Dårlige arbejdsforhold og mangel på rettigheder for lønmodtagere.  

Det er nok de færreste, der normalt forbinder den slags med danske kommuner.  

Men alligevel har kommuner og regioner investeret godt 183 millioner kroner i aktier, der netop er sortlistet på grund af dårlige arbejdstagerrettigheder.  

Det viser en opgørelse som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har lavet i samarbejde med Danwatch. 

Alle investeringerne har det til fælles, at de er sortlistet af mindst en pensionskasse eller et pengeinstitut i Danmark.

- Arbejdstagerrettigheder er et af de primære fokusområder i vores løbende arbejde med bæredygtige investeringer, forklarer investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard, i et skriftligt svar til TV 2.

Derfor har pensionskassen sammen med flere andre valgt at ekskludere aktier fra en række globale virksomheder, fordi de ikke mener, de lever op til grundlæggende rettigheder for lønmodtagere.

Det gælder blandt andet velkendte selskaber som Tesla, Amazon og Wallmart.

Etiske retningslinjer

De to amerikanske giganter Tesla og Amazon har siden 2022 været sortlistet hos Industriens Pension.

- I begge tilfælde handler det blandt andet om problemer med medarbejdernes ret til at organisere sig, ligesom der har været forskellige sager om dårlige arbejdsforhold og manglende gennemsigtighed i forhold til de ansattes rettigheder, lyder det fra Peter Lindegaard.  

Wallmart har været sortlistet i en årrække på grund af lignende problemer.

Men selvom en række pensionskasser, heriblandt Lærernes Pension, PBU og Pension Danmark, har valgt ikke at investere i en eller flere af virksomhederne, så har det ikke afskrækket de danske kommuner.

Det er på trods af, at flere ellers har etiske krav til deres investeringer, som økonomidirektør i Aarhus Kommune Eddie Dydensborg forklarer det.

- Aarhus Kommune har i lighed med andre danske kommuner retningslinjer for ansvarlige og etiske investeringer. Det betyder, at vi ikke ønsker at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, bæredygtighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på niveau med anerkendte, internationale regler og normer, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

Aarhus Kommune har gennem kapitalforvaltere investeret 11,8 millioner kroner i aktier, der er sortlistet på grund af dårlige arbejdsforhold.

Eddie Dydensborg understreger, at det bliver taget alvorligt, hvis der er mistanke om, at en investering ikke lever op til kommunens krav.

Derfor vil man i løbet af ugen tage kontakt til de kapitalforvaltere, der står for kommunens investeringer, "for at blive klogere på de omtalte investeringer."

Må ikke investere i enkelte aktier

Også Region Sjælland har postet en stor pose penge i aktier, der er sortlistet på grund af arbejdstagerrettigheder. Samlet er der investeret for 9,75 millioner kroner.

Det skyldes dog ifølge regionen selv, at det kan være svært at styre, hvilke virksomheder der konkret bliver investeret i.

Kommuner og regioner må nemlig ikke investere direkte i enkelte aktier selv.

- Region Sjælland har tre kapitalforvaltere, der som en del af kontrakten med Regionen skal sikre overholdelse af nogle særligt restriktive krav vedtaget af Regionsrådet. 

- Region Sjælland har begrænset indsigt og indflydelse på de specifikke investeringer – heri de specifikke virksomheder – og regionen forventer derfor, at vores kapitalforvaltere lever op til de indgåede aftaler, lyder det i et skriftligt svar fra regionen.

Med andre ord bliver det altså i høj grad op til de kapitalforvaltere, som kommunerne og regionerne hyrer, hvor pengene placeres.

- Forskellene i hvilke af de potentielt problematiske investeringer, som kommunerne har, kan i høj grad forklares med, hvilke forvaltere kommunerne har hyret. Forvalterne har forskellige tilbud om ESG-screenede (bæredygtighedsindsatser red.) fonde og dermed også på hvilke selskaber, som man investerer i, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

Det betyder i praksis, at det kan være meget svært at undgå aktier, der er sortlistet, fortæller Per Nikolaj Bukh.

- Kommunerne har meget begrænsede muligheder for selv at bestemme, hvilke specifikke aktier de investerer i. De kan bede de kapitalforvaltere, der forvalter pengene om at fjerne aktier, hvis de er problematiske, men reelt er der ikke rigtigt noget kommunen kan gøre for at vælge, hvis de vil have pengene investeret, siger han.

Både Region Sjælland og Aarhus Kommune understreger dog alligevel, at man løbende holder øje med sine investeringer for at sikre, at de lever op til egne krav.

Helt. Eller skurk. Vitterligt afgjort af centimeter.

Det blev AaBs anfører Mathias Jørgensen, der ufrivilligt blev skurken i det gigantiske VAR-drama, der eksploderede i anden halvleg af kampen mellem AaB og Randers søndag eftermiddag.

Ved stillingen 1-0 til udeholdet, høvlede AaB-topscoreren bolden på undersiden af tværribben. I overtiden af overtiden blev det i stedet 0-2 - på kampens tredje straffespark efter VAR-gennemsyn.

- Jeg er mega ærgerlig over det, lød det naturligt slukøret efter kampen fra AaB-topscoreren, der bliver stående på seks sæsonmål, ligesom han og holdkammeraterne forbliver på 9. pladsen med 13 point, nu fem point op til Randers.

Stor dominans

- Vi havde en god chance for at sparke os tilbage i kampen, og den glippede. Vi har haft en del kampe, hvor man har stået som helten, og nu står man som skurken: Det er fodbold, og det skal jeg komme på den anden side af, uddyber AaB-talismanen.

Udover det missede straffe, havde AaB efter opgøret en xG - altså forventet mål - på 2,38. I alt var der 23 målforsøg - seks skud på mål, 11 forbi, seks blokeret. Hjørnesparksstatistikken vandt hjemmeholdet 6-1.

- Vi kæmper en brav kamp. Vi har et godt udtryk og dominerer i store dele opgøret. Især efter pausen kommer vi godt ud, lyder analysen.

Også Menno van Dam var efter kampen frusteret. Det kan du læse mere om her.

Derfor gør det også ondt, at han ikke konverterede spillets største chance.

- Jeg er selvfølgelig ikke stolt af ikke at sparke den ind. Tingene snurrer rundt i kroppen lige nu, og jeg er selvfølgelig superærgerlig over det på holdets vegne. Især, fordi jeg synes, vi fortjener mere, siger Mathias Jørgensen.

VAR ingen undskyldning

Han tilskriver ikke de lange VAR-gennemsyn nogen del af årsagen. Der var hverken gummiben eller ekstraordinære nerver over, at dommer Sandi Putros skulle ud til sin skærm.

- Det er ingen undskyldning for ikke at sparke bolden ind i målet. Sådan er det med VAR. Det kan tage noget tid. Og har man ikke følelser eller nerver til det, så er vi i den forkerte branche, siger Mathias Jørgensen, der allerede har rettet blikket mod fredag og kampen mod Silkeborg.

Han er klar til igen at balancere mellem helt og skurk, for som han siger:

- Man skal passe på med ikke at flyve for højt, når det går godt. Omvendt må man heller ikke falde for langt ned, når det ikke går, som man kunne tænke sig, lød det fattet.

Michelle Maria Langkilde har udskiftet penselstrøgene på et lærred med kommandoer på en computer.

Hun er en af de første kunstnere herhjemme, der kan præsentere en kunstudstilling udformet af kunstig intelligens.

Med AI-værktøjer ved hånden har hun brugt det sidste halve år for at kunne stå klar med sin udstilling. Ifølge Michelle Maria Langkilde er kunstig intelligens som hjælper ikke at sammenligne med, at det er nemt at udføre.

- Selvfølgelig kan man godt sætte sig ned, downloade nogle programmer og lave noget hurtigt, men at lave det konsistent i en form, der ligner det her. Det er noget, der tager lang tid, og som jeg har lagt meget energi i, siger hun.

Er det virkelig kunst?

Og kunstig intelligens i kunsten er da også et nyt syn i Danmark.

Alligevel har museumsdirektør på Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Gjøde, budt udstillingen velkommen.

- Vi er her egentlig ikke for at bevare. Vi er her for at registrere forandringer, og kunstig intelligens er i den grad med til at forandre vores samfund i de her år, siger Henrik Gjøde.

Men kan man overhovedet kalde det for kunst, når det er AI, der har skabt det?

- Ja, fordi der har jo siddet en og styret de informationer, som har generet de billeder, der er her. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad der er kunst. Men der har, selvom man ikke kan se det på resultatet, været en menneskelig hånd eller ånd bag det, vi ser her, siger museumsdirektøren.

Barndomsminder i moderne folder

Et af de værker, der har fået et stykke af Michelles ånd at mærke, er Klods Hans.

- I mit Klods Hans inspirerede værk tog jeg inspiration fra dengang, jeg kom til Frederikshavn, hvor tre af fiskegutterne tog mig under deres vinger, siger kunstneren Michelle Maria Langkilde.

Og det har stor betydning for hende, at hun kan præsentere sin udstilling i sin gamle hjemby.

- Det er heroppe, at jeg fik inspirationen til at starte op igen og gå ind i nogle af de her verdener, siger hun.

Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Se stillingen i Superligaen her.