Ny ledelse på Vendsyssel teater
Foto: Benny Rytter
Peter Schrøder overlader en del af ansvaret til Lars Sennels.
Lars Sennels bliver ny administrativ chef på Vendsyssel Teater, mens Peter Schrøder fremover bliver chef for den kunstneriske afdeling.
- Det handler om at udnytte ressourcerne optimalt. Peter Schrøder er et stort kunstnerisk og personligt aktiv, som skal udnyttes. Lars Sennels har stor erfaring med at drive et kulturhus, og han har tidligere stået i spidsen for et større kulturhusbyggeri, og den erfaring kan vi på denne måde drage optimal nytte af. Vi får nu en solid og fremtidssikret ledelse af Vendsyssel Teater, siger bestyrelsesformand Sven Bertelsen.
Lars Sennels er i øjeblikket souschef på teatret.
Bestyrelsen har indgået en fire-årig aftale med de to chefer, og det er håbet, at et nyt teater i Hjørring kan står klart i den periode.