Nybagte forældre er glade for fødselsforløb
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Arkivbillede
Mere end otte ud af ti nordjyske forældrepar har været tilfredse med fødselsforløbet på de nordjyske hospitaler i løbet af 2019.
Når fødslen er overstået og de nybagte forældre vender hjem fra sygehuset med den lille ny, er det ofte med gode fødselsforløb i bagagen.
Mere end otte ud af ti kvinder er i høj grad eller meget høj grad tilfredse med deres fødselsforløb. Det viser en undersøgelse af fødeområdet, der netop er offentliggjort.
Det er vigtigt for os, at forældrene til de nyfødte føler, at vi tager os godt af dem.
Henrik Buchhave, regionens patientudvalg
- Det er fantastisk, at langt størstedelen af de fødende er så tilfredse, som de er. Det er vigtigt for os, at forældrene til de nyfødte føler, at vi tager os godt af dem, siger Henrik Buchhave fra Venstre, der er formand for regionens Patientudvalg.
Over 700 nordjyske kvinder har deltaget i undersøgelsen. Kvinderne var især glade for, at der var en jordemoder til stede på fødestuen, når de havde brug for det.
- Både min kæreste og jeg følte os fuldstændig i trygge hænder. Det var klart vores oplevelse, at alle vidste præcis hvad de skulle hvornår, svarer en af deltagerne i undersøgelsen, som fødte ved kejsersnit.
Fødende efterlyser bedre rammer
Personalet scorer højeste karakterer på tilfredshedsskalaen, mens selve rammerne scorer lavest.
Både min kæreste og jeg følte os fuldstændig i trygge hænder.
Svar i undersøgelsen
Blandt andet har flere af kvinderne påpeget, at rammerne ikke var optimale, og at de gerne ville have bedre mulighed for at få ro og søvn efter fødslen.
- Det er tydeligt, at kvinderne i undersøgelsen godt kunne tænke sig bedre rammer. Det har de heldigvis også lige fået i for eksempel Hjørring, hvor Kvinde-Barn Huset for nylig blev indviet. Det kan være med til at give de fødende kvinder en endnu bedre oplevelse i nye, gode og trygge rammer, siger Henrik Buchhave.
Undersøgelsen skal nu gennemgås nøje med henblik på at gøre fødselsforløbet bedre i hele regionen.