Digitaliseringsstyrelsen har netop offentliggjort, at de to virksomheder Inklusio og Special Minds IT – begge med base i Aalborg – har vundet en udbudsrunde i millionklassen om at gennemgå offentlige hjemmesider og apps. Virksomhederne skal tjekke tilgængelighed og brugbarhed for mennesker med funktionsnedsættelser. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske virksomheder vinder millionudbud

Digitaliseringsstyrelsen har netop offentliggjort, at de to virksomheder Inklusio og Special Minds IT – begge med base i Aalborg – har vundet en udbudsrunde i millionklassen om at gennemgå offentlige hjemmesider og apps. Virksomhederne skal tjekke tilgængelighed og brugbarhed for mennesker med funktionsnedsættelser.

Alle offentlige hjemmesider skal fra sidst i september være tilgængelige for brugere uanset eventuelt handicap. For at sikre dette har Digitaliseringsstyrelsen med udbuddet skullet finde en leverandør, der de næste to år - og med mulighed for forlængelse på yderligere to år - skal tjekke, om de offentlige hjemmesider og apps lever op til tilgængelighedskravene.

Ofte er det større konsulenthuse, der vinder denne type kontrakter, og det er usædvanligt, at valget er faldet på et konsortium bestående af to mindre specialistvirksomheder; nemlig Inklusio og Special Minds IT.

- Det helt særlige ved vores samarbejde er den samlede erfaring og faglige ekspertise, vi kan tilbyde. I tillæg har alle Special Minds ITs konsulenter autismelignende profil eller befinder sig i autismespektret. Og så er jeg selv helt blind og har stor erfaring med at arbejde med tilgængelighed. Selv om vi er valgt ud fra vores faglige kvalitet, er det klart en bonus, at så mange af os har oplevet på egen krop de barrierer, som kan opstå, når den digitale verden ikke er designet for at fungere for alle. Derfor er det en ekstra meningsfuld opgave for os at arbejde med, lyder det fra direktør og projektleder fra Inklusio, Stein Erik Skotkjerra.

At hjemmesider og apps skal være tilgængelige gavner især mennesker med funktionsnedsættelser som syns- eller hørenedsættelse, eller fysiske handicap men også f.eks. ordblindhed og andre kognitive funktionsnedsættelser.

- I dag er mange offentlige hjemmesider ikke tilgængelige. Det udelukker mange mennesker med handicap fra at få glæde af de muligheder, internettet giver os. Det vil loven om tilgængelighed til hjemmesider ændre på. Men det kræver, at der bliver holdt grundigt øje med, om loven bliver overholdt. Derfor er det vigtigt, at der bliver lavet en grundig monitorering, så vi sikrer, at også mennesker med handicap får adgang til at bruge offentlige hjemmesider, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Mellem 15 og 20 pct. af den danske befolkning har en form for funktionsnedsættelse, og de to nordjyske virksomheder forventer at se en kæmpe vækst i efterspørgslen på tilgængelighedsservices, eftersom flere og flere offentlige myndigheder og virksomheder får øjnene op for vigtigheden af at inkludere alle slags brugere eller kunder.

- Tilgængelighed gavner alle både med og uden funktionsnedsættelser, fastslår Stein Erik Skotkjerra.

Netop i den type efterspørgsel har virksomheder som Inklusio og Special Minds IT deres styrke. Specialisterne kan med erfaring og faglige kompetencer bedst vurdere hjemmesiders tilgængelighed, og samtidig er virksomhederne med til at sikre beskæftigelse på lige vilkår for personer med handicap, hvilket også opfylder et andet vigtigt formål, at skabe inklusion på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.

Om Inklusio og Special Minds IT

Inklusio er en konsulentvirksomhed, der rådgiver om digital inklusion, herunder tilgængelighed på web og mobil. Inklusios mål er at gøre tilgængelighed overskueligt og nemt - fra opstart af proces til test af færdig løsning.

 

Special Minds IT er en socialøkonomisk IT-virksomhed, som er en del af Den Sociale Udviklingsfond. Special Minds IT hjælper bl.a. virksomheder med digitalisering, journalisering, test af software, dataanalyse, programmering og udvikling. Virksomheden ansætter hovedsageligt medarbejdere med autismeprofil. I dag har virksomheden 27 IT-konsulenter og afdelinger i både Aarhus og Aalborg. 

 


Dømt for Regatta-skyderi: Lang fængselsstraf og udvisning

Otte års fængsel og udvisning fra Danmark. Sådan straffes Regatta-skyder.

Mandag formiddag blev Sheik Amat Bah og en medtiltalt frifundet for forsøg på manddrab.

Den medtiltalte var fri til at gå, men Sheik Amat Bah blev kendt skyldig i at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed ved at have affyret syv skarpe skud i Aalborg midtby 25. august sidste år.

For den forbrydelse skal han straffes med fængsel i otte år og derefter udvises han fra Danmark.

Det har et næsten enigt nævningeting netop afgjort ved Retten i Aalborg. En stemte for syv år mens 11 stemte for otte år.

I domsafsigelsen lagde retten vægt på, at der var mange skærpende omstændigheder i sagen, og at Sheik Amat Bah er tidligere dømt for alvorlig kriminalitet.

Sheik Amat Bah er desuden blevet dømt efter en særlig bestemmelse i straffeloven, der handler om brug af skydevåben i det offentlige rum. Når det er tilfældet, kan straffen forhøjes med indtil det halve, siger bestemmelsen.

Sheik Amat Bah blev også kendt skyldig for to forhold om ulovlig våbenbesiddelse.

Ingen formildende omstændigheder

Mathias Petersen, der er anklager ved Nordjyllands Politi, gik efter at få Sheik Amat Bah idømt seks til otte års fængsel samt en udvisning fra Danmark.

- Jeg ser ikke nogen formildende omstændigheder i denne sag - tværtimod, sagde han under sin procedure, og fortsatte:

- Der var så lidt, der skulle være gået galt, før det var gået rigtig galt. Det eneste, der kunne have gjort sagen værre, var, hvis nogen var blevet ramt, sagde han.

Og mindede nævningetinget om, at flere af de øjenvidner, der har aflagt forklaring ved retten stadig den dag er meget påvirkede af oplevelsen.

Forsvarsadvokat Karina Skou, så noget mildere på sagen.

- Jeg siger ikke, at det ikke er groft, det han har gjort, men vi skal huske på, at der ikke er nogen, der blev ramt, siger hun.

Karina Skou argumenterede for, at den rigtige straf for forbrydelsen var fire år eller der under.

Et opgør i det kriminelle miljø

Skyderiet foregik 25. august sidste år, da Sheik Amat Bah sendte syv skarpe skud afsted mod en mand, der kørte i en sort Volvo. En mand som Sheik Amat Bah havde en verserende konflikt med.

Sheik Amat Bah er medlem af GT-Gruppen, og føreren af den sorte Volvo er medlem af A12, der holder til ved Vangen i Nørresundby.

Hvad der ligger til grund for konflikten, er der ikke nogen af de involverede, der har ønsket at oplyse under retssagen.

Det var Sheik Amat Bah der affyrede pistolen, men hans kammerat, som han var sammen med, da skyderiet fandt sted, var også tiltalt for forsøg på manddrab, da anklagemyndigheden mente, at skyderiet var foregået i forening.

Den vurdering var nævningetinget dog ikke enige i.

De mente ikke, at det kunne lægges til grund, at den medtiltalte kunne vide, at Sheik Amat Bah havde i sinde at affyre pistolen. Særligt ikke set i lyset af, at mødet med føreren af den sorte Volvo var tilfældigt.

- Han havde ikke noget med det at gøre, men han blev fanget på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, sagde Ulrik Andreas Henriksen, der er forsvarsadvokat for den medtiltalte.

Et splittet nævningeting

Det var et splittet nævningeting, der tog stilling til skyldsspørgsmålet mandag morgen.

En dommer og fire nævninge mente, at Sheik Amat Bah var skyldig i forsøg på manddrab.

De resterende to dommere og to nævninge så anderledes på sagen. De mente ikke, at det er bevist, at den tiltalte havde til fortsæt at dræbe chaufføren.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for, at tiltalte er skyldig.

Der gik et sus genem tilskuerrækkerne, da dommen blev læst op. Ti personer var mødt op for at støtte den unge mand. Efter at have konfereret med sin forsvarsadvokat, tilkendegiver Karina Skou, at Sheik Amat Bah ønsker at anke dommen.

 

 

 

 


Foto: (Privatfoto)

Folketingsmedlem til hemmeligt møde med Zelenskyj: - Den største oplevelse

Preben Bang Henriksen (V) var i sidste uge på et hemmeligt besøg i Ukraine hos præsident Volodymir Zelenskyj.

Krigen i Ukraine har raseret i mere end to år, siden Rusland invaderede landet 24. februar 2022.

Siden da har Danmark bidraget med fjerdemest til Ukraine, når man kigger på den økonomiske støtte. Kun USA, Tyskland og England har doneret mere.

Derfor var det en meget taknemmelig ukrainsk præsident, der tog imod Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Folketingets "Kontroludvalg for Efterretningstjenesterne", hvor folketingsmedlem Preben Bang Henriksen er medlem af den lukkede gruppe.

- Det var et rørende møde præsidenten. Det har gjort et helt uudsletteligt indtryk på mig, både da han fortalte om Ukraines situation, men især da han udtrykte sin taknemmelighed til Danmark. Det står slet ikke klart for den danske befolkning, hvor meget vi betyder for Ukraine, forklarer Preben Bang Henriksen.

Alt har en ende

- Hvis Ukraine falder, så har Rusland efter min mening fået blod på tanden.

Sådan siger Preben Bang Henriksen, og netop derfor er det ifølge folketingspolitikeren vigtigt, at Danmark fastholder støtten til Ukraine. Derudover ligger Danmark cirka 70 minutters flyvetur fra Ukraine, og Bornholm endnu tættere.

Det er blandt andet de fakta, der gør, at Ukraines kamp er Vestens kamp.

Men hvor lang tid kan og bør Danmark, som er fjerdestørste bidragsyder til Ukraine, fortsætte med at støtte ukrainerne?

- Alt har jo en ende. Vi skal ikke have vores levestandard ned på nul. Men på den anden side er det nogle mål, der ikke er sammenlignelige. Ukraines, og dermed Vestens frihed er svær at måle op i folkeskolelærere, konstaterer Preben Bang Henriksen og tilføjer.

- Jeg ved dog fra Forsvarsministeren, at han er positivt stemt over for fortsat hjælp og nu skal vi have sendt de sidste F-16 fly derned. Og så håber vi, at resten af EU-landene for alvor vågner op.

En stor ære

Under besøget var man forbi nogle af de ukrainske våbenfabrikker, som noget af den økonomiske støtte går til, mens det meste af besøget foregik på det ukrainske præsidentpalads.

Men ordet 'palads' er ikke lige ordet, som Preben Bang Henriksen vil bruge til at beskrive Volodymir Zelenskyjs arbejdsplads.

- Jeg så ikke et palads. Jeg så mørke gange, sandsække og kontrolposter i hele bygningen. Så jeg kan ikke tro, at han ikke er beskyttet, fortæller han.

Det har været svært at få det timelange møde med Volodymir Zelenskyj. Det havde stået i programmet i længere tid, dog med det forbehold, at de kunne aflyses.

Det blev det ikke, og det er det nordjyske folketingsmedlem meget taknemmelig for.

- Det har været den største oplevelse, jeg har haft i mine snart 14 år i Folketinget, siger Preben Bang Henriksen.

Besøget foregik fra torsdag 12. september til søndag 15. september.


Foto: (Privatfoto)

Thomas og Nicolai fik 'forkastelige' p-afgifter: Nu lægger firma sig fladt ned

TV2 Nord kunne i forrige uge fortælle, hvordan flere nordjyder havde modtaget parkeringsafgifter fra firmaet Avantpark på trods af, at de havde holdt på Aalborg Kommunes gratis parkeringsplads ved biblioteket i Nørresundby.

Chefkonsulent hos FDM (Danmarks største interesseorganisation for bilister, red.) Dennis Lange kaldte det forkasteligt, at et parkeringsfirma agerer på den måde, mens han også satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt metoden er lovlig.

TV2 Nords historier fik også senere Aalborg Kommune til at gå ind i sagen og komme med en kraftig opfordring om, at firmaet annullerede og tilbagebetalte de uberettigede parkeringsafgifter.

Thomas Villefrance viser og fortæller i videoen herunder, hvordan problemet er opstået:

Avantpark var tidligere ude og forklarer, at parkeringspladsen er en parkeringsplads der har tre ind- og udkørsler, som overvåges af vores ANPR-styringssystem (Automatic Number Plate Recognition, red.), hvor der bruges kameraer til at registrere et køretøjs registrering, når det kører ind og ud af en parkeringsplads,

Der er dog i virkeligheden kun en ind- og udkørsel, og derfor spurgte TV2 Nord indtil, hvorfor man ikke havde styr på det.

Det svarede Avantpark, men skrev i stedet, at forløbet ved Biblioteksgården i Nørresundby har været meget positiv for firmaet.

Du kan læse Avantparks svar i faktaboksen herunder:

Svar fra Avantpark

Forløbet på Biblioteksgården i Nørresundby har været meget positiv for Avantpark.

Vores ANPR (Automatic Number Plate Recognition) system leverer den højeste nøjagtighed, men et isoleret teknisk problem førte til, at der blev udstedt parkeringsafgifter ved en fejl. Vores teknikere har arbejdet ihærdigt på at løse og rette udfordringen samt sikre, at vores løsning fortsat leverer præcision, pålidelighed og efter de højeste branchestandarder.

Vi vil også understrege, at alle parkeringsafgifter, der blev udstedt ved en fejl under problemet, er blevet identificeret og annulleret.

Det har været en fornøjelse at bidrage til projektet, og vi ser frem til at fortsætte det fremragende samarbejde og levere stabile løsninger til vores partnere.

En nummerpladescanner, også kendt som ANPR (Automatic Number Plate Recognition), fungerer ved at scanne og registrere nummerplader på køretøjer, når de kører ind og ud af et defineret parkeringsområde. Dette gør det muligt for systemet at overvåge opholdets varighed i parkeringsområdet og sikre, at parkeringsreglerne overholdes. ANPR er en pålidelig løsning, da den eliminerer behovet for fysiske billetter eller parkeringskort. Systemet er altid operationelt og reducerer menneskelige fejl forbundet med parkeringsregistrering


Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Lars Knudsen skal stå i spidsen for Danmark i de kommende Nations League-kampe.

Nordjyske Lars Knudsen fortsætter som fungerede landstræner for Herrelandsholdet til de to Nations League-kampe i oktober mod Spanien og Schweiz på trods af, at Morten Wieghorst er klar til at genoptage arbejdet.

Det skriver DBU i en pressemeddelelse.

- De seneste uger har vist, hvor solidt et setup vi har omkring Herrelandsholdet. Vi står sammen og løser de opgaver, der er. Samtidig har Lars vist, at han er en knalddygtig og tydelig leder og helt klar til opgaven. Han har et fremragende team omkring sig, hvor Daniel Agger i den grad også er trådt i karakter som en meget stærk assistenttræner. Morten vil helt naturligt glide ind i det setup som assistenttræner, udtaler fodbolddirektør i DBU Peter Møller. 

Lars Knudsen glæder sig over, at Morten Wieghorst er raskmeldt og bliver en del af teamet. 

- Vi er alle enormt glade for, at Morten har det godt igen. Jeg er klar til at løse opgaven i oktober også og glæder mig til arbejdet. Vi har lige haft en rigtig god samling, hvor vi alle stod sammen og tog fat. Spillerne trådte i høj grad i karakter og viste, hvor meget de elsker at spille for det her hold og for Danmark. Samtidig har vi en fantastisk stab, som kun bliver endnu bedre af, at Morten nu er med igen, siger han. 

Lars Knudsen er ifølge DBU allerede i fuld gang med at forberede de to kommende kampe sammen med den øvrige trænerstab, hvor også Kenneth Weber sammen med Daniel Agger vil være assistenttræner i oktober. 

TV2 Nord snakkede Lars Knudsens bagland om hans landstrænerdebut. Du kan se mere herunder:


Foto: Lasse Skov. Foto:

Kristian sikrede første VM-guld i 13 år: - Det er helt ubeskriveligt

Kristian Bak Hansen er første danske VM-guldvinder i 13 år i håndværksfag.

Nordjylland har fået en ny verdensmester. Kristian Bak Hansen fra Hjørring vandt søndag VM i Skills for flisemurer ved finalerne i Lyon.

Nordjyden fik 737 point, og det var lige så mange som den østrigske deltager. Derfor fik både Kristian Bak Hansen og østrigeren hængt guldmedaljen om halsen.

- Det er ubeskriveligt, siger Kristian Bak Hansen dagen derpå over en telefonlinje fra Lyon.

Verdensmesteren, der til daglig er ansat ved Hæstrup Murerforretning, havde både mor, far, lillesøster og kæreste med til Lyon, hvor VM-guldet kom i hus.

- Der er ikke så meget, der er åbent i Frankrig om søndagen, så jeg fik ikke lige så mange øl, som jeg ville. Men vi fik alligevel lidt indenbords, siger Kristian Bak Hansen om VM-fejringen.

Kristian Bak Hansen i gang under konkurrencen, hvor badeværelset skal laves.

Mulig lønforhøjelse

Kristian Bak Hansen og de øvrige flisemurere har gennem fire dage arbejdet i 22 timer, hvor de har skullet arbejde på at lave et badeværelse. Det er blandt andet bruseniche, håndvask og gulv, der har skullet laves.

I perioden op til konkurrencen i Lyon har Kristian Bak Hansen haft omkring 2000 træningstimer ved EUC Nord. Her har han trænet forskellige scenarier, da den præcise opgave i Frankrig blev hemmeligholdt indtil en time før konkurrencestart.

- Jeg gik efter en podieplads, og det fik jeg jo. Det var sidste år, at jeg måtte være med, så det var fint lige at slutte af på den måde, lyder det ydmygt fra nordjyden, som henviser til, at VM i Skills har en aldersgrænse på 22 år.

Nu skal Kristian Bak Hansen tilbage til hverdagen, hvor han skal starte op igen hos Hæstrup Murerforretning.

- Der kommer nok nogle flere kunder i biksen, og så er der nok en lønforhøjelse. Det burde der være, siger Kristian Bak Hansen med et smil, som understreger, at han ikke har talt lønforhøjelse med mester endnu.

Dannebrog kunne tages på ryggen, efter VM-guldet kom i hus.

Hans nye titel er heller ikke gået ubemærket hen i lokalsamfundet. Mandag er flaget nemlig hejst for at fejre den nye verdensmester.