Nordjyske Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan.
- Jeg er rystet over det, der sker. Det er tragisk. Men jeg ved også, at vores arbejde ikke har været forgæves. Vi har tændt lys i øjnene på nogle, der har set, at man kan leve på en anden måde.
Sådan siger den nordjyske politikommissær Mogens Hougesen, der har været udstationeret til Afghanistan tre gange. Et land, der i disse dage er verdens absolutte brændpunkt, efter den militante islamiske bevægelse Talibans har overtaget regeringsmagten.
Mogens Hougesen følger også udviklingen tæt fra hjemmet i det nordjyske. Flere gange i løbet af døgnet. For han har stadig kontakter i Kabul fra sin tid som udsendt for politiet.
- Jeg er trist over, det der sker, og jeg er i daglig kontakt med den tolk, jeg arbejdede sammen med i forbindelse med min første udsendelse i 2005. Han er ladt i stikken og tigger og beder om hjælp til at komme ud af landet. Men jeg kan jo desværre ikke gøre noget, andet end at foreslå ham at tage til lufthavnen. Men han tør ikke gå uden for en dør på grund af Taliban, der patruljerer i gaderne, fortæller Mogens Hougesen.
Han lægger ikke skjul på, at situationen ikke mindst for tolke-vennen påvirker ham, ligesom det påvirker ham at se billeder på tv fra de steder, hvor han sammenlagt har brugt to år af sit liv på at forbedre forholdene for den almindelige afghaner.
- De gader, der i dag, er helt tomme, plejer at være trafikerede gader, siger han og tilføjer, at det er hans indtryk fra de medier, han følger, at det ud over Taliban også er kriminelle grupperinger, der har skabt ragnarok i det Kabul, han har rejst til tre gange.
Hvis man går rundt og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem
Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi
Den første danske politimand i landet
Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan.
Han skulle være med til at bygge et politi op i landet i kølvandet på den amerikansk ledede alliances militære intervention og et land med en ny Grundlov som en islamisk republik, et Parlamentet og en sammensætning der med blandt andet knap en tredjedel kvinder gjorde den ellers så kendte kvindeundertrykkelse i landet til skamme. Det lysnede - set med vestlige øjne - i den del af verden, som hele verden havde haft blikket stift rettet mod efter al-Qaedas terrorangreb i U.S.A 11. september 2001.
Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land
Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi
Mogens Hougesen så jobopslaget og søgte. Efter adskillige tests blev han godkendt og gjort klar til afgang. Mogens Hougesen kom til landet i den tro, at han kunne være med til at gøre en forskel i et land, der fundamentalt var så anderledes end det, han kendte hjemmefra.
- Det var et land, der var fuldstændigt ødelagt af krigshandlinger. Det var jordveje, man kørte på, og ja alt var meget primitivt, fortæller han.
Han var stationeret i FN’s hovedkvarter i Kabul, hvor han var politirådgiver for FN overfor den lokale regering i en reform af de 82.000 ansatte i politiet i Afghanistan.
Han gik i gang med sammen med andre politifolk fra blandt andet Canada at opbygge et politi, lave uddannelsesplaner og screene folk til at blive ansat i politiet.
Dusør på hans hoved
Efter de første 10 måneder var de første spæde skridt taget i et land præget af en helt anden kultur end den vestlige, et land hvor religion fyldte meget, korruption var almindeligt, og hvor dødstrusler mod politiet var dagligdag.
- Det skal man selvfølgelig lige vænne sig til, men hvis man går rundt sådan et sted og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem, siger Mogens Hougesen, som selv har været udsat for episoder i forbindelse med sin udsendelse til Afghanistan, hvor flere ville kunne tjene penge på at se ham død.
Der var med andre ord dusør på hans hoved.
De fundamentale forskelligheder fra det land, han kom fra til det land, han kom til, betød også mange udfordringer i arbejdet.
- Der er en helt anden kultur i Afghanistan. Det var svært at få nogen til at tage ejerskab for opgaverne og tage ansvar og løse konflikter. Og sådan noget med at møde til tiden og rent faktisk tage sig af opgaverne, det gjorde man ikke så meget i. Mange, tror jeg, blev da også ansat i politiet, fordi de så var sikker på at få en løn. Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land, siger Mogens Hougesen.
Spørgsmålet er aktuelt i disse dage, hvor det Afghanistan, han forsøgte at bygge op, nu er faldet tilsyneladende uden megen modstand.
- Jeg tror, mange afghanere klapper hælene sammen, for de ikke kan se sig ud af det, efter Taliban har overtaget, og så skal man huske på, at der er mange, der ikke har uddannelse, de har svært ved at træffe beslutninger, og så fylder religionen meget. Det er i hvert fald min erfaring, siger Mogens Hougesen, der havde sin sidste udstationering i Afghanistan i 2013.
De er nysgerrige som os andre
Han understreger, at han har særdeles gode oplevelser fra sine arbejdsopgaver i landet, der i dag otte år senere igen ser helt anderledes ud.
- Den almindelige afghaner er sød, rar og utrolig gæstfri. Jeg er for eksempel blevet budt på middag i en landsby, hvor de var nysgerrige, som alle vi andre, på gæster, der kommer langvejs fra. De ville gerne høre om os, og hvor vi kom fra, og det, skal man også huske, når man taler Afghanistan, siger Mogens Hougesen, som tilføjer, at han ikke ville have være det arbejde foruden, da det også har været en kæmpe personlig oplevelse.
Vi har tilført dem noget, som de ikke vidste i forvejen, om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke, men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom
Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi
Men han har aldrig troet på, at hans kortvarige indsats ville kunne ændre kulturen i landet markant. Det er en opgave, der ifølge ham vil tage adskillige hundrede år.
- Og spørgsmålet er også, om det vil være det rigtige at skulle gennemføre demokrati og normer som dem, vi i Vesten kender, alle steder. Hvis blot man kunne sørge for at menneskerettighederne blev overholdt, så tror jeg, at man skulle være godt tilfreds, siger politimanden fra Nordjylland, der forlængst er tilbage i den lyseblå politiskjorte igen og blandt andet passer sit job som vagtchef i Aalborg Kommune.
Ikke Afghanistan igen
Selv om pensionsalderen nærmer sig, så er han klar til at tage endnu en tørn ude i verden som udsendt, men han tror ikke på, at det bliver aktuelt med en international politistyrke i Afghanistan igen, inden han stopper i politiet.
- Jeg kommer ikke til Afghanistan igen. Det tror jeg ikke, der bliver brug for inden for de nærmeste år, men der bliver brug for en stor humanitær indsats, tror jeg, siger Mogens Hougesen.
Gennem de seneste 24 år har han blandt andet været på internationale politiopgaver i Balkan og Ukraine.
I dag ser han tilbage på sine tre udsendinger i Afghanistan med en tro på, at det har nyttet. For nogle i hvert fald.
- Det har ikke været forgæves. Vi har tilført dem noget, de ikke vidste i forvejen. Om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke. Men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom. Vi har hjulpet, mens vi var der, siger Mogens Hougesen.
