Nordmænd igen på indkøb i Hirtshals
Før første gang i næsten 10 år er den norske krone mere værd end den danske og det vækker glæde i Hirtshals. Her forventer man nu igen en invasion af nordmænd på indkøbstur.
Før første gang, i næsten 10 år, er den norske krone mere værd end den danske, og det vækker glæde i Hirtshals. Her forventer man nu igen en invasion af nordmænd på indkøbstur.
Hos Slagter Winther i Hirtshals har de oplevet en 20 pct. fremgang i salget i år sammenlignet med sidste år. Alt sammen på grund af valutakursen på norske kroner.
- Vi har hele tiden skulle have en 5 til 10 pct. mere for varen over for en nordmand, men det er slut nu. Nu er 10 kroner også 10 kroner for en nordmand, og det er rigtig godt for os, siger Karl Christian Lunden, indehaver af Slagter Winther i Hirtshals til TV2/NORD.
For første gang, siden den 21. januar 2003, er den norske krone mere værd end den danske. Samtidig steg de norske priser 15 % sidste år, så lige pludselig er det 25 pct. billigere for en nordmand at handle i Danmark. Det kan mærkes på gågaden i Hirtshals, her er der inden for kort tid åbnet 10 nye butikker.
- Det er ikke bare kødet der bliver billigere, det går de jo efter i første omgang. Det er også alle specialforretninger der nyder godt af det. De booker meget på vores hoteller og sommerhuse i øjeblikket, og nordmændene har pengene. Der er næsten ingen limit, siger Jens Brændgaard, handelschef i Hirtshals til TV2/NORD.
Color Lines to hurtigfærger får snart konkurrence af Fjordlines 2 nye hotelfærger til lidt over 1 milliard kroner stykket. Det betyder endnu flere købestærke nordmænd til Hirtshals, og måske et farvel til finanskrisen.
-Det gør jo at bankerne nu kan se, at der nu igen er penge i at låne penge ud til vores butikker og de hoteller der vil investere i Hirtshals. Det er der det starter med udviklingen, siger Jens Brændgaard, handelschef i Hirtshals til TV2/NORD.