Nordjylland Live: Ebh-bank, Kvissel-drabet, asylbørn og debat
Denne uges Onsdagspanel består af Johnny Hefty, Mads Peter Veiby og Sisse Bøgild
Der er et heftigt program på vores run-down i dag. Der er kommet nyt i ebh-sagen, og i retssagen om Kvisseldrabet anklager den 16-årige datter to mænd for mordet er på sin mor.
Aftenens program i Nordjylland Live er spækket med nordjyske nyheder:
Bagmandspolitiet har valgt at droppe sagen mod en række direktører i ebh-sagen, hvor man har anklaget dem for kursmanipulation for op mod 300 millioner kroner.
I Retten i Hjørring var den 16-årige pige, som er anklaget for mord på sin mor, i vidneskranken, hvorfra hun anklagede sin kæreste og en navngiven bandeleder for at have ført kniven, der dræbte hendes 40-årige mor med omkring 20 knivstik.
På Aalborg Universitet var de studerende tidligt oppe for at følge opsendelsen af Andreas Mogensen til den internationale rumstation, hvor han skal sætte en satellit, som er lavet på universitetet, i omløb.
I Hobro er der åbning af VM i cykling for amatører. Omkring 2000 amatører skal de næste fire dage ræse rundt i det nordjyske. Søndag sender vi live fra det store linieløb, der også får deltagelse af Tom Kristensen og Formel 1-legenden Alain Prost.
Og så bringer vi en historie om asylbørn, der mangler repræsentanter. Vi har besøg af Michael Jervild og Elly Kristensen fra Børnecentret i Vester Thorup, hvor 59 børn børn alene, fordi deres forældre er døde eller forsvundet på flugten fra lande som Syrien og Afghanistan.
I Onsdags-panelet skal Mads Peter Veiby, Johnny Hefty og Sisse Bøgild diskutere den første dansker i rummet, børn der bliver væk og den utætte Limfjordstunnel.
Se med, når vi sender en times nordjyske nyheder fra 19.30.