Nye, vilde fiskekvoter: Så meget må nordjyske fiskere hive op af havet
Foto: Fiskerforum.dk
Tirsdag eftermiddag er næste års fiskekvoter offentliggjort.
De nordjyske fiskere kan hive en større fangst ind næste år.
Det står klart, efter at fiskeriminister Jacob Jensen (V) tirsdag har afsluttet forhandlingerne med sine kollegaer i EU.
- Jeg er godt tilfreds med det overordnede resultatet af de fiskeriaftaler, vi har indgået. Det er et resultat med generelt bedre fiskerimuligheder, end vi har set de senere år.
Kvoten for torsk i Nordsøen stiger med 12 procent, og kvoten for torsk i Skagerrak stiger med 15 procent.
Kvoten for kuller i Nordsøen stiger med 66 procent, og kvoten for kuller i Skagerrak og Kattegat stiger med 74 procent.
- Der er flere af bestandene, der har det godt, og det kan vi se i vores kvoter for blandt andet torsk, kuller og sild i Nordsøen og Skagerrak, siger Jacob Jensen (V).
Sild kan fanges igen
Sildekvoten for konsum i Nordsøen stiger med 40 procent, mens sild i Skagerrak og Kattegat fortsat kun må fiskes som bifangst.
Der er også nyt i forhold til makrelkvoten. Siden 2021 har makrel ikke kunne fiskes, men det er der nu kommet en løsning på.
Med den nye aftale, kan danske fiskere fra årsskiftet fiske 70 procent af den fælles kvote for makrel på samlet 12.000 ton.
- Vi har kæmpet benhårdt for at få en aftale i stand om makrel. Desværre får løsningen betydelige konsekvenser for det danske makrelfiskeri, fordi vi har måtte afgive mere kvote, end jeg ville have ønsket, for at lande en aftale.
TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra det nordjyske fiskererhverv.