Nordjysk racerkører skal køre på legendarisk bane
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Marco Sørensen skal i weekenden ned til den bane, hvor han kørte sin første Formel 1-test.
Den nordjyske racerkører Marco Sørensen skal i weekenden ned og køre på den legendariske Paul Richard-bane i det sydlige Frankrig.
Marco Sørensen er normalt lærling hos Formel 1-teamet Lotus, hvor han er ansat som test- og reservekører, men ved siden af dette kører han både i GP2 og World Series 3.5.
Paul Richard-banen var banen, hvor Marco Sørensen kørte sin første Formel 1-test, og banen er derfor ekstra specielt for nordjyden.
- Jeg glæder mig til at komme i gang på Paul Richard. Jeg kommer direkte fra England, hvor jeg har brugt de sidste tre dage i Lotus F1 simulatoren.
Så nu skal jeg lige have hjernen stillet om til World Series igen, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.