Nordjysk skipper blev pludselig sat på arbejde over for 'potent' russisk krigsskib

Foto: fra TV2

Den russiske korvet Boikiy er 104 meter lang og beskrives af en forsvarsanalytiker som "en potent enhed".

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den usædvanlige hændelse ligner udtryk for en "ekstrem bevågenhed omkring russiske aktiviteter", siger ekspert i russisk flådeaktivitet.

Det er ikke hver dag, man bliver sat på arbejde som en slags forlænget arm af Søværnet.

Men det var, hvad der skete for Lucas Dam Callesen, da han for en lille måned siden var stævnet ud fra havnen i Hanstholm på stenfiskeren Glarea.

- Det var egentlig en ganske almindelig dag, men da vi så er kommet et stykke udenfor Hanstholm, får vi så et opkald fra NMOC, fortæller Lucas Dam Callesen til TV 2.

Danmark er altså helt særligt udsat

Jakob Kjøgx Bohr, journalist på Danwatch

NMOC står for Nationale Maritime Operationscenter, der hører under Forsvarskommandoen.

De står for overvågning af de danske farvande, og NMOC anmodede Lucas Dam Callesen om at sætte kurs mod et russisk krigsskib, som befandt sig i området.

- NMOC sagde til mig, at de havde mistanke om en russisk "kriger" på vores kurs, og om vi ikke lige kunne sejle forbi og tage nogle billeder, så man kan se, hvad der står på siden af den, fortæller den nordjyske skipper fra Thisted.

Lucas Dam Callesen har sejlet i de sidste 12 år. Foto: Privatfoto

Telefon og GPS "dør"

Da Lucas Dam Callesen nåede tættere på det russiske krigsskib, ophørte mobiltelefonen med at virke. Den blev jammet, som det hedder, når signalet dør på grund af påvirkning udefra.

- Det er helt normalt, hvis man kommer i nærheden af de skibe der. Så er det slut med signal på telefonen. Man hører også om flere udfald på GPS-udstyr, fortæller han.

Episoden, som tidligere har været omtalt i lokalmediet LigeHer.nu, er usædvanlig, siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2.

- Det er ikke normalt at bede en skipper om at tage billeder af et krigsskib. Problemet er, at man trækker på folk, som ikke opfylder de sædvanlige kvalitetskrav, men det er også en usædvanlig efterretningsplatform, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Besætningen på Boikiy var i afslappet lune den 12. januar, da Glarea kom forbi. Foto: Privatfoto

Stod og fiskede

Da Lucas Dam Callesen og besætningen på Glarea øjnede det russiske krigsskib, er det ikke just et fartøj i højeste beredskab.

- Skibet ligger helt stille. Besætningen står bagest på skibet og har fundet fiskestængerne frem. Da vi så sejler videre, dukker der en ubåd op, som er på vej hen til det russiske krigsskib, fortæller han.

En ubåd holdt sig på afstand, mens Lucas Dam Callesen og besætningen var i nærheden. Foto: Privatfoto

Billederne bekræftede NMOC i formodningen, at der var tale om et russisk krigsskib.

Der var tale om Boikiy – en 104 meter lang korvet, bygget i 2011 og normalt en del af Ruslands baltiske flåde, som det kan læses på tallet 532, der står malet på skibets side.

Det russiske krigsskib og den medfølgende ubåd var omkring Jyske Rev vest for Hirtshals. Foto: fra TV2

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen er det russiske krigsskib ikke noget særsyn.

- Den er normalt ganske velegnet til farvande som Østersøen, hvor den kan indgå i operationer, men det er ikke opsigtsvækkende isoleret set.

Potentielt angrebsvåben

Skulle det blive alvor, er der dog tale om et skib med en vis slagkraft.

- En korvet af den type er en potent enhed, og den kan bruges som et angrebsvåben, men dér er vi jo slet ikke for øjeblikket, siger forsvarsanalytikeren.

TV 2 har forsøgt at indhente svar fra NMOC om, hvad man skulle bruge oplysninger og observationer om Boikiy til, men man er ikke vendt tilbage på henvendelser.

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen er der dog ikke nogen grund til at slå alarm over, at et russisk krigsskib nyder så udstrakt bevågenhed, at man sætter en lokalkendt stenfisker på sagen.

- Der er principielt ikke noget odiøst i, at korvetten er her. Russerne har ret til at sejle igennem, men der findes regler, som at der maksimalt må være tre skibe, mens ubåde skal være udykkede og med flaget oppe, forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.

Den russiske korvet er bygget i 2011 og en potent enhed, ifølge en forsvarsanalytiker. Foto: Privatfoto

NATO i beredskab

Aktiviteten i danske farvande har dog fået myndighederne mere på stikkerne på grund af truslen om sabotage udført af en civilt udseende "skyggeflåde".

Både kinesiske og russiske tankskibe har denne vinter været genstand for flere episoder i og omkring dansk farvand, hvor frygten for sabotage eller en miljøkatastrofe ulmer.

Tidligere på ugen kunne TV 2 Nord fortæller, at Danmark i samarbejde med NATO øger den militære tilstedeværelse i Kattegat og Østersøen ud for de nordjyske kyster for at afskrække fjendtlige magter.

Onsdag sagde Søfartsstyrelsen, at de nu også vil indføre særlig kontrol af gamle tankskibe efter en hændelse ud for Læsøs kyst i december.

- I Søværnet har vi også en miljøkampagne, hvor de mange sejlere kan observere olieudslip og anden forurening, og det er jo også rent civilt.

I NATO-regi har man øget patruljeringen under betegnelsen Baltic Sentry med henblik på at beskytte vestlig infrastruktur.

Danmark særligt udsat

Journalist Jakob Kjøgx Bohr fra mediet Danwatch har indgående fulgt og afdækket den russiske skyggeflådes aktiviteter i danske farvande.

- Danmark og Østersølandene forsøger at reagere og forhindre de her russiske aktiviteter, som de på en eller anden måde føler udgør en trussel, siger han til TV 2.

Danmark er dog langt fra alene om at været i forhøjet beredskab. I Finland og Tyskland har man tilbageholdt skibe fra den russiske skyggeflåde. Og i England har en ubåd været ude og afvise det såkaldte forskningsskib Yantar, som mistænkes for at være et spionskib, påpeger Jakob Kjøgx Bohr.

- Danmark er altså helt særligt udsat, fordi de russiske skibe - både krigsskibe og skyggeflåde - de alle sammen sejler lige direkte gennem danske farvande i Storebælt og Øresund, når de skal frem og tilbage til de russiske havne i Østersøen, siger han til TV 2.

Formentlig var det derfor, Lucas Dam Callesen fik et thumbs up efter at have leveret billeder til NMOC på en dag i januar med høj sigtbarhed og roligt hav.

- De sagde mange tak for at hjælpe, siger han.

Jakob Kjøgx Bohr peger dog på, at historien fra Glarea også har yderligere et perspektiv.

- Det ser virkelig ud som om, der er ved at være en ekstrem bevågenhed omkring de russiske aktiviteter, hvilket det her eksempel jo også taler ind i, siger han.


Advarer skyldnere: - Vi kan hente dig på alle tider af døgnet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi og domstole bruger meget tid på dårlige betalere, der bliver væk fra Fogedretten.

Det nytter ikke at lukke øjnene for henvendelser fra det offentlige.

For hvis du ikke selv vil komme til myndighederne, så kommer politiet til dig.

I Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner er Nordjyllands Politi klar til at starte patruljebilen for at hente nordjyder til Fogedretten.

- Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvilke dage det er, men jeg kan roligt afsløre, at det kan blive på alle tider af døgnet, på alle tider af ugen, og det kan også både blive på ens bopæl, ens arbejdsplads, eller hvor man ellers måtte kunne findes, pointerer Lars Rosenvinge, der er politikommissær ved Sagscenter Himmerland i Hobro.

Det koster masser af timer hos både Nordjyllands Politi og Fogedretten, at nordjyderne udebliver, når de er indkaldt til at møde i Fogedretten for at få styr på deres gæld. Eksempelvis koster det to betjente og en politibil, hver gang en dårlig betaler skal hentes.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal bruge tid på sådan nogle ting her, når man godt kan forestille sig, at der er vigtigere ting, politiet kan bruge sin tid på, siger Lars Rosenvinge.

Forsinker sagerne

I Fogedretten i Aalborg planlægger de ligefrem efter, at folk ikke møder op. Alligevel bliver der også her spildt tid på borgere, der bliver væk.

- Det er klart, det betyder noget for sagsbehandlingstiden, at folk udebliver fra at møde i Fogedretten. Det betyder både, at vi skal have fat i sagerne flere gange, når vi skal behandle en sag, og det betyder også, at vi kommer længere ud i tid, når vi berammer sager, forklarer funktionschef ved Fogedretten Tina Nørgaard Pedersen.

Både politi og fogedret har derfor en klar opfordring til de dårlige betalere derude: Få styr på gælden, når myndighederne beder om det.

- Det er en "skal-ting" det her, og det forsvinder ikke af sig selv, så hvis ikke man gør det, så vil vi komme ud, påpeger Lars Rosenvinge.


Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nogle var til ham selv, men en del af stofferne var også med henblik på videresalg, mener Nordjyllands Politi.

For knap et år siden – nærmere bestemt 14. februar 2024 - fik en dengang 30-årig mand med bopæl i Nørresundby uventet besøg af Nordjyllands Politi.

På adressen fandt politiet et stort arsenal af euforiserende stoffer.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Det fremgår af et anklageskrift mod manden, der nu er fyldt 31 år.

Stofferne talte blandt andet 306 gram amfetamin, 1,7 kilo hash, 3 gram kokain, 20 methylphenidat-piller og 50 tramadol-piller.

Mængden af stoffer var så tilpas stor, at manden blev varetægtsfængslet og sigtet besiddelsen.

En ulykke kommer sjældent alene

Efter at have tilbragt 14 dage i politiets varetægt blev den 31-årige løsladt.

Men allerede 30. april 2024 var den så gal igen.

Om formiddagen troppede politiet endnu en gang op på adressen i Nørresundby.

Denne gang fandt de amfetamin i lejligheden.

Derudover fandt politiet også to sværd, en machete, en dolk og to pebersprays på adressen.

Det fremgår af anklageskriftet mod den 31-årige, at der er tale om en tilståelsessag.

Dermed forventes det, at han tilstår hele molevitten, når han tirsdag skal møde for Retten i Aalborg.


Blinde 'glemmes': Dansk Blindesamfund har denne bøn til politikerne

Diana Stentoft er næstformand i Dansk Blindesamfund, og hun har en klar opfordring til både uddannelsesinstitutionerne og politikerne. Foto: TV2 nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Blinde kan ende på førtidspension, så der bør sættes ind med flere hjælpemidler, mener foreningen.

Hos Dansk Blindesamfund er man mandag ude med en opsang til de danske politikere: Dét må I kunne gøre bedre!

Det sker, efter TV2 Nord har afdækket dén forskelsbehandling, blinde Maria-Louise Lundqvist oplever som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.

Ifølge hende bruger hun adskillige timer ekstra, ud over sit i forvejen travle ugeskema, på at oversætte undervisningsmaterialet til punktlæsning, så hun kan forstå det.

En oplevelse, der ifølge Dansk Blindesamfund langt fra er enkeltstående.

- Uddannelsesområdet er ikke fulgt helt med tiden i forhold til, at uddannelserne bruger helt andre medier og ressourcer - og kører i et helt andet tempo, end de gjorde for 15 år siden, siger næstformand Diana Stentoft.

Kan ende på førtidspension

Maria-Louise Lundqvist oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

Noget, man udmærket kender til - og begræder - hos Dansk Blindesamfund.

- For Marie Louise er det fuldstændig tragisk, at hun står i den situation, hun før. Men for samfundet er det også meget dyrt, hvis man ikke sikrer uddannelse for dem, der rigtig gerne vil og har ressourcerne, for så ender man på passiv forsørgelse og skal forsørges resten af sin tilværelse - uden samfundet nødvendigvis får en masse tilbage, lyder det fra Diana Stentoft.

Hun mener, det vil være "billigt" at hjælpe Maria-Louise til nemmere at kunne følge med i undervisningen på Det Jyske Musikkonservatorium.

- Her har vi en meget stærk kvinde med mange ressourcer, og derfor er det helt meningsløst, at man ikke vil bruge de relativt få ressourcer på at sikre, hun kan have et job og beskæftigelse, siger Diana Stentoft.

For at hjælpe dén udvikling på vej, råder Dansk Blindesamfund de danske uddannelsesinstitutioner til én særlig ting:

- Man bør fokusere mere på ikke at bruge materialer, der ikke er tilgængelige for alle brugergrupper - ikke bare blinde og svagtseende, men for alle, mener næstformanden.


Læsø-fiskere kommer med overraskende nyt efter ministerbesøg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De foreslår minister at lave en forsøgsordning med ny form for fangstredskab.

Lige præcis én uge efter regeringens udspil til nyt fiskeriforlig besøgte fiskeriminister Jacob Jensen (V) mandag Læsø.

Her mødtes han blandt andre med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet for, med egne ører, at høre de bekymringer, fiskerne har, hvis det bliver forbudt at fiske med bundtrawl i store dele af Kattegat - hvilket er det, regeringen foreslår.

Situationen er alvorlig

I sidste uge kom det frem, at ikke bare fiskerne, men hele lokalsamfundet på Læsø, var i fare for at lukke ned, hvis regeringen gør alvor af, at det skal være slut med at fiske med bundtrawl.

Situationen er så alvorlig, at fiskerne nu er klar til at gå helt nye veje for fortsat at få lov til at fiske blandt andet jomfruhummere fra Kattegat.

- Vi har sagt til ministeren, at vi er klar til at afprøve andre skovle med en mindre bundpåvirkning, men vi er nødt til at fiske i det område, som de har lukket. Vi kan ikke undvære de områder, siger formand for Læsø Fiskeriforening Thomas Christiansen.

Det kræver en investering tæt på mange hundrede tusinde kroner for Læsøfiskerne at skifte trawlet ud, og de udgifter regner formanden for fiskeriforeningen med at få delvist dækket.

- Vi skal have hjælp til det, for det kan den enkelte fisker ikke klare alene, siger Thomas Christiansen.

Overraskende bud

Den overraskende melding om at indgå i en forsøgsordning med moderne og mere skånsom form for fiskeri med såkaldte flydeskovle som fangstredskaber i stedet for traditionel bundtrawl blev der lyttet til rundt om bordet, da fiskeriministeren var på besøg.

- Jeg er meget glad for den snak, vi har haft i dag, og jeg har også fået meget gode input med. Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt, siger Jacob Jensen og tilføjer, at det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan de kommende fiskeriforhandlinger lander.

- Jeg har et udspil fra en fælles regering, som jeg står fuldstændig på mål for, men jeg står selvfølgelig også her for at høre på, hvad der bliver sagt - og forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale til gavn for fiskeriet i hele Danmark - og også af hensyn til de udfordringer specifikt, der er i forhold til Læsø, tilføjer ministeren.

Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt

Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Venstre

Glæder borgmesteren

Fiskerierhvervet er vigtigt for Læsø, og får fiskerne ikke lov til at fortsætte fiskeriet, forudser borgmesteren, at det vil koste Læsø dyrt.

Efter mandagens møde med ministeren og fiskernes udmelding om at afprøve en mere skånsom fiskerimetode, tør borgmesteren håbe på en løsning.

- Det er alvorligt, men jeg er mere fortrøstningsfuld i dag end for en uge siden, siger Tobias Birch Johansen (V) og tilføjer:

- Der findes muligheder, der findes løsninger, og det skal vi sørge for, kommer til at ske, så vi kan beholde vores ø i fremtiden.


Frygt for forurenet jord tiltrak hundredevis af vrede borgere

Lokalet var fyldt til bristepunktet, da repræsentanter fra Vrå Mørtelbærk stillede sig til rådighed for borgernes spørgsmål. Foto: Jesper Lange

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bekymrede borgere efterlyser mere klarhed fra Hjørring Kommune.

Ekstra stole måtte bæres ind i Idrætscenter Vrå mandag aften, da Hjørring Kommune inviterede til dialogmøde.

Man havde forventet omkring 30 deltagere - det endte med op mod 200.

Det store tilløbsstykke handlede om den betændte sag om Vrå Mørtelværk, der har søgt kommunen om tilladelse til at opbevare op mod 100.000 tons forurenet jord i udkanten af byen.

Mange havde valgt at bruge aftenen på at blive klogere på hensigterne fra Hjørring Kommune og Vrå Mørtelværk. Foto: Jesper Lange

- Det har ikke ændret på mine bekymringer, for det er stadig det samme skrammel, vi skal derude. Der bliver ikke redegjort nok for, hvad der skal ske, siger Thomas Knudsen, der som en af de fremmødte borgere i Vrå slet ikke føler sig hørt.

- Jeg ville gerne, de havde lyttet mere til vores bekymringer i stedet for at snakke lovgivning, fortæller han til TV2 Nords udsendte umiddelbart efter mødet.

VIDEO: Hør hele interviewet her:

Hemmelighedskræmmeri

Ligesom flere andre af de borgere, TV2 Nord talte med, mener Thomas Knudsen, at Hjørring Kommune handler forkert.

- Det er kommunen, der skal kontrollere (projektet, red.), men indtil videre har det været ét stort hemmelighedskræmmeri, hvor det har været svært at komme igennem og få et møde med dem, lyder det fra ham.

Aftenens store fremmøde vidner netop om den uvidenhed, borger efterlades i af Hjørring Kommune, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk er man "imponeret" over det store fremmøde.

- Vi kærer os virkelig om vores naboer, så nu går vi hjem og tænker over,om vi skal have tænkt noget nøje igennem. Vi skal have et konsulentfirma til at udarbejde ansøgningen, siger virksomhedens kontoransvarlig Mette Sørensen.

Hun understreger, at firmaet fortsat kun er i ansøgningsfasen.

- Hvis vi kommer længere end det, bliver der sat vilkår op, vi skal efterleve, og myndighederne kommer på tilsyn én gang om året, siger Mette Sørensen - og slår fast:

- Vi gør faktisk ingenting for at genere naboerne og forsøger at gøre ting, så vi kan komme overens med dem.

Sagen kort

  • Vrå Mørtelværk har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at opbevare op mod 100.000 tons forurenet jord i udkanten af byen.

  • Vrå Mørtelværk har i forvejen tilladelse til at opbevare 10.000 tons, herunder slagger, aske og støberisand, men ønsker at få en udvidet godkendelsen til op mod 10 gange så meget.

  • Flere borgere frygter for deres børns sundhed, fordi den forurenede jord vil komme til at ligge under to kilometer fra byens kombinerede skole og børnehave.

  • Ifølge en ekspert i jordforurening, har sagerne med Nordic Waste og afsløringerne i Den Sorte Svane gjort, at der er kommet en skærpet opmærksomhed på tilladelser og kontrol i forbindelse med forurenet jord, så naboerne i Vrå burde ikke noget at være bekymrede for, så længe kommune og virksomhed ellers følger de gældende regler.