Nordjylland får træls førsteplads: Så mange er arbejdsløse i din kommune
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix / Grafik: TV2 Nord
Fyringer og en presset økonomi har gjort, at ledigheden er steget for andet måned i træk.
Det handler om regel om at gå efter førstepladsen.
Men Nordjylland har indtaget en førsteplads, som landsdelen helst vil være for uden.
Inflationen og den stillestående vækst betyder nemlig, at Nordjylland i december var den region med den højeste arbejdsløshed.
Nærmere bestemt var ledigheden røget op på 2,9 procent, hvilket i sig selv ikke lyder af meget.
Men det er faktisk en stigning på 9,3 procent på et enkelt år.
- Udviklingen på arbejdsmarkedet viser, at vi ser ind i en lidt mere udfordret tid med vækst i ledigheden. Men at der også er muligheder for, både at hjælpe de, der bliver ledige, og for at hjælpe de arbejdsgivere, der fortsat har problemer med at skaffe den rette arbejdskraft, udtaler Dan Oxholm, formand for De Regionale Arbejdsmarkedsråd i Nordjylland.
Hvis man dykker ned i de enkelte nordjyske kommuner, klarer Thisted Kommune sig bedst med en ledighed på 2,1 procent.
Modsat er arbejdsløsheden syv procent på Læsø.
Det seneste år er det kvinder mellem 30 og 39 år, der er blevet hårdest ramt af arbejdsløshed i Nordjylland.
Der er dog fortsat lav ledighed på under 2 procent blandt andet for pædagoger, sygeplejersker og på SOSU-området, hvor manglen på arbejdskraft er massiv.