Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mirakel-Camilla eller Koma-Camilla prøvede i ni måneder at tisse stående

Ishockeypigen, der blev verdens bedste triatlet - både før og efter lægerne sagde, hun aldrig ville komme til at gå igen - elsker Nordjylland.

Man siger tit, at det bliver nemmere med barn nummer to.

Det gælder også for Camilla Pedersen - triatleten, der trodsede lægernes dom om et liv i kørestol og i stedet vandt VM kort efter.

Tre dage efter barn nummer to var atleten i gang med træning.

Ved barn nummer et gik der en hel uge.

- Jeg elsker at træne. Det er så stor en del af mig. Og det er også det, der gør, jeg bliver en glad person, fortæller den 39-årige triatlet i seneste udgave af Tredje Halvleg med Brix&Jørgensen.

Esbjerggenseren endte i 2013 i koma efter en træningstur, men kæmpede sig tilbage.

I podcasten løfter hun dog sløret for, at det absolut ikke er det eneste, hun har bøvlet med.

Blandt andet kollapsede hun under et løb i 2021, ligesom hun har gennemført 17 kilometers løb på en brækket hofte.

Imellem alt det er det blevet til et hav af hæder for Camilla Pedersen.

Så meget har hun vundet

EM-guld, langdistance triatlon, 2011

VM sølv langdistance triatlon, 2012

EM guld, halv Ironman, 2013

VM sølv, langdistance triatlon 2013

EM guld, Ironman 2013

VM guld, langdistance triatlon, 2014

VM sølv, langdistance triatlon, 2015

EM guld, Ironman 2015

EM guld 2017

Samt også i 2014 både Årets sportsnavn OG BTs Guld.

Men faktisk ærgrer det hende, at hun indimellem er mere kendt for ulykken end de mange præstationer.

Efter en dyb vejrtrækning kommer svaret:

- Det er jo med blandede følelser. Udadtil har jeg jo været en inspiration, og det har været superfedt at kunne give andre håb, siger Camilla Pedersen.

- Selvfølgelig er det også træls, sagt på godt jysk, at jeg hele tiden skulle høre om 'koma-Camilla', fordi jeg viste rimelig hurtigt, at jeg var tilbage. Jeg ville gerne ses som den atlet, jeg var.

Alligevel er det svært at komme udenom, at hun har bøvlet med mere end de fleste.

Til daglig cykler verdensmesteren faktisk rundt i Nordjylland, og samtidig balancerer hun et vildt familieliv til hendes udholdenhedssport, hvor hun i over ti år har taget bunkevis af medaljer til EM og VM.

Se klippet, der slutter med et brag: Camilla fortæller om det paradoksale i at være mere kendt for ulykken end resultaterne.

Elsker Nordjylland - på trods

Det var kærligheden, der trak hende herop nordpå.

Hendes mand havde job og var fra Nordjylland, men det var ikke uden skepsis.

- Da jeg startede med at flytte herop, tænkte jeg; Jeg skal satme ikke bo i Aalborg, det er røvsygt, men det var ligeså meget fordi, jeg var med landsholdet heroppe for 25 år siden, siger Camilla Pedersen, der i sine unge år var på svømmelandsholdet også.

Nu har hun adopteret Nordjylland, selvom det ikke er Esbjerg, hvor hun kommer fra, og hele hendes familie stadig er.

- Jeg må bukke mig i støvet og sige, at Aalborg ikke er så ringe endda.

- Bare det her med at to minutter, så er du ude af byen. Vi har Mølleparken, der er stier i Østerådalen og der er mange steder, uden du skal stoppe hver 200 meter, fordi der er et lyskryds - som i København, siger vestjyden, der dog alligevel er så integreret, at hun siger "vi" om Nordjylland.

17 kilometer med en brækket hofte

- Det var mit første Ironman, og jeg glædede mig også til at komme ud at løbe (som er sidste del i en triatlon, red.), men får så kigget på uret efter 3 kilometer og tænker: Fuck! 39 kilometer igen, husker Camilla Pedersen.

Hun husker dog ikke de sidste otte kilometer.

For med 17 kilometer tilbage smadrer hun sin hofte så meget, at den efterfølgende viser sig brækket. 

Hun ligger syv minutter.

- Det gjorde bare så ondt. Men det skal bare ikke ende her, tænkte jeg. Jeg skulle til at høre på, at folk begyndte at snakke om, at det kunne hun ikke. Så jeg rejste mig og haltede og humpede, efter jeg lige havde siddet og tudet ved Langelinie. 

Da løbets nummer to overhaler, vækkes der en djævel i hende, for som hun siger:

- Så var det jeg løb og kunne ikke rigtig huske noget før efter, hvor det viser sig, hoften er brækket.

- Nogle gange har jeg været lidt for dum.

Et enestående tilfælde

Og så er vi tilbage ved det der kælenavn: Mirakel-Camilla.

For op til VM i 2021, altså mange år efter ulykken og hendes tur i koma i 2013, er hun igennem en masse test, fordi superkvinden har svært ved at holde væske i sig.

- Alle læger i Europa havde mig inde som case til en konference. Men der er ikke nogen, der har de mén efter en ulykke, som jeg har - og så kører en ekstremsport, som jeg, forklarer hun.

- Så det har jo været frustrerende for mig.

I stedet endte hun med en læge, der blandt andet har arbejdet med Liverpool, ligesom hun også endte med at blive testet hos Red Bull Leipzig.

I samråd med dem fik hun en pille, der skulle nedsætte risikoen for opkast, mens hun sad på cyklen. Det ender med, at hun under VM, midt på cykelruten, besvimer.

Men - selvfølgelig, fristes man til at skrive - forsøger hun trods kollapset at fortsætte.

- Indtil min mand sagde: "Nu stopper du! Du har en søn", fortæller hun

Efterfølgende viste pillen sig, at den absolut ikke måtte tages, når man har den hjertefejl, jeg også har.

- Så jeg var rimelig heldig kun at besvime, siger triatleten, der netop er blevet nummer fire ved VM. Uden uheld, men 'bare' med forfærdeligt dårlige ben.

De hårde kampe for comebacks, den umulige opgave med at træne og være mor med 24 timer i døgnet og så en historie om at stå op og tisse i ni måneder bliver rundet, når Camilla Pedersen er forbi Brix & Jørgensens Tredje Halvleg.

Hør eller se den hér - eller hvor du henter dine podcast.


Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.