Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk valgfejl fik konsekvenser: Derfor skal vi fortsat stemme på papir

Det ser ikke ud til, at der foreløbigt vil være et bedre alternativ til at stemme på papir for danskerne.

Hensynet til vælgernes tillid og ikke mindst valgloven gør, at der ikke kommer digitale valg i Danmark lige foreløbig.

Onsdag kom der ekstra sved på panden i Sæby, da fintællingen viste, at der ved en fejl var byttet rundt på stemmetallene. 

Danmarksdemokraternes 980 stemmer blev fejlagtigt byttet rundt med Enhedslistens 104 stemmer. 

Ifølge den valgansvarlige i Sæby, Marianne Lessél, var der tale om en menneskelig fejl, mens det samme skete i Odense, hvor der også var en optællingsfejl. 

- Nogle ting går galt. Men man ved, hvad det er, så det er en fejl, man kan reparere efter, siger Carsten Schürmann, forsker i valgsikkerhed på IT-Universitetet. 

Menneskelige fejl ved alle valg

Ifølge Carsten Schürmann er en af grundene til, at der stadig er papirvalg i Danmark, at eventuelle fejl hurtigt og problemfrit kan rettes. 

Lige nu er det bedre at stemme med kryds og blyant

Carsten Schürmann, valgforsker

- Hvis vi havde haft et kompliceret computersystem, som kørte vores valg, så havde man ikke kunnet se de 980 stemmer, som er forkerte. Og det er farligt, siger forskeren. 

Selvom man ikke kan gardere sig mod menneskelige fejl, når stemmerne bliver talt op, så vil et digitalt valgsystem heller ikke være ens betydende med, at man kommer udenom menneskelige fejl. 

- Der er også menneskelige fejl ved elektroniske valg. Bare se på USA i 2020 hvor der var nogle valgmaskiner, hvor de havde kørt forskellige versioner. Det var vanvittigt, siger Carsten Schürmann. 

Hensyn til vælgerne

I Danmark har der aldrig været mulighed for at stemme digitalt. I 2012 foreslog den daværende regering under Helle Thorning-Schmidt at ændre valgloven, så kommunerne som forsøg kunne lade borgerne stemme ved en elektronisk valgmaskine ved kommunalvalget i 2013. 

Hvad siger valgloven?

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg

§ 1. Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 120 g/m2. De skal ved mindst to anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

§ 2 - Stk. 3. Umiddelbart under ordet »Folketingsvalget« med tilhørende årstal og umiddelbart over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3, stk. 2, 3. pkt., anføres med almindelige typer: »Sæt x i én af afkrydsningsrubrikkerne til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«. Umiddelbart til højre for denne tekst indsættes en illustration af en hånd, der holder en blyant med blyantspidsen pegende på en afkrydset rubrik.

Folketingsvalg, kommunalvalg, regionrådsvalg, folkeafstemninger og Europaparlamentsvalg hører ind under valgloven og kan ikke indføre elektroniske valg.

Mindre valg som eksempelvis menighedsrådsvalg er ikke indbefattet af valgloven og har dermed mulighed for at lave elektroniske valg.

Kilde: Retsinformation.dk

Det forslag fik aldrig et flertal bag sig, hvorfor det blev ved tanken. Og lige siden har digitale valg ikke været på den politiske dagsorden. Hensynet til vælgernes tillid vejer nemlig tungt ifølge valgforskeren. 

- Lige nu er det bedre at stemme med kryds og blyant. Som vælger ved man, at ens stemme er på et stykke papir, og det føler danskerne sig trygge ved. Det er et område, man skal være forsigtig med, siger han. 

Tilliden til digitale systemer er sværere at få. 

- Den største risiko er altid tillid til valghandlingen. Hvordan forklarer man til vælgeren, at valget er sikkert, og at de skal tro på resultatet? 

Nyt system - andre risici 

Estland er i øjeblikket verdensmestre i digitale valg. Siden 2004 har det været muligt for esterne at stemme hjemme fra computeren, men det indebærer nogle risici.

- Der er ting, som kan gå galt i valgsystemer som det. Der er cyperangreb og programmeringsfejl, og hvis noget går galt, kan man ikke reparere. Det er svært at bruge et teknisk system, siger Carsten Schürmann. 

I det baltiske land bruger omkring 60 procent af befolkningen muligheden for at stemme hjemmefra. I Schweiz har de også forsøgt sig, men de seneste år har digitale valg været sat på pause, fordi det ikke har været sikkert nok. 

- Der er mange erfaringer med det, og også mange negative erfaringer som i Schweiz, hvor man kan hacke systemet, og så er det super dyrt, siger Carsten Schürmann.

For ti år siden forsøgte Norge sig også med digitale valg som et forsøg, men det er afblæst, og i Tyskland har Højesteret fastslået, at elektroniske valgsystemer strider imod den tyske grundlov. 

- Dommen var, at det ville være ulovligt, og i Danmark siger loven også, at man skal bruge papir og blyant, så hvis man skal have elektroniske valg, skal man ændre loven, siger Carsten Schürmann. 


Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.