Nordic Fight Night udsat
Foto: TV2/Nord
Den norske bokser Cecilia Braekhus.
En alvorlig øjenskade tvinger Team Sauerland til at udsætte Nordic Fight Night i Arena Nord i 14 dage.
En alvorlig øjenskade hos norske Cecilia Braekhus tvinger Team Sauerland til at udsætte Nordic Fight Night.
Stævnet skulle have været afviklet den 18. januar men nu bliver det i stedet den 1. februar.
- Når det kommer til en boksers helbred, kan vi ikke tage nogen risiko, siger promotor Nisse Sauerland i en pressemeddelelse.
- Lægerne har beordret Cecilia 10 dages træningspause, hvilket gør det umuligt for hende at være i topform den 18. januar. På højeste niveau er det et mareridt at miste to ugers træning midt i forberedelserne.
Udsættelsen ærgrer også Cecilia Braekhus.
- Tro mig, det er den værste følelse i verden at skulle udsætte kampen. Man føler, man svigter sine fans, men jeg er lettet over, at udsættelsen kun er i 14 dage. Jeg håber, at alle mine fans stadig vil tage turen til Frederikshavn og støtte mig, siger Cecilia Braekhus.