Nu aflyses dele af færgetrafikken
Selskaberne føler sig på gyngende grund, når de ser på tirsdagens sejladser.
Alvoren ved den forestående snestorm i Nordjylland er indtruffet hos selskabet bag Læsø Færgen, der har at skifte retning og ændre i morgendagens planer.
På Facebook oplyser selskabet bag færgeoverfarten mellem Frederikshavn og Læsø, at tirsdagens sejladser vil blive ramt af aflysninger grundet den varslede snestorm.
- Afgangen fra Læsø i morgen tirsdag d. 7/3 kl. 06.00, og fra Frederikshavn kl. 07.50 er aflyst, grundet varsel om kraftig blæst, lyder det.
Øvrige afgange forventes stadig at sejle med deres respektive planlagte afgange - ihvertfald for nu. Selskabet tør ikke udelukke, at flere afgange vil blive påvirket af vejret.
- Vi satser på at kunne komme afsted fra Læsø kl. 09.40, og fra Frederikshavn 11.30. 🤞🤞 men der bliver først taget endelig stilling i morgen. Det samme gælder eftermiddagens og aftenens sejlads, som dog er noget mere usikre.