Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk politimand efter to års tjeneste i Afghanistan: - Vi har tændt lys i øjnene hos nogle og hjulpet, mens vi var der

Foto: Privatfoto

Nordjyske Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan.

- Jeg er rystet over det, der sker. Det er tragisk. Men jeg ved også, at vores arbejde ikke har været forgæves. Vi har tændt lys i øjnene på nogle, der har set, at man kan leve på en anden måde.

Sådan siger den nordjyske politikommissær Mogens Hougesen, der har været udstationeret til Afghanistan tre gange. Et land, der i disse dage er verdens absolutte brændpunkt, efter den militante islamiske bevægelse Talibans har overtaget regeringsmagten. 

Mogens Hougesen følger også udviklingen tæt fra hjemmet i det nordjyske. Flere gange i løbet af døgnet. For han har stadig kontakter i Kabul fra sin tid som udsendt for politiet.

- Jeg er trist over, det der sker, og jeg er i daglig kontakt med den tolk, jeg arbejdede sammen med i forbindelse med min første udsendelse i 2005. Han er ladt i stikken og tigger og beder om hjælp til at komme ud af landet. Men jeg kan jo desværre ikke gøre noget, andet end at foreslå ham at tage til lufthavnen. Men han tør ikke gå uden for en dør på grund af Taliban, der patruljerer i gaderne, fortæller Mogens Hougesen.

Mogens Hougesen var stationeret i FN’s hovedkvarter i Kabul, hvor han var politirådgiver for FN overfor den lokale regering i en reform af de 82.000 ansatte i politiet i Afghanistan. Foto: Privatfoto

Han lægger ikke skjul på, at situationen ikke mindst for tolke-vennen påvirker ham, ligesom det påvirker ham at se billeder på tv fra de steder, hvor han sammenlagt har brugt to år af sit liv på at forbedre forholdene for den almindelige afghaner.

- De gader, der i dag, er helt tomme, plejer at være trafikerede gader, siger han og tilføjer, at det er hans indtryk fra de medier, han følger, at det ud over Taliban også er kriminelle grupperinger, der har skabt ragnarok i det Kabul, han har rejst til tre gange.

Hvis man går rundt og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Den første danske politimand i landet

Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan. 

Han skulle være med til at bygge et politi op i landet i kølvandet på den amerikansk ledede alliances militære intervention og et land med en ny Grundlov som en islamisk republik, et Parlamentet og en sammensætning der med blandt andet knap en tredjedel kvinder gjorde den ellers så kendte kvindeundertrykkelse i landet til skamme. Det lysnede - set med vestlige øjne - i den del af verden, som hele verden havde haft blikket stift rettet mod efter al-Qaedas terrorangreb i U.S.A 11. september 2001.

Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Mogens Hougesen så jobopslaget og søgte. Efter adskillige tests blev han godkendt og gjort klar til afgang. Mogens Hougesen kom til landet i den tro, at han kunne være med til at gøre en forskel i et land, der fundamentalt var så anderledes end det, han kendte hjemmefra.  

- Det var et land, der var fuldstændigt ødelagt af krigshandlinger. Det var jordveje, man kørte på, og ja alt var meget primitivt, fortæller han.

Han var stationeret i FN’s hovedkvarter i Kabul, hvor han var politirådgiver for FN overfor den lokale regering i en reform af de 82.000 ansatte i politiet i Afghanistan.

Han gik i gang med sammen med andre politifolk fra blandt andet Canada at opbygge et politi, lave uddannelsesplaner og screene folk til at blive ansat i politiet.

Dusør på hans hoved

Efter de første 10 måneder var de første spæde skridt taget i et land præget af en helt anden kultur end den vestlige, et land hvor religion fyldte meget, korruption var almindeligt, og hvor dødstrusler mod politiet var dagligdag.

- Det skal man selvfølgelig lige vænne sig til, men hvis man går rundt sådan et sted og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem, siger Mogens Hougesen, som selv har været udsat for episoder i forbindelse med sin udsendelse til Afghanistan, hvor flere ville kunne tjene penge på at se ham død.

Der var med andre ord dusør på hans hoved.

Mogens Hougesen havde sin sidste udstationering i Afghanistan i 2013. Foto: Privatfoto

De fundamentale forskelligheder fra det land, han kom fra til det land, han kom til, betød også mange udfordringer i arbejdet.

- Der er en helt anden kultur i Afghanistan. Det var svært at få nogen til at tage ejerskab for opgaverne og tage ansvar og løse konflikter. Og sådan noget med at møde til tiden og rent faktisk tage sig af opgaverne, det gjorde man ikke så meget i. Mange, tror jeg, blev da også ansat i politiet, fordi de så var sikker på at få en løn. Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land, siger Mogens Hougesen.

Spørgsmålet er aktuelt i disse dage, hvor det Afghanistan, han forsøgte at bygge op, nu er faldet tilsyneladende uden megen modstand.

- Jeg tror, mange afghanere klapper hælene sammen, for de ikke kan se sig ud af det, efter Taliban har overtaget, og så skal man huske på, at der er mange, der ikke har uddannelse, de har svært ved at træffe beslutninger, og så fylder religionen meget. Det er i hvert fald min erfaring, siger Mogens Hougesen, der havde sin sidste udstationering i Afghanistan i 2013.

Mogens Hougesen i forbindelse med en af sine udsendinger til Afghanistan Foto: Privatfoto

De er nysgerrige som os andre

Han understreger, at han har særdeles gode oplevelser fra sine arbejdsopgaver i landet, der i dag otte år senere igen ser helt anderledes ud.

- Den almindelige afghaner er sød, rar og utrolig gæstfri. Jeg er for eksempel blevet budt på middag i en landsby, hvor de var nysgerrige, som alle vi andre, på gæster, der kommer langvejs fra. De ville gerne høre om os, og hvor vi kom fra, og det, skal man også huske, når man taler Afghanistan, siger Mogens Hougesen, som tilføjer, at han ikke ville have være det arbejde foruden, da det også har været en kæmpe personlig oplevelse.

Vi har tilført dem noget, som de ikke vidste i forvejen, om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke, men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Men han har aldrig troet på, at hans kortvarige indsats ville kunne ændre kulturen i landet markant. Det er en opgave, der ifølge ham vil tage adskillige hundrede år.

- Og spørgsmålet er også, om det vil være det rigtige at skulle gennemføre demokrati og normer som dem, vi i Vesten kender, alle steder. Hvis blot man kunne sørge for at menneskerettighederne blev overholdt, så tror jeg, at man skulle være godt tilfreds, siger politimanden fra Nordjylland, der forlængst er tilbage i den lyseblå politiskjorte igen og blandt andet passer sit job som vagtchef i Aalborg Kommune. 

Tashkil Team 2008 - Kabul Afghanistan. Tashkil er navnet på den politiplan, som Mogens Hougesen arbejdede på at få gennemført i Afghanistan Foto: Privatfoto

Ikke Afghanistan igen

Selv om pensionsalderen nærmer sig, så er han klar til at tage endnu en tørn ude i verden som udsendt, men han tror ikke på, at det bliver aktuelt med en international politistyrke i Afghanistan igen, inden han stopper i politiet.

- Jeg kommer ikke til Afghanistan igen. Det tror jeg ikke, der bliver brug for inden for de nærmeste år, men der bliver brug for en stor humanitær indsats, tror jeg, siger Mogens Hougesen.

Gennem de seneste 24 år har han blandt andet været på internationale politiopgaver i Balkan og Ukraine.

I dag ser han tilbage på sine tre udsendinger i Afghanistan med en tro på, at det har nyttet. For nogle i hvert fald.

- Det har ikke været forgæves. Vi har tilført dem noget, de ikke vidste i forvejen. Om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke. Men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom. Vi har hjulpet, mens vi var der, siger Mogens Hougesen.


Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.