Nordjyllands Politi: Spor peger i retning af relationer til skole
Webclip på tv2nord.dk
Nordjyllands Politi har flere spor at gå efter i efterforskningen i sagen om truslen mod elever på Gl. Lindholm Skole.
Nordjyllands Politi efterforsker lige nu sagen om formiddagens telefontrussel mod elever på Gl. Lindholm Skole. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
- Sporene peger i retning af relationer til skolen. Og så undersøger vi de tekniske omstændigheder omkring telefonopkaldet, siger vicepolitiinspektør Henrik Skals til TV2/Nord. Han vil af hensyn til efterforskningen ikke komme nærmere ind på, hvad der helt konkrekt menes med relationer til skolen.
- Jeg kan fortsat ikke løfte sløret for, hvor langt vi er, men vi har sikret os nogle gode spor at gå efter, og vores efterforskere er i øjeblikket i gang med at følge op på dem, siger Henrik Skals yderligere i en pressemeddelelse.
Der bliver klokken 16.00 afholdt informationsmøde for elever og pårørende på Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.