Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mia-drabet var sjældent – derfor skal vi ikke være bange ifølge ekspert

Charlotte Kappel har været tilknyttet rigspolitiet fra 2009 til 2018.

Nordjyske Charlotte Kappel har i 17 år arbejdet med profilering af gerningspersoner.

Drabet på Mia Skadhauge Stevns har fået stor opmærksomhed og sat mange tanker i gang hos flere unge kvinder i Aalborg.

- Jeg vil ikke sige, jeg er bange-bange, men jeg tænker meget over det. Det ligger i underbevidstheden, når man går hjem fra fest, siger Vigga Simonsen.

Også Ellen Erbs Christensen er blevet påvirket.

- Det er bare hele tiden sådan, at man har de værste tanker i hovedet. Man tænker, hvad nu hvis, jeg kunne blive den uheldige i dag, siger Ellen Erbs Christensen.

Se hele inslaget herunder:

Ikke noget, man skal frygte

Det brutale fjerndrab er dog ikke noget, man skal gå rundt og frygte – statistisk set.

- Det er ikke det mest typiske drab. Heldigvis er det noget, der sker meget, meget sjældent, fortæller Charlotte Kappel.

Hun er kriminalpsykolog og Danmarks eneste profileringsekspert.

- Det er nogle helt andre ting, vi skal frygte i hverdagen, og det er mere den, vi bor sammen med. Og det er ikke for at skabe frygt, men generelt så er partnerdrabet langt mere typisk.

Blå bog

  • Charlotte Kappel har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og en Ph.D. i forensic psychology fra Liverpool Universitey

  • Hun har skrevet speciale om psykopati. Afhandlingen fra Liverpool Universitet omhandlede brandstiftelse, profilering og geografisk profilering.

  • Charlotte Kappel har været tilknyttet rigspolitiet fra 2009 til 2018 og har i den periode samarbejdet med politiet på blandt andet forskningsprojekter og analyser, såvel som faglige oplæg omkring kriminalitet.

Kan forudsige drab

Dansk forskning fra Aarhus Universitet viser, at 76,5 procent af alle drab på kvinder bliver begået inden for familien. Og seks procent af alle kvindedrab har et seksuelt motiv, viser en gennemgang af 1.417 danske drabssager over 25 år.

- Det man skal frygt som kvinde, det er, hvis man har et meget stormfuldt og dysfunktionelt forhold og går fra ens partner, det er det farligste tidspunkt, forklarer Charlotte Kappel.

536 drab

  • I en ny bog med titlen 'En forudsigelig forbrydelse' kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark.

  • De tager afsæt i Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling Drab i Danmark 1992-2016, som kortlægger 1417 danske drab hen over et kvart århundrede. 536 af dem var drab på kvinder – 95 procent dræbt af mænd, langt flertallet af familiemedlemmer.

Alligevel får nogle drab mere opmærksomhed end andre.

- Det er ofte fjerndrabet, som vi kigger meget på, fordi det typisk er mere brutalt, voldsomt og kynisk. Og netop det her med, at det kommer ud af det blå, og vi ikke rigtig ved, hvorfor det sker henne, eller hvem som begår det, konstaterer Charlotte Kappel.

Ofte vil der være sket noget i gerningspersonernes liv op til drabet

Charlotte Kappe, kriminalpsykolog

Men noget ved vi alligevel. I 17 år har Charlotte Kappel arbejdet med drab, profilering af gerningspersoner og forudsigelighed ud fra store mængde.

- Partnerdrabet er det allernemmeste at forudsige, fordi der ofte vil være en eskalering op til.

Det er typisk mænd, som har haft det svært, kommer fra dysfunktionelle hjem og har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Fjerndrabet kan man faktisk også forudsige, fordi der er nogle ting, der er til stede i gerningspersonernes liv inden for cirka seks måneder, men også længere tilbage. Man kan se, der er nogle familiehistorikker, der har betydning. Så det er ikke alle, der er i lige høj risiko for at blive drabsperson, forklarer Charlotte Kappel, der understreger, at det ikke er den specifikke sag, hun udtaler sig om.

Folk der begår fjerndrab er ofte yngre, har dysfunktionelle familiehistorik og har ofte en personlighedsforstyrrelse - diagnosticeret eller ej

Charlotte Kappel, kriminalpsykolog

At blande sig

Charlotte Kappel mener ikke, at vi som samfund kan tale for meget om de drab, der sker. Men vi skal tale rigtig om det.

- Vi skal tale om det med henblik på at finde en løsning. Vi skal nok være mindre konfliktsky og turde overskride hinandens private grænser, både når det gælder fjerndrabet og partnerdrabet.

Man skal være opmærksom på, hvis nogle eskalerer i adfærd, mener Charlotte Kappel.

- Vi kender dem allesammen godt. Hvis vi ser en person, som har et svært liv generelt og kæmper for at få et normalt liv, og som gang på gang overskrider grænser og går udenfor normen. De er dem, vi skal prikke til eller henvende sig til andre om.

Uanset risikoen, er det svært ikke at tænke på, hvad man kan blive udsat for, lyder det fra de kvinder, TV2 Nord torsdag talte med.

- Det er ikke en aktiv frygt. Men som kvinde er jeg ikke helt tryg, lyder det fra Amanda Hansen fra Aalborg.

- Der er jo altid noget, man kan være bange for. Men det er mere en frygt for at blive voldtaget. I sidste ende er jeg ikke så bange for ikke at komme hjem levende. Men jeg tror, der er mange ting, man er bange for, der leder op til det, siger Vigga Simonsen.


Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.