Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske Daniel arbejder i verdens brændpunkter - lige nu i Ukraine

Nordjyske Daniel Rugholm står i spidsen for at sørge for mad til krigshærgede områder i Ukraine som chef for FNs Fødevareprogram. Han frygter for en hidtil uset hungersnød i kølvandet på krigen.

"Vågnede op igen til luftangrebssirener. I dag i Lviv kl. 5:45. Så er det bare at smutte ned i hotellets kælder og vente til angrebet er overstået. Heldigvis ødelagde luftforsvarssystemet fire russiske missiler inden de ramte."

Sådan skrev Daniel Rugholm forleden på de sociale medier. Han skrev om det, der for tiden udgør en stor del af hans arbejdsplads; det krigshærgede land Ukraine.

Jeg har da også trillet et par tårer - også den seneste uge hvor jeg var i Butja, hvor vi så, at der lå lig på gaderne - selvfølgelig rammer det

Daniel Rugholm

Dagen før lød opdateringen fra ham, at han i forbindelse med et møde med Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, ligeledes havde oplevet luftangrebssirener.

-  Der er mange elementer i det, der gør, at det er rigtigt forfærdeligt, og det rammer én. 

- Det rammer også at se, når jeg forlader Ukraine og typisk tager til Polen og se de folk, der står i kø - typisk kvinder og børn med en taske. Hvad er det, de forlader; det er mændene, brødre, fædre, og hvad venter dem, hvor er de på vej hen, og hvilket liv venter? Jeg har virkelig ondt af de folk, der bliver ramt på den måde, fortæller Daniel Rugholm. 

- Det er barsk. Jeg har set meget af verden og også været i Syrien og Sydsudan og Congo og mange steder, hvor der er mange konflikter og krig, men jeg tror, at det her er anderledes, fordi det er tæt på lige pludselig. Så det rammer os på en anden måde, siger Daniel Rugholm og tilføjer, at det rammer og sætter sig, når han bevæger sig rundt i krigsområderne i Ukraine. Video: Jesper Christiansen

Han er hjemme i Hjørring

Han fortæller fra køkkenbordet hjemme i Hjørring. Det er herfra, de internationale kontakter i topjobbet hos FN bliver holdt vedlige per telefon, mails og sociale medier, når han som nu har et par fridage. 

Daniel Rugholm er en af de ledende figurer i FN’s fødevareprogram, der modtog Nobels fredspris i 2020. Privatfoto

- Jeg tror, det er rigtigt vigtig at komme hjem til Hjørring. Her får jeg kontrasten og frirummet til at få idéer og tænke i nogle løsninger, siger Daniel Rugholm.

Han er i Nordjylland mest kendt som tidligere folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti og ikke mindst som viceborgmester i Hjørring Kommune. 

Her kørte han i flere år tæt parløb på tværs af partiskel med den daværende socialdemokratiske borgmester Arne Boelt.

Vi er inde i de hårde områder i de belejrede byer, og jeg taler også med russerne og prøver på at få adgang til de her byer, hvor folk ikke har fået mad og vand i over en måned

Daniel Rugholm

I dag trækker han på sin erfaring som aktiv politiker, når han sidder til møde med verdens førende politikere - for som han siger; politikere er politikere, og han kender sproget og præmissen for at føre politik.

Daniel Rugholm flyttede for snart to år siden hjem til Danmark og Vendsyssel og startede som direktør for government relations i World Food Programme.

Fortæller hvad der er behov for

Og en del af jobbet som direktør for FNs Fødevareprogram er netop at have dialog med politikere i hele verden. 

Daniel Rugholm yderst til venstre i billedet blandt nogle af verdens mest indflydelsesrige politikere. Privatfoto

- Mit job her og nu er at komme ud og se, hvad der sker i Ukraine og tage oplevelserne med til blandt andet Washington, Berlin og til London og tale med politikerne der i parlamenterne og i ministerierne og fortælle, hvordan situationen er, hvad er der behov for, og hvordan kan de være med til at hjælpe på den humanitære del.

Det betyder, at omkring 300 millioner mennesker er på vej ud i hungersnød, så lige pludselig kan vi stå i en krise, der er hundrede gange værre end situationen

Daniel Rugholm

Mangel på mad en tikkende bombe

Målet for den nordjyske mand i spidsen for FNs Fødevareprogram er netop at sikre mad - og det er der i høj grad mangel på - også i Europa.

Jeg kører rundt i armerede biler og skudsikre veste og hvad nu, der er behov for, så jeg føler mig ikke sådan rigtig bange

Daniel Rugholm

- Det er mange, mange tusind tons mad, vi taler om. For 50 dage siden havde vi ingenting i Ukraine, så vi har bygget det hele op fra bunden med nu 300 ansatte og samarbejde med blandt andet Røde Kors, så vi er i stand til som en stor supertanker at gå ind og sørge for at få fragtet mad ind. Vi er inde i de hårde områder i de belejrede byer, og jeg taler også med russerne og prøver på at få adgang til de byer, hvor folk ikke har fået mad og vand i over en måned nu, siger Daniel Rugholm.

UN World Food Programme

World Food Programme - eller FNs Fødevareprogram - er den del af FN, der arbejder med at levere mad i verdens brændpunkter. Det gælder i krigszoner, i flygtningelejre og steder, hvor der er hungersnød eller naturkatastrofer.

Krigen i Ukraine er ifølge Daniel Rugholm en tikkende bombe for fødevarer i hele verden.

Lige nu hjælper FNs Fødevareprogram omkring 128 millioner mennesker med mad hver eneste dag, men der mangler mad også i resten af verden. 

For Ukraine betegnes som verdens brødkammer, og Daniel Rugholm forudser endnu større menneskelige konsekvenser i hele verden, hvis ikke korn kan forlade Ukraine meget snart igen - til den del af verden, der har allermest behov for det.

- Lige pludselig kan vi stå i en krise, der er hundrede gange værre end nu, siger Daniel Rugholm med henvisning til, at verdens kornkammer, nemlig Ukraine lige nu er lammet. Video: Jesper Christiansen

Frygter for endnu større krise

- Ukraine og Rusland leverer korn til det meste af Nordafrika, og det mangler pludselig, fordi der ikke bliver fragtet mad ud. Det betyder, at omkring 300 millioner mennesker er på vej ud i hungersnød, så lige pludselig kan vi stå i en krise, der er hundrede gange værre end situationen nu, siger Daniel Rugholm.

FNs Fødevareprogram giver i øjeblikket mad til 128 millioner mennesker, men ingen ved med sikkerhed hvor hurtigt behovet for mad vil stige - og ej heller hvor længe.

- Det, der bekymrer mig allermest nu, er, at det tal kan være to-tre gange så stort inden for det næste år, og det burde også bekymre resten af verden også vores politikere, siger Daniel Rugholm og tilføjer, at det meget vel også kan få konsekvenser for danske forbrugere qua der kan mangle varer på hylderne.

Tårerne triller

Daniel Rugholm, der oprindelig stammer fra Tårs, har de seneste fem år rejst i alverdens brændpunkter i FN regi – på godt og ondt.

For bare to måneder siden var Ukraine ikke et af brændpunkterne - i dag har krigen der vendt op og ned på hele verdens fokus.

- Der er virkelig meget ondskab ude i verden, ikke bare i Ukraine, lyder det fra Daniel Rugholm, med henvisning til, at han har rejst i mange lande med konflikter og krig blandt andet Syrien og Congo.

Optagelserne her er lavet af Daniel Rugholm for få dage siden i Ukraine.

Krigen i Ukraine er dog anderledes barsk, mener han. 

- Jeg tror, at det her er anderledes, fordi det er tæt på lige pludselig. Så det rammer os på en anden måde, siger Daniel Rugholm og tilføjer, at det rammer og sætter sig, når han bevæger sig rundt i krigsområderne i Ukraine.

- Det tror jeg også, det skal. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke bliver immun over for de ting, for så har man set for meget, og jeg har da også trillet et par tårer - også den seneste uge hvor jeg var i Butja, hvor vi så, at der lå lig på gaderne. Selvfølgelig rammer det.

Så var det bare med at komme ned i kælderen og i sikkerhed, og så håber man, at man kan ringe en halv time senere og sige, at alt er okay

Daniel Rugholm

- Jeg føler mig ikke sådan rigtig bange 

Kontrasten mellem den barske virkelighed i verden og hjemme i Hjørring er tydelig. Her er fred og ro og i gåafstand til byens cafeer og parker.

Inden for hjemmets fire vægge nyder verdensmanden at forkæle hustruen Grace med hjemmelavet mad, når han endelig er hjemme. 

Det er blevet til et par dage i påsken, men han meget snart på farten igen. Næste stop er Odessa. 

Selv om arbejdsdagen så betyder, at der igen er fare på færde, frygter den verdenskendte  vendelbo ikke for sin egen sikkerhed.

- Jeg kører rundt i armerede biler og skudsikre veste og hvad nu, der er behov for. Vi har masser af sikkerhed. Vi sender også lige en mail til kontakterne i Udenrigsministeriet i Moskva og fortæller, hvor vi er - og vi skal som FN kunne færdes uden at frygte, men selvfølgelig det er krig, det er virkelighed, og der kan også gå noget galt. Der kan være noget, der pludselig ryger den forkerte vej eller hvad ved jeg, men det sidder ikke sådan i hovedet af min, jeg føler mig ikke sådan rigtig bange, siger Daniel Rugholm.

Daniel og hustruen Grace Johnson. Hun er oprindeligt fra Nashville, men han fulgt sin mand til hans hjemstavn, Vendsyssel i Danmark. Privatfoto

Det er dog ikke mange dage siden, han sad på et hotel i Ukraine og talte med sin hustru i telefonen, og så lige pludselig lød  alarmerne, fordi der var fly på vej ind og skyde med misiler.

- Så var det bare med at komme ned i kælderen og i sikkerhed, og så håber man, at man kan ringe en halv time senere og sige, at alt er okay, lyder det fra Daniel Rugholm.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.