Noget værre sjap: Lastbil taber atypisk læs
En lastbil har mistet et iøjnefaldende - og meget stort - læs på rute 180 mellem Vodskov og Hjallerup.
Ved første øjekast ligner det måske årets første sne eller en tabt sandkasse.
Men det er altså kartoffelpulp, som en uheldig lasbilschaffør har mistet på vejen.
Kartoffelpulp bruges til fodermiddel til køer.
Nordjyllands Beredskab fortæller, at det formentlig er lastbilens autohjælp, der står for oprydningen - og altså ikke dem.
Derfor vides det ikke, hvornår vejen ryddes.
Trods den store mængde kartoffelpulp, har der ikke været meldinger om uheld på vejen.