Milliarder giver kortere rejsetider med tog
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Regringen kommer i dag med et forslag om at elektrificere alle tog i Danmark. Det betyder, at rejsetiden i fremtiden kun vil være én time mellem storbyerne.
På dagens pressemøde præsenterede regeringen en togfond på over tyve milliarder kroner.
Jernbanenettet skal elektrificeres, samtidig skal pengene også bruges på en såkaldt timemodel.
Det betyder, at rejsetiden mellem de største danske byer i Danmark, kun bliver én enkelt time.
København - Odense, Odense - Aarhus, Aarhus - Aalborg.
Det vil sige, at rejsetiden fra København til Aalborg nedbringes med halvanden time.
Det elektriske jernbanenet skal på sigt også føres over Limfjorden og op til Frederikshavn.
Den store investering skal bruges over tid, da de nye tog først kommer til at køre mellem Fredericia og i 2020. Mens den elektriske bane nord for Aalborg først bliver færdig i 2025.