Nordjyske kollegaer begræder Papes død: "Ikke til at bære"
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Søren Pape Poulsen blev kun 52 år gammel.
Lørdag eftermiddag kom Det Konservative Folkeparti med den meget triste meddelelse om, at partileder, Søren Pape Poulsen, er død.
Det kom som følge af en hjerneblødning på partiets hovedbestyrelsesmøde fredag i Vejen, hvor han faldt om.
Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
Han faldt om oppe på scenen til hovedbestyrelsesmødet foran de konservative medlemmer og politikere.
- Søren var noget af det mest hjertevarme, omsorgsfulde, ordentlige og reelle menneske jeg har kendt. Munter og glad for livet, og en stor fornøjelse at være i selvskab med. Savnet af Søren er ikke til at bære, skriver det konservative folketingsmedlem og nordjyde, Per Larsen på Facebook.
TV2 Nord har rakt ud til flere nordjyske politikere og folk i det konservative bagland i Nordjylland. De har ikke lyst og overskud til kommentere på dødsfaldet endnu.
Flere nordjyske politikere har dog reageret på de sociale medier. Dem kan du se herunder.
Udtalelse fra statsministeren om Søren Pape Poulsen pic.twitter.com/rYyAGaWFf9
— Statsministeriet (@Statsmin) March 2, 2024
Meningsløst og helt ufatteligt trist. Jeg har ofte talt med Søren. Vi er fra samme egn, og det har tit været et samtaleemne. I min FT-lejlighed boede Søren ovenover mig. Vi stødte ofte på hinanden. Søren var altid nem at falde i snak med. Så trist ikke at skulle se ham igen ❤️ pic.twitter.com/roVeuNBNwM
— Marie Bjerre (@marie_bjerre) March 2, 2024
Hvor er det dog forfærdeligt, at Søren Pape er gået bort. De seneste måneder har vi siddet ved siden af hinanden i folketingssalen, og han var et skønt menneske, som jeg kommer til at savne. Hvil i fred, Søren.
— Torsten Schack (@Torstenschack) March 2, 2024
Hvor er det trist og chokerende med Søren Papes pludselige død. Søren var en god, venlig og afholdt kollega.
— Peder Hvelplund (@pederhvelplund) March 2, 2024
Sender de bedste tanker til de efterladte.#dkpol
Æret være Sørens minde ♥️#dkpol https://t.co/0ai10eK3R5
— Sólbjørg Jakobsen (@solbjorgLA) March 2, 2024
Jeg er chokeret.
— Mogens Jensen (@MogensJensenS) March 2, 2024
Uforståeligt at Søren Pape Poulsen er gået bort.Jeg har synes lige jeg har siddet ved siden af ham til Melodi Grand Prix. Uforståeligt.
Han var et utrolig sødt og engageret menneske! En god politiker, der også repræsenterede sin egn!
Jeg vil savne ham! #dkpol pic.twitter.com/YCAXrXcd6N
Søren Pape 😔😔😔
— Mohammad Rona (@mohammad_rona) March 2, 2024
Æret være hans minde.