Nordjydernes billeder: Da Dronningen besøgte Nordjylland
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
Annette Mørch husker, da regentparret besøgte fremtidens plejehjem i Aalborg i 2016.
Se nordjydernes billeder af deres møde med Dronning Margrethe.
I dag er det Dronningens fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Sådan lød det mange steder i landet i dag klokken 12, da Danmark sang fødselsdagssang for Dronning Margrethe. Hun kom til verden præcis en uge efter Tyskland havde besat Danmark i forbindelse med 2. Verdenskrig, og blev hurtigt et lille lyspunkt i en meget mørk tid i Danmarks historie.
Fra hun var helt lille, har Dronningen haft et tæt forhold til Danmarks nordligste del. Da hun var helt lille ferierede hun med sine forældre i Den Kongelige Jagthytte i Trend Skov, og efter hun overtog rollen som Danmarks regent i 1972, har hendes virke som dronning adskillelige gange ført hende til Nordjylland.
På sine besøg i Nordjylland har Dronningen efterladt indtryk hos mange nordjyder, der husker deres stund med Dronningen. Vi bad nordjyderne om at sende deres billeder ind fra deres møde med Dronning Margrethe, og vi har her samlet de bedste billeder. God fornøjelse.