Raser over 'latterlig' Lokdam-sag: Kræver lovændring
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Gorm Lokdam er kendt for at stå bag slotshotellet Store Restrup Herregård mellem Aalborg og Nibe. Arkivfoto
Lokdam-sagen viser en tydelig mangel på området, mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.
Det nordjyske Lokdam-ægtepar, Gorm og Ann Vibeke, blev i 2022 ved Vestre Landsret kendt skyldige i momssvig i millionklassen.
Gorm Lokdam blev idømt to års fængsel, der gøres ubetinget, hvis han foretager sig noget kriminelt.
Derudover skal han betale seks millioner kroner i bøde, mens Ann Vibeke Lokdam skal betale lige under en million kroner i bøde.
Men her to år efter dommen er det dog fortsat uvist, hvorvidt Gorm og Ann Vibeke Lokdam rent faktisk har betalt den enorme bøde til statskassen- og dermed til os allesammen.
- Landsrettens dom om betinget fængsel var, i mine øjne, latterlig. Og når vi så ikke engang kan få lov at se, om dén dom er ført ud i livet, bliver det endnu mere surrealistisk, mener ordføreren.
Men det vil et nyt tiltag fra Venstre nu gøre op med.
Som en del af i alt ni tiltag til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i kølvandet på afsløringerne i TV2-dokumentaren ’Den Sorte Svane’, skal der sikres en større åbenhed omkring betaling af bøder.
- Domme er jo offentlige, så derfor bør det også være muligt at se, om de så rent faktisk er blevet eksekveret. Ellers kan danskerne ikke se, om det er forbundet med en reel straf at snyde os alle sammen for f.eks. seks millioner kroner, mener Preben Bang Henriksen.
Tavshedspligt bremser
Preben Bang søgte i april i år aktindsigt hos Gældsstyrelsen for at få afklaret, hvorvidt Lokdam-parret har betalt bøden og dermed udstået deres straf – eller ej.
Men Gældsstyrelsen afslog anmodningen med følgende begrundelse:
- Da der er tale om oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens paragraf 17, konstaterer Gældsstyrelsen, at der ikke kan gives aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens paragraf 14.
Den nordjyske Folketingspolitiker har ligeledes kontaktet skatteminister Jeppe Bruus for at få afklaret, hvad ministeriet har gjort for at sikre sig, at bøden bliver betalt.
Når vi ikke engang kan få lov at se, om dommen er ført ud i livet, bliver det endnu mere surrealistisk
Preben Bang Henriksen, retsordfører, Venstre
Også her var svaret negativt.
- Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens paragraf 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at redegøre for de pågældende oplysninger, lød det i et skriftligt svar.
Med de ni nye tiltag, som bliver præsenteret onsdag, vil Venstre forsøge at bryde med de kriminelles ”arrogance og foragt for retssystemet”.
- Vi skal øge muligheden for, at økonomiske forbrydelser opklares, og dermed at de skyldige straffes. Der skal derfor efter Venstres opfattelse ske en omfattende styrkelse af politiet og politiets virkemidler på det økonomiske område, lyder det fra Venstres Folketingsgruppe.
Pyt med småbøder
Selv om Preben Bang Henriksen sammen med sine partifæller ønsker en større åbenhed omkring betalingen af bødestraffe, er han klar til at diskutere en eventuel bagatelgrænse.
- Jeg er ligeglad med, om Jensen har betalt sin bøde for at køre over for rødt lys, men større bøder bør vi få indsigt i, om de bliver betalt, lyder det.
Men hører dén slags ikke til privatlivets fred?
- Vi Folketingsmedlemmer har jo til opgave at holde øje med, at lovene virker, og at straffe bliver ført ud i livet. Og når vi så ikke kan få oplyst, hvorvidt de rent faktisk bliver det, bliver det ikke nemmere, lyder det fra Preben Bang Henriksen.
Venstres ni forslag til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
1. Et markant løft af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)
Venstre vil give et markant løft til NSK, der har særlig ekspertise inden for økonomisk kriminalitet. I forbindelse med en udvidelse af NSK’s sagsområde foretages samtidig et eftersyn af sagsgange i NSK. Ved udvidelsen forventes flere sager om økonomisk kriminalitet behandlet af NSK, i stedet for at disse sager sendes ud til politikredsene, der ikke har samme indsigt i området.
2. Bedre muligheder for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste efterforskere
For at styrke NSK’s muligheder for at rekruttere de dygtigste efterforskere til et nu udvidet arbejdsområde, vil Venstre i højere grad give mulighed for differentieret løn i NSK.
3. De kriminelle skal betale for udgifter til efterforskningen
Efterforskningen i sager om økonomisk kriminalitet er ressourcekrævende. Kriminelle bør selv betale for udgifter forbundet med at opklare deres forbrydelser. Anklageren skal i højere omfang i større sager om økonomisk kriminalitet nedlægge påstand om, at den dømte - udover sædvanlige sagsomkostninger (typisk udgifter til forsvarssalær) - også betaler udgifter forbundet med sagens opklaring. Alt andet lige er den kriminelle, der selv har udrullet et spind af transaktioner til at skjule forbrydelsen, nærmere til at betale for opklaringen end de lovlydige, skattebetalende samfundsborgere. Tilsvarende skal gælde rekonstruktion af bogføringsmateriale, der er forsvundet ved grov uagtsomhed eller med vilje.
4. Det skal tillægges endnu større betydning i strafudmålingen, såfremt der ikke kan redegøres for, hvor pengene befinder sig
Vi har set flere eksempler på, at svindlere kan gemme store beløb til sikring af en alderdom på 1. Klasse - uden at forholdet har medført væsentlig højere straf. Derfor bør det tillægges endnu større betydning end tilfældet er i dag, om svindelbeløbet tilbagebetales, når fængselsstraffen skal udmåles.
5. Grundigere efterforskning af lovpligtige henvendelser fra banker og kuratorer i konkursboer
Såvel banker som kuratorer har udtrykt undren over den øjensynlige manglende efterforskning af henvendelser om hvidvask og svindel i konkursboer. Venstre vil sikre både efterforskning af relevante henvendelser samt begrundede tilbagemeldinger til anmelderne.
6. Statsautoriserede revisionsfirmaer skal i højere omfang kunne anvendes i sager om økonomisk kriminalitet
Sager om økonomisk kriminalitet er ofte komplekse, og det kræver derfor særlige kompetencer at opklare denne type forbrydelser. For at styrke opklaringen, skal der i højere grad gøres brug af statsautoriserede revisionsfirmaer i særligt komplicerede økonomiske sager. Udgiften skal betales af den dømte.
7. Større åbenhed om betaling af bøder
Vi har set eksempler på, at dømte i store sager om økonomisk kriminalitet kun får betinget fængsel samt en tillægsbøde, og hvor det ikke har været muligt for offentligheden at få indsigt i, om bøden rent faktisk bliver betalt, og hvor inddrivelsesmuligheden eksempelvis kan “trylles væk” i forskellige privatøkonomiske dispositioner. Venstre mener, at der skal være større transparens, om hvorvidt den dømte rent faktisk betaler bøder og på sigt udgifter til efterforskningen i større sager om økonomisk kriminalitet.
8. Strengere straffe for at bryde konkurskarantæne
I dag er straffen for erhvervsdrivende, der forbryder sig imod en allerede idømt konkurskarantæne, typisk meget lille. Konkurskarantæne har i dag langtfra den fornødne afskrækkende effekt. Venstre mener, at straffen skal være højere end i dag.
9. Domstolsafdelinger med speciale i økonomisk kriminalitet
Der bør oprettes særlige økonomiske domstolsafdelinger ved eksempelvis fire byretter til behandling af store og indviklede økonomiske sager med det formål at sikre en mere effektiv og korrekt sagsbehandling.
Kilde: Venstre