På det nordligste Mors i nærheden af Sejerslev har Jesper Clausen et landbrug med grise og en kyllingefarm.

Han har også en gravhøj på sin jord. Fra toppen af Lisbjerghøj er der en guddommelig udsigt over øen og vandet og over til Thy.

- Det er næsten det højeste punkt her i omegnen. Man kan faktisk se det meste af spidsen af øen herfra og også langt sydover, siger han.

Han har også udsigt til en af sine marker, der ligger lavt helt ned til Limfjorden. Det bliver sandsynligvis et stykke jord, han skal give slip på for at stoppe udledning af kvælstof til fjorden.

- Jeg forestiller mig, at det bliver mættet med vand, så man stopper CO2-fordampningen fra området. Samtidig bliver kvælstof lagret, inden det kommer ud i fjorden. Vi lodsejere har sagt ja til nogle undersøgelser for at finde ud af, hvad der er bedst for området. Det er stadig uvist, hvor stort et areal, der skal tages ud af drift, siger Jesper Clausen.

'Nemmere, hvis vi hjælpes ad'

Han er en af 12 landmænd på Mors, som nu i et år har forberedt sig på, at de skal stoppe med at dyrke nogle af deres marker. Og at de skal bytte jord med hinanden.

- Vi har nogle udfordringer, vi skal i mål med. Hvis vi hjælpes ad, er det rigtigt meget nemmere, end hvis hver skal svare sit, siger natur- og miljøchef Anna Worm fra rådgivningsselskabet Fjordland.

Både Fjordland og Morsø Kommune er med i det særlige landbrugsråd på Mors, hvor landmændene ruster sig til en ny fremtid med færre dyrkede landbrugsarealer.

Dermed har de allerede taget forskud på kravene i den grønne trepartsaftale, der blev offentliggjort mandag. Den betyder en gennemgribende grøn forandring af landbruget. Sårbare marker skal tages ud af drift. Udledningen af kvælstof skal begrænses kraftigt.

Mælkeproducenten Mette Iversen fra Skallerup er også med i landmandssamarbejdet. Hun oplever, at hun er blevet langt klogere på, hvorfor landbruget skal omstille sig. Og hun er optimistisk i forhold til, at det vil lykkes.

- Ja, jeg ser faktisk en vej ud af det her, siger hun.

Mors er et af de mest landbrugstætte områder i Danmark. 78 procent af jorden bliver dyrket. Men sådan bliver det ikke ved med at være.

- Der er ingen tvivl om, at det vil ændre sig. Hele vejen rundt langs kysten og i lavtliggende områder vil landbrugsjord blive taget ud af drift, siger Anna Worm fra Fjordland.

45 meter, 1612 kvadratmeter, 13 etagers højde og to bygningskroppe. Den gamle kornsilo ved Hobro Havn er lidt af en krabat, og mulighederne er mange.

- Det er vel kun fantasien, der sætter grænser. I stedet for at den bare står som en gammeldags kornsilo, tænker jeg, at det kunne være spændende og attraktivt at lave den om til noget, der kunne bruges til noget mere attraktivt for Hobro Havn, fortæller Jacob Grønlund, som er bygningsejer og direktør for Jacob Grønlund A/S.

Han har ejet bygningen siden 2008, men nu har du simpelthen mulighed for at købe den.

- Jeg tænker, man skal udnytte den højde, den har, og alle de kvardratmeter, der er inden i den.

Allerede lejeindtægt på plads

Bygningen har udlejet plads til antennepositioner for flere selskaber.

- Det er jo det, der er attraktivt for en investor, at der er nogle gode lejere blandt andet TDC, Telenor og 3-Mobil på nogle forholdsvis nye lejekontrakter, der løber i både 10 og 15 år, fortæller bygningsejeren, som pointerer:

- Så får du en rigtig fin lejeindtægt hvert år.

Derudover bliver bygningen ifølge Jacob Grønlund også udlejet til rapelling til ungdomsskolen og efterskoler.

Kan inspireres af succes-silo i Aarhus

- Det ligger lige til højrebenet at udnytte den til ekskluive boliger med panoramaudsigt udover fjorden og byen. Det ville være oplagt. Så kunne det være fedt med en restaurant oppe i toppen. Det kunne være rigtig spændende for Hobro Havn.

Sådan lyder det fra bygningsejeren, som påpeger, at alle i Hobro kender den store markante silo nede på havnen.

- Jeg tænker, at man skal lave noget smukt og flot, som passer ind i det flotte havnemiljø, vi har i Hobro, fortæller han.

Fra reposet har man en unik udsigt, og herfra blev der blandt andet spillet en live-koncert under corona-pandemien.

Jacob Grønlund peger på et præcist eksempel på en succesfuld ombygning af en silo.

- Det, der er lidt specielt ved den her silo, er, at den har stort set samme kropsform som 'Siloetten', der ligger nede i Aarhus. 'Siloetten' er en silo, der minder om den i Hobro, hvor man har bygget kassetter på siden af den og lavet den om til eksklusive boliger

Spørgsmålet, alle nok er interesseret i, er prisen, men den vil den nuværende ejer dog ikke røbe til TV2 Nord. Jacob Grønlund opfordrer i stedet seriøse og interesserede købere til at ringe til ham og få en uforpligtende snak, hvor han nok skal fortælle prisen på siloen.

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.