Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nogle dage er Birgitte en anden: - Jeg låner min krop ud

Foto: Caroline Monin, TV2 Nord

Birgitte Kloster har været en del af dunkelfolket i over 30 år.

Birgitte Kloster bruger sin rolle i Dunkelfolket til at komme ud med sine følelser.

Til hverdag er hun efterskolelærer på Try Efterskole. 

Men i weekenden er hun en helt anden person.

For Birgitte Kloster er en del af Dunkelfolket. Og det betyder, at hun bærer en træmaske. 

- Det er en skøn følelse. Jeg låner min krop ud til en figur, og det gør mig bare så glad, siger Birgitte Kloster, der også er formand for Dunkelfolket.

Og masken har stor betydning for hende. I de 30 år, hun har været med, har hun haft den samme. 

- Jeg har et tæt forhold til ham. Jeg kan næsten savne ham, hvis jeg ikke har haft den på længe. Han er jo en sjov, lille fyr. 

Det bliver holdt hemmeligt, hvem der er bag maskerne.

Forestilling i kalkminerne

Dunkelfolket er en nordjysk masketeatergruppe, der har eksiteret i 34 år. De deltager i forskellige optog og teaterstykker. 

Denne søndag er turen gået til Thingbæk Kalkminer, hvor gruppen skal spille 'Snehvide og de syv små dværge'. 

- Det er jo det helt perfekte sted. Rammerne kunne ikke være bedre, siger formanden. 

Omkring 70 publikummer er mødt op til den alternative forestilling, hvor skuespillerne er helt tavse. 

Kun deres kroppe bevæger sig i takt til tonerne fra klaveret. De mimer. For sådan gør Dunkelfolket. 

- Vi viser med vores kropssprog, hvad vi føler. Den samme maske kan både være ond og god, lyder det fra formanden, Birgitte Kloster. 

Det er anden gang, Dunkelfolket optræder i Thingbæk Kalkminer.

Dengang træmasken blev levende

Det er Kirsten Gitz-Johansen, der er ophavskvinden til de finurlige træmasker. Hendes mand var skovfoged, og derfor var der ekstra træ i overskud. 

- Så tænkte jeg; Hvad kan jeg bruge det her til? Jeg skærer da nogle masker, fortæller Kirsten Gitz-Johansen. 

Det er over 34 år siden, hun skar den første maske. Siden har hun lavet omkring 250. 

- Jeg havde da håbet, at de en dag kunne blive levende. Men jeg vidste godt, at det ikke bare lige ville være lige til. Men se nu, de lever jo fuldt ud, siger hun. 

Dunkelfolket har 35-års jubilæum til næste år. Og spørger man formanden, hvornår maskegruppen stopper, så er svaret klart. 

- Vi stopper aldrig. Det er det simpelthen for godt til. Verden har brug for nogle som os. 

Se hele indslaget her:


Vikingerne fejrer hvert år denne dag: - Vi begår jo lidt vold på os selv

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Vi begår jo lidt vold på os selv. For vi står jo op før solen, og vi kommer først hjem efter solen og går ned igen. Sådan lyder det blandt andet fra Claus Gajhede, Jarl af Noorulf, og du kan høre mere om, hvorfor vikingerne netop fejrer vintersolhvervet i videoen herover.


Til kamp mod hård tone: - Kunderne er gode til selvjustits

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hos Bilka i Skalborg er oplevelsen, at der generelt er færre overfusninger fra kunder mod ansatte end tidligere.

For medarbejderne hos affaldsselskabet Nordværk kan overfusninger og truende adfærd være en del af arbejdsdagen.

Tonen fra kunderne kan være hård og ubehøvlet, og det kan også gå ud over de nordjyske butiksansatte.

Ifølge en undersøgelse fra 2022, der er lavet af HK Handel, oplever 80 procent af de butiksansatte en hård tone fra kunderne, og 14 procent har oplevet trusler om vold.

Men de seneste år er udviklingen gået i den rigtige retning - blandt andet ved hjælp af en kampagne fra Salling Group. Det har reduceret den dårlige opførsel fra kunder, oplever de hos Bilka i Skalborg.

- Det har gjort, at der er kommet rigtig meget opmærksomhed på det, og vi oplever også kunder, der er gode til at hjælpe hinanden med at holde den gode tone, siger Mark Jeppesen, der er varehuschef i Bilka i Skalborg.

Se hvordan Bilka i Skalborg oplever kundernes julestress og hårde tone.

Lørdag og søndag er årets travleste juledage i Bilka, og oplevelsen hos Mark Jeppesen og kollegerne er, at der kan være en lidt kortere lunte hos kunderne på de travle dage.

Og det er også bemærket hos to af de kunder, som bruger lørdagen på at købe de sidste julevarer.

- Man kan godt fornemme det på hinanden, at man prøver at presse sig forbi hinanden. Men det er jo bare en del af juletiden. Det er jo bare presset, konstaterer Nikki van Alst, der er på juleindkøb med familien.

- Du kan næsten høre energien og lyden herude, og det kan vi jo også mærke med os selv, at nu skal vi løbe ned efter sodavandene, siger Camilla Lydholm.

Camilla Lydholm var assisteret af de unge kræfter på lørdagens indkøbstur. Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Ifølge Mark Jeppesen kan der være dage, hvor der stort set ingen hændelser er, mens der er andre dage, hvor der sker flere hændelser med personer der taler grimt til personalet.

- Når vi har mange kunder gennem butikken som i dag, vil det være naturligt, der er lidt flere episoder. Nogle indser, de er kommet for sent i gang med julehandlen eller julegaverne og er stressede over, at det snart er 24. december. Og så kan lunten være lidt kort, siger Mark Jeppesen.

- Der er en god selvjustits blandt kunderne. Hvis en kunde siger noget, er der måske en kunde bag i køen, som siger, at det jo ikke er kasseassistentens skyld. Så kunderne hjælper også hinanden med at holde tonen, lyder det fra varehuschefen.


Trine er desperat efter hjælp: Rotterne danser på loftet

Foto: Arkivfoto/TV Midtvest

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter flere forsøg på at få hjælp af Thisted Kommune til at komme af med rotter i sin ejendom, har Trine Willaume nu søgt efter hjælp på socialt medie.

… rotterne, de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser…

De lave temperaturer, og det våde vejr får fyret op under rottefesten, men den fest er Trine Wallaume fra Ræhr ved Hanstholm langt fra begejstret for.

Rotterne fester nemlig i hendes ejendom mellem loftet og gulvet på første sal.

- Det er så ubehageligt, vi kan høre dem i huset, og de formerer sig jo hurtigt, siger hun.

Derfor anmeldte Trine Wallaume skadedyrene til Thisted Kommune, men efter flere forsøg på at få en rottefænger ud i løbet af ugen, måtte hun opgive.

Hun skrev derfor et opslag på Facebook for at få hjælp.

- Man bliver så desperat, og kommunen sagde, at de ville ringe tilbage, men det gjorde de ikke, og nu er der snart juleferie, fortæller hun og tilføjer:

- Vi er bange for at få dem helt ind i huset til køkken, for vi skal holde jul herhjemme.

Ifølge Trine Wallaume sendte kommunen en rottefænger, da familien i midten af november også var plaget af skadedyrene. Der fangede man fire rotter.

Men denne gang følte hun sig nødsaget til at ty til Facebook, hvorefter en bruger sendte hende nummeret til en privat rottefænger.

Sådan holder du rotterne væk:

Mangeårig skadedyrsbekæmper Michael Bang Jensen fra Thy Skadedyrsservice kommer her med tre råd til, hvordan du holder rotterne væk.

-        Det er vigtigt at fjerne skrald på ejendommen og eventuelle frugter i haven.

-        Undgå at fodre fuglene, for foderet kan tiltrække rotterne.

-        Sæt eventuelt rottespærre i kloakker.

Ubudne gæster mellem jul og nytår

TV MIDTVEST har lørdag været i kontakt med Michael Bang Jensen, der har 30 års erfaring som skadedyrsbekæmper.

Han arbejder som privatskadedyrsbekæmper og bliver ofte bliver kaldt ud i helligedage, weekender og efter klokken fire, hvor kommunernes rottefængere ofte har fri, fortæller han.

- Det er jo ikke gratis, når jeg kommer, men når folk først har rotter i huset, så er mange klar på at betale, hvis de ikke får fat i kommunen fra start, så det er et alternativ, fortæller han.

Han råder samtidig til, at man anmelder rotter til kommunen, men hvis kommunen holder ferielukket og man ikke kan vente, kan et alternativ være at kontakte en privat rottefænger.

TV MIDTVEST har ikke haft held til at træffe Thisted Kommune.


Har ligget stille i ugevis - nu sejler kinesisk skib igen

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er data fra Marinetraffic.com, som viser, at det kinesiske skib Yi Peng 3 sejler fra sin position i Kattegat. Det skriver TV2.

Siden november har det kinesiske skib Yi Peng 4 ligget for anker i Kattegat i internationalt farvand, hvor det er mistænkt for at have forbindelse til to ødelagte kabler i Østersøen.

Skibet sejlede også over tre kabler mellem Læsø og Sverige, hvor det bremsede op ovenpå dem.

I løbet af morgen- og formiddagstimerne begyndte skibet dog at rykke på sig, og til eftermiddag begyndte det for alvor at rykke på sig. Det skriver TV2, som i første omgang har set data fra Marinetraffic.com - siden har Forsvarskommandoen bekræftet til TV2, at Yi Peng 3 sejler.

- Jeg kan bekræfte, at Yi Peng 3 er ved at forlade dens oprindelse plads i Kattegat, og at Forsvaret følger Yi Peng 3 med relevante kapaciteter, siger Tobias Roed Jensen, presserådgiver i forsvarskommandoen, til TV2.

Det danske fartøj Navy Patrol P525 sejler i nærheden af Yi Peng 3.

TV2 Nord, TV2 og TV4 Sverige har tidligere kunnet afsløre, at det kinesiske skib næsten holdt stille over de tre kabler ved Læsø.

Sammen tog medierne en specialist med ud til stedet, hvor man med en undervandsdrone har forsøgt at undersøge, hvad der gemmer sig på havets bund. Her viste det sig, at der var dybe spor fra noget ukendt.

- Sporets retning og skibets (Yi Peng 3, red) retning er så sammenfaldende, at det er meget sandsynligt, at de to ting hænger sammen på en eller anden måde, siger Ole Ritzau Eigaard, seniorforsker ved DTU Aqua, efter at have set de unikke optagelser.

Læs hele den historie herunder:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hos Hirtshals Kirke har de et ganske ærgerligt problem op til julen.

- Jeg synes, det er grotesk. Det er svært at forstå.

Sådan begynder menighedsrådsformand i Hirtshals Sogn, Dorrit Holm, om det tyveri, der søndag eftermiddag ramte Hirtshals Kirke, hvor fem bøger er stjålet fra kirken.

Rådet har ingen idé om, hvem der har taget dem, da der ingen videoovervågning er.

- Det er et bevidst valg. Der foregår mange ting her i kirkerummet, som er private, og derfor har vi valgt ikke at have videoovervågning, siger Dorrit Holm.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mere konkret er det flere forskellige slags bøger, som er væk fra kirken, der blev taget i brug i 1908. Det er to alterbøger, en salmebog, en ritualbog og en bibel.

- Jeg har svært ved - og heller ikke fantasi til - at forestille mig, hvad man skal bruge de her bøger til. Hvis det er, fordi man vil have fat i en bibel eller en salmebog, kan man jo henvende sig til os, og så finder vi ud af det, siger Dorrit Holm.

Med endnu en gudstjeneste søndag og flere de kommende dage giver den en udfordring, men det bliver løst, siger menighedsrådsformanden.

- Vi låner også frem, og præsterne hjælper hinanden med bøgerne, siger hun.

Hun håber også på, at hvis folk rundt om i sognet kan hjælpe med at få bøgerne tilbage i kirken, vil det være en stor hjælp.