udfordringen' tager Jon 'Vildmarks-Jon' Lindberg udstyret fra alle deltagerne, inden de skal bevæge sig fra shelter-pladsen til en ny camp ved Birkelse.
Udstyr er ikke alt
Men udstyr er ikke alt. Det er intet værd, hvis man ikke har evnerne til at bruge det. Og det må deltagerne i 'Udfordringen - Kampen om Kilimanjaro' sande i afsnit 2.
- Jeg vil vise, hvad jeg har med i min rygsæk, når jeg skal på tur. Man kan jo pakke sin rygsæk alt efter hvilken tur, man skal på.
Se indholdet af Vildmarks-Jons rygsæk her:
Det har Jon i sin rygsæk
- Sovepose
- Et godt liggeunderlag
- En tarp - 4x4 meter (et slags åbent telt uden sider)
- Et lagen i en lagenpose
- Gryde til bål
- Stålkop
- En lang ske
- Snitteværktøj
- Økse
- Bor
- Pandelygte
- Almindelig lommelygte
- Stærkt reb
- En spade (ikke Robert)
- Tændstål (inklusiv fløjte)
- Kniv
- Multi-tool
- Slibesten
- Foldesav
- Fiskegrej; snørre og et par kroge
- Termokande
- Stor flaske til kogende vand i soveposen
- Vandrensnings-kit
- Kort over området
- Kompas
- Evt. GPS
- Førstehjælpstaske
- Stort varmetæppe
- Små stykker snor (6 meter stykket)
- Pose
- Ekstra tøj; Uldsokker, uldhansker og uldhue
Se snigpremiere på afsnit 4 af Udfordringen her: