Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Millioner af mink aflives: Det ved vi om smitten af mink

Foto: Henning Bagger (Ritzau/Scanpix)

Coronavirus breder sig i høj grad til minkfarme i Danmark. Men hvorfor? Det mangler vi stadig svar på, men Fødevarestyrelsen har udelukket flere påstande om smitten. Bliv klogere her.

- Har I tjekket, om smitten kommer fra måger? Foderet? Har minkavlerne været i Holland for nyligt?

Spørgsmålene er væltet ind i TV2 Nords indbakke de seneste måneder, efter den første minkfarm i Sindal blev konstateret smittet med coronavirus i midten af juni. Siden bredte smitten sig til andre minkfarme i Hjørring og Frederikshavn Kommuner, og i oktober nåede smitten også til Gjøl.

Status for Covid-19 i minkbesætninger

89 minkfarme er konstateret smittet med coronavirus. Det viser de seneste tal fra Fødevarestyrelsen. 47 minkbesætninger er derudover under mistanke. 

 

Smitten fordeler sig således:

  • Brønderslev: 6
  • Frederikshavn: 19
  • Hjørring: 32
  • Ikast-Brande: 2
  • Jammerbugt: 18
  • Ringkøbing-Skjern: 3
  • Aalborg: 7
  • Læsø: 2

Smitte blandt mink er nu konstateret på 89 farme i Nord- og Vestjylland, og derudover er der mistanke om smitte i 47 andre besætninger. Hjørring er hårdest ramt med 32 smittede minkfarme.

I alt skal op mod fem millioner mink aflives, fordi besætningen enten er smittet, eller ligger i en radius af 7,8 kilometer fra en smittet besætning.

Men hvorfor smitten rammer mink, det mangler myndighederne stadig at finde svar på. Fødevarestyrelsen har undersøgt flere mulige smittekilder, og derfor kan man udelukke en del smittekilder.

Usandsynlige smittekilder blandt dyr

En af de mest sejlivede påstande er, at smitten bliver spredt med andre dyr, der bevæger sig fra minkfarm til minkfarm. Her har særligt måger stået for skud, da måger oftest ses ved minkbesætninger, fordi de spiser foderet.

Den påstand afviser Fødevarestyrelsen. Fugle kan ikke blive inficeret med covid-19, og derfor er måger en usandsynlig smittekilde.

Minkproduktion i Danmark

  • Danmark er verdens største producent af minkpels
  • Der produceres årligt 17 millioner minkskind i Danmark
  • Der sælges årligt pels for 7 milliarder kroner, og pels er dansk landbrugs tredjestørste animalske eksportartikel
  • Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for rå pelsskind

Kilde: Landbrug og Fødevarer

Tidligere har Fødevarestyrelsens beredskabschef, Nikolas Kühn Hove, afvist over for TV2 Nord, at hunde, rotter og mus kan være mulige smittekilder. Enkelte hunde har været smittede på minkfarme, men der er ikke tegn på, at hundene har spredt smitte til andre husdyr.

Myndighederne er i gang med at undersøge coronasmitte blandt vilde dyr, og det kan derfor ikke afvises, at der er dyr, der kan sprede smitte blandt minkfarmene.

Myndighederne har bedt lokale jægere i Nordjylland om at indlevere dyr, der nedlægges på jagt eller ved regulering til Falck-stationer eller ved Naturstyrelsen. Læs mere her.

Leverandører til minkfarme

En af fællesnævnerne for minkfarmene er, at minkene får det samme foder. Derfor har flere gættet på, at coronasmitten måske kan komme fra minkfoder. Også denne påstand bliver afvist af Fødevarestyrelsen.

Styrelsen har testet foderprøver i hele perioden, hvor mink har været smittet i Danmark. Ingen foderprøver har vist fund af covid-19. Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at foder er en smittekilde hos mink.

Udover foderet har styrelsen også undersøgt, om der kan være sket smitte fra andre leverandører til minkfarme, men her har Fødevarestyrelsen fundet ud af, at der kun er få sammenfald af leverandører, der er kommet i de smittede besætninger.

Der har ikke været handel med mink i den periode, hvor der har været konstateret smitte blandt mink. Det er derfor usandsynligt, at smitten har spredt sig via mink, der bliver handlet fra farm til farm.

Smitte i Holland

Holland var det første land, hvor coronasmitte blev påvist på minkfarme. Det skete i foråret, og siden er der konstateret smitte blandt mere end 40 minkfarme i landet, der har 160 minkfarme i alt. Politikerne i Holland har nu draget den konsekvens, at alle minkfarme bliver lukket ned i foråret 2021.

Det var allerede planen, at minkproduktionen skulle lukkes i 2024, men nu er planerne fremskudt på grund af coronasmitten.

Der er ikke konstateret nogen sammenhæng mellem smitten i Holland og smitten i Danmark. Den virusvariant, der blev fundet blandt de første smittede mink i Hjørring og Sindal, har vist sig at være en virusvariant, der ikke tidligere er set i Danmark eller Europa.

Derfor kan virussen ikke stamme fra for eksempel Holland. Udover Holland og Danmark er der også konstateret smitte på minkfarme i Spanien og USA.

Se indslag fra tirsdag 13. oktober om aflivningen af mink på Gjøl:

Minkavlere med coronasmittede mink får nu mulighed for selv at aflive dyrene i stedet for at skulle vente på, at Fødevarestyrelsen gør det. 

Mennesker og mink

Tilbage står spørgsmålet – hvorfor spreder smitten sig særligt i minkbesætninger? Det er endnu ikke lykkedes forskerne på Statens Serum Institut at finde ud af, hvorfor minkbesætninger rammes af coronavirus.

Men man ved, at noget af det, der kan få smitten til at sprede sig hurtigt i staldene, er støv. Det er påvist, at smitte kan ske via støv, og derfor kan smitte hurtigere spredes i en stald, hvor støv bliver hvirvlet op i luften og kan sætte sig på ansatte og dyr.

Smitten kan ske fra mennesker til mink, og det formodes, at smitten også kan ske fra mink til mennesker. Virus kan overleve i op til otte dage på plastik- og ståloverflader.

- Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen ved endnu ikke nok om covid-19 til at kunne fortælle, hvordan og hvorfor virusset kommer ind på farmene, og hvad smitterisikoen er for samfundet. Smitteopsporingen på nogle minkfarme tyder dog på, at mink er blevet smittet af mennesker, som har covid-19. Samtidig ved vi, at mink er særligt modtagelige over for covid-19. Derfor er det utroligt vigtigt, at alle, som er på en minkfarm, bruger særlige værnemidler, siger Nikolas Kühn Hove, der er beredskabschef i Fødevarestyrelsen, mandag i en pressemeddelelse.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord