Ny rapport: Billigere boliger og fattigdom banker velstanden ned i Nordjylland
Disse to nordjyske kommuner scorer særlig lavt.
Der er ikke megen velstand i Nordjylland.
Det viser en ny undersøgelse af tænketanken Cevea, der har titlen "Det skæve Danmark."
Der er nemlig stor forskel på, hvor i landet du er fra.
Konklusionen er, at ulighed i velstand og velfærd ikke altid hænger sammen. Og hvad betyder det så for dig?
I forhold til andre dele af landet, så er det især nordjydernes løn, indkomst og formue, der presser din velstand ned.
Bundplacering i national sammenligning
I halvdelen af kommunerne nord for Mariagerfjord ligger formuen på blot tre-fjerdedele af gennemsnittet.
- Det er under det indeks, der hedder indkomst og formue, hvor regionen klarer sig dårligt. Det er i høj grad nettoindkomst og den disponible indkomst, siger senioranalytiker hos Cevea, Ask Lund Jakobsen.
Generelt er det kun Rebild, der nærmer sig det nationale gennemsnit for velstand, som Cevea har udregnet. Næsten helt i bund er Frederikshavn og Jammerbugt, der er henholdsvis sjette- og tiendedårligst af landets 98 kommuner.
- Jammerbugt klarer sig ret dårligt på det, der hedder vækst og jobskabelse. I begge kommuner er der en høj andel af unge, der ikke er i job - også en høj andel af voksne udenfor arbejdsstyrken, forklarer Ask Lund Jakobsen.
Hvad siger det?
- Det siger noget. Ikke alt. De borgere, man møder, er hverken blandt de rigeste danskere, og der er en ret høj sandsynlighed for, at man møder nogen udenfor beskæftigelse.
Velstand & Velfærd
I følge rapporen handler velstand om:
Indkomst og formue
Job og vækst-skabelse, f.eks. det kommunane BNP
Fattigdom og ulighed, som andelen af fattige børn og folk udenfor arbejdsstyrken
Velfærd handler om:
Børn og unge, som normering i daginstitutionerne, andelen af udd. lærere og klassekvoter
Ældre og sundhed, som ventetider til psykolog, antallet af patienter uden fast læge eller SOSU'er i ældreplejen
Tryghed i lokalområdet og medlememr af idrætsforeninger, bl.a.
Kilde: Cevea
Forklaringnen ligger blandt andet i boligpriserne.
Ikke overraskende er det kun storbykommunen Aalborg, der nærmer sig - resten er ikke i nærheden af gennemsnittet for salgspriser på ejerbolig.
Her skal du være ung
Selvom velstanden skranter, er velfærden flere steder i det nordjyske god.
I hvert fald på visse parametre i rapporten.
Især Aalborg udmærker sig som landets højeste målt på børn og unges vilkår, så hvis du er ung er Aalborg Kommune god.
Til gengæld er den knapt så god, når du bliver gammel, for her halter det med psykologhjælp, og relativt mange vil heller ikke have adgang til en fast læge.