Masser af skeletter
Foto: Ivan Johan Hansen (Arkiv)
Skeletterne vælter op af jorden i Aalborg. Arkivfoto
Skeletterne vælter praktisk talt op af jorden i Niels Ebbesens gade i Aalborg.
Arkæologerne er i gang med at udgrave gaden, og det har brag dem lige igennem en gammel kirkegård.
Indtil nu har arkæologerne udgravet 400 grave som alle stammer fra starten af 1100 tallet og frem til 1806.
-Jeg vil nok sige at mængden af begravelser har overrasket os noget. De ligger meget tæt, og de ligger i mange lag, siger arkæolog Bente Springborg fra Nordjyllands Historiske Museum til TV2/NORD.
Udgravningerne sker omkring Vor Frue Kirke i Aalborg som kun er fra 1877, men inden den blev bygget stod der en kvadre stens kirke på stedet - og før den måske en trækirke. Så i omkring 700 år er der sket begravelser på stedet. Ud over skeletter og kistehåndtag er det begrænset hvad arkæologerne finder i jorden.
-Der er hverken guld eller diamanter eller noget som helst, fordi det er kristne grave og der findes ikke rigtig nogle ting i dem, siger arkæolog Bente Springborg fra Nordjyllands Historiske Museum til TV2/NORD.
Udgravningerne forventes at være færdige i starten af oktober.