Nordjyske efterskoler er helt fyldt op
Efter trange år er der rift om efterskolepladserne igen
Efter en årrække med modvind, går det nu endeligt fremad for de nordjyske efterskoler, der i dag tager i mod elever.
Der er fuldt rundt om på de nordjyske efterskoler. Det viser opgørelse over 32 efterskoler i regionen, som nordjyske lokalformand for Efterskoleforeningen Nordjylland, Inger Dueholm har forestået. Flere efterskoler har endda venteliste.
Inge Dueholm mener at søgningen skyldes usikkerhed med folkeskolereformen og generel bedre økonomi hos forældrene.
- Vi vil gerne tro, at det er den gode historie. Altså at efterskoleeleverne er gået hjem og har fortalt om efterskolelivet. Man ser jo en lille stigning af efterskoleelever hvert år, siger Inger Dueholm.
Inger Dueholm peger også på, at de er blevet bedre til at rekruttere elever uden for Vendsyssel, og det kan være en del af forklaringen på efterskolernes succes.
De sidste år har ikke været nemme for efterskolerne. Særligt de nordjyske var hårdt ramt under finanskrisen, og i løbet af de seneste fem år er fem efterskoler i det nordjyske lukket. Men Inge Dueholm tror nu på den positive tendens fortsætter.
- Nu kører det, siger Inger Dueholm.