Nytårsquiz: Har du fulgt med i nyhederne på tv2nord.dk?
Foto: Sofie Bach / TV2 Nord
I 2020 har coronavirus fyldt meget i mediebilledet, men der er alligevel sket andre ting her i Nordjylland. Her kan du quizze i, om du har fulgt godt nok med i de nordjyske nyheder.
Du finder svaret på spørgsmålet nederst på siden. Efterfølgende kan du læse historien til hvert spørgsmål – du må også gerne snyde og læse svaret i artiklen inden – vi siger det ikke til nogen. God fornøjelse og godt nytår.
Spørgsmål 1
I begyndelsen af året kunne interesserede familier sende en ansøgning om at komme i betragtning til projektet ”Landsby på prøve”, hvor fire familier kunne bo gratis på prøve i en periode med gratis bil, idræt, havehjælp. Formålet var at skabe synlighed om det at bosætte sig i landdistrikter. Hvor lang tid havde de udvalgte familier mulighed for at bo gratis?
- 3 måneder
- 6 måneder
- 9 måneder
- 12 måneder
Spørgsmål 2
Aars kan i 2020 fejre en rund fødselsdag, der i begyndelsen af året blev fejret med byvandringer, foredrag, koncerter og særudstillinger. Men hvilken rund fødselsdag fejrer byen i år?
- 50 år
- 100 år
- 150 år
- 200 år
Spørgsmål 3
Nordjylland kan efterhånden bryste sig af både at have el-busser, brintbusser, busser, der kører på biogas – og i 2020 nu også førerløse busser. Danmarks første førerløse bus blev indviet den 5. marts med Aalborg Kommunes borgmester Thomas Kastrup Larsen og transportminister Benny Engelbrecht. Hvad er de førerløse bussers maksimale hastighed?
- 18 km/t
- 28 km/t
- 38 km/t
- 48 km/t
Spørgsmål 4
Et helt særligt hus i Hadsund har flere gange i løbet af året tiltrukket opmærksomhed. Lars Walmar, der er indehaver af butikken Fingerbøl på Storegade i Hadsund, har nemlig en facade, der i bogstaveligste forstand skiller sig ud fra mængden. Facaden havde i flere år været grøn, men blev i juni malet i en ny farve, men hvilken?
- Lilla
- Lyserødt
- Mørkeblåt
- Rødt
Spørgsmål 5
70 utilfredse borgere mødte i marts op foran rådhuset i Frederikshavn for at demonstrere mod, at en minister ville til at overvåge deres arbejde med videokameraer for at sikre sig mod snyd. Hvilke personer drejede det sig om?
- Skraldemænd
- Fiskere
- SOSU-assistenter
- Landmænd
Spørgsmål 6
På bare to måneder i løbet af sommeren fik Aalborg fire butikker, der alle forsøgte sig med at sælge én særlig vare. Hvilken?
- Gouda-oste
- Donuts
- Bornholmer-ure
- Stearinlys
Spørgsmål 7
I august kunne Nordliv fortælle historien om 44-årige Peter Hvid, der, når han har fri fra sit arbejde som sagsbehandler, tager et bestemt sted hen. Hvor?
- Sin ridderborg
- Sit hus bygget som et mini-slot
- Sit telt, han sover i hele året
- Sin taglejlighed i Budolfi Kirke
Spørgsmål 8
Den 22. august dannede Egholm ramme for en helt speciel begivenhed for Henrik Lund. Han friede nemlig til sin kæreste, der kom som noget af en overraskelse for både kæreste og tilstedeværende. Efter hvilken begivenhed fandt frieriet sted?
- Den årlige tarteletfestival
- Besøg af Mette Frederiksen
- Maraton
- Afsløring af den hemmelige trold
Spørgsmål 9
I løbet af efteråret har vi på TV2 Nord skrevet intet mindre end ni artikler om SIFA TV-bingo, der pludselig blev truet på deres overlevelse. Hvorfor?
- De stod til at skulle forlade det studie, de altid har sendt i
- De stod til at blive ramt af nye afgifter
- Den faste vært Peter Skram havde planer om at skifte job
- Et nyt, konkurrerende og tilsvarende program så dagens lys
Spørgsmål 10
Den 1. oktober kunne TV2 Nord uddele prisen som Året Nordjyde i et coronasikret show på Vendsyssel Teater i Hjørring. Hvem vandt SMS-afstemningen og dermed titlen, statuetten og de 50.000 kroner?
- Finn Bo Møller, der var nomineret for at have hjulpet musiske talenter i Aalborg
- Margaretha Cedergreen, der bruger sin arbejdstid og fritid på at hjælpe unge
- Christian Helweg, der er manden bag det socialøkonomiske projekt Råt&Godt
- Johnni Olesen, der kæmper for børnene på julemærkehjemmet
- Elsebeth Skadhauge, der laver frivilligt arbejde i sin hjemby Blære
Spørgsmål 11
I efteråret kom mange nordjyder på fornavn med Arvid Jacobsen, der, udover sit job som køreskolelærer, optager videoer i sit skur, som først blev sendt ud på Facebook og sidenhen på tv2nord.dk. Hvad kunne man blive oplyst om i Arvids videoer?
- Vendelbomål-gloser
- Sportsresultater i Frederikshavn
- Vejrudsigter
- Gør-det-selv-projekter i skuret
Spørgsmål 12
I oktober stod Aars sammen med resten af Danmark om at samle penge ind til Knæk Cancer. En masse paraplyer blev sat i en formation af den velkendte Knæk Cancer-blomst og med en donation på 200 kroner pr. paraply blev projektet en indbringende affære. Hvor mange paraplyer bestod Knæk Cancer-blomsten af?
- 1.000
- 3.000
- 5.000
- 7.000
Spørgsmål 13
Det meste af året har stået i coronaens tegn, og i foråret blev to personer fra Rosendalskolen i Hobro og Lundergårdskolen i Hjørring som de to første personer i Nordjylland sat i karantæne, fordi de havde været sammen med en person, der var smittet med coronavirus. Hvornår bragte vi den artikel?
- 19. februar
- 29. februar
- 9. marts
- 19. marts
Spørgsmål 14
Forårets nedlukning af samfundet betød, at det i en periode ikke var muligt at gøre brug af en lang række kulturinstitutioner. Hvad kunne man i april opleve på parkeringspladsen ved Aalborg Lufthavn?
- Drive in-bio
- Drive in-gudstjeneste
- Drive in-bingo
- Drive in-bibliotek
Spørgsmål 15
Et besøg af Mette Frederiksen på Stolpedalsskolen den 18. maj vakte opsigt. Hvorfor?
- Alle lærere demonstrerede på grund af deres utilfredshed over manglende minimumsnormeringer
- Skolen var i løbet af natten blev ramt af en omfattende vandskade
- En lærer blev beskyldt for at have brugt børnene i politiske sammenhænge
- En pædagogmedhjælper forsøgte at kaste tomater på Mette Frederiksen
De rigtige svar
Her kan du se svarene på spørgsmålene
- 3 måneder
- 150 år
- 18 km/t
- Mørkeblåt
- Fiskere
- Donuts
- Sin ridderborg
- Den årlige tarteletfestival
- De stod til at blive ramt af nye afgifter
- Johnni Olesen, der kæmper for børnene på julemærkehjemmet
- Vejrudsigter
- 1.000
- 9. marts
- Drive in-gudstjeneste
- En lærer blev beskyldt for at have brugt børnene i politiske sammenhænge