Folketinget har skærpet sanktionerne overfor pædofile. Med en kontroversiel ny lov skal politiet nu ransage hos en dømt pædofil uden først at have dommerkendelse. Ofrene for de pædofile er tilfredse med loven, men en nordjysk ekspert i strafferet er bekymret for retssikkerheden.
TV2 Nord har talt med en kvinde fra Vendsyssel, der som barn var et af utallige ofre for et ældre pædofilt medlem af familien – i pressen kendt som Oldefaren fra Helvede. Hun har selv været aktiv for at få skærpet straffene til pædofile. Derfor er hun tilfreds med den nye lov, der trådte i kraft til nytår:
- Jeg synes det er på tide, at de har strammet den lov. Det er små børn det går ud over, og bliver de ikke stoppet, så er der flere børns liv der bliver ødelagt. I mit tilfælde fortsatte misbruget af andre børn efter at det var gået ud over mig, siger kvinden, der ønsker at være anonym.
Den nye lov betyder, at en person der er dømt for et seksuelt overgreb mod et barn, og har udstået sin straf, fremover skal regne med at få uanmeldte besøg af politiet, der nu må ransage personens hjem og for eksempel computer uden en dommerkendelse. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen, Venstre siger:
- Vi har desværre set alt for mange tilfælde, hvor dømte pædofile har forgrebet sig en gang mere - måske oven i købet flere gange mere, og det er vi nødt til at handle på, og det er det vi har gjort med den her lov.
Lene Wacher Lentz, der underviser i strafferet på Aalborg Universitet er til gengæld bekymret for den nye lov, fordi den bryder med et afgørende princip i dansk retspraksis:
- Jeg synes det er meget usædvanligt, at man har koblet domstolene helt ud af den her lov, og at politiet får det her tilsyn og de kompetencer til at undersøge hjemme uden at der er en konkret mistanke. Hvis man skal ransage folks hjem, så forudsætter det jo at der er en mistanke om et strafbart forhold, ellers har vi jo vores privatliv og det er egentlig det vi har bygget Retsstaten op omkring, siger Lene Wacher Lentz.
Preben Bang Henriksen, der selv er advokat, erkender at dømte pædofile med den nye lovgivning får frataget deres retsgarantier endda på ubestemt tid. Først efter en 5-årig periode kan en dommer vurdere, om politiets udvidede overvågning af den dømte skal ophøre.
- Ja! Pædofile har en ringere retsstilling efter at de har udstået deres dom. Det er beklageligt at måtte sige, men det er en dommer, der vurderer om den dømte skal have forbud mod at opholde sig på steder, hvor der er særlig risiko for, at der kan ske nye overgreb og dermed også skal mandsopdækkes tæt af politiet. Vi har valgt at tage hensyn til ofrene i disse sager, som er børn i stedet for de voksne overgrebsmænd, siger Preben Bang Henriksen.
Formanden for Folketingets Retsudvalg afviser, at andre typer kriminelle kan blive frataget deres retssikkerhed, men Lene Wacher Lentz frygter alligevel, at den nye lovgivning kan blive en juridisk glidebane:
- Jeg synes ikke, det er betryggende, fordi den argumentation der ligger bag loven kan man i og for sig også anlægge på andre grove forbrydelser. Jeg synes, det er ærgerligt for retsgarantierne og for retssikkerheden i Danmark, at man går udenom domstolene og pålægger politiet at foretage ransagninger hos en gruppe dømte, der har udstået deres straf, på ubestemt tid, siger Lene Wacher Lentz.
Kvinden, der blev misbrugt som barn, er til gengæld helt på politikernes side. Hun mener også, at hensynet til børnene vægter højere end de dømte overgrebsmænds retsgarantier.
- Jeg har fået ødelagt mange ting i mit liv, og har stadig svært ved at have et normalt kærlighedsforhold til en mand eller bare det at blive berørt af andre mennesker. Det er børn, der er ofrene for de forbrydelser, så derfor synes jeg det er ok, at de bliver overvåget og ransaget. Hvis det betyder, at de så mister deres retsstilling? Den synes jeg heller ikke de skal have, siger kvinden, der var ti år gammel, da hun blev misbrugt første gang.
Læs hele lovteksten
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 236, stk. 1, nr. 1, ændres »et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet« til: »nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed«.
2. I § 236, stk. 3, udgår »nærliggende«.
3. § 236, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Forbud gives indtil videre. Forbud kan dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.«
4. I § 236, stk. 7, ændres »4 måneder« til: »2 år«.
5. I § 236 indsættes som stk. 8-12:
»Stk. 8. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 9. Tilsyn efter stk. 8 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.
Stk. 10. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.
Stk. 11. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 10 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af regler fastsat efter stk. 12, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 8, herunder om tilsynets hyppighed,
2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 10,
3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 10, herunder om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 10 nævnte,
4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 8 og
5) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på forbud givet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
