Masser af frynsegoder til 3F'erne
Hver femte har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der gør, at de kan hoppe sygehuskøen over
Over 20 procent af 3F's medlemmer kan stryge uden om de offentlige ventelister på sygehusene, når de skal i behandling. De får nemlig en privat undhedsforsikring betalt af arbejdsgiveren.
Det viser en web-undersøgelse, hvor 900 3F'ere blevet udspurgt om personalegoder. Seks ud af ti fortæller yderligere, at de får diverse tilbud af arbejdsgiveren så som motionstilbud, massage og billige madordninger.
Dte kan betale sig
For arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen er udviklingen helt naturlig.
- Man skal huske på, at mange personalegoder giver direkte afkast til arbejdsgiverne. At 3F's medlemmer nu også i stigende grad får tilbudt privat sundhedsforsikring handler jo om at få syge ansatte hurtigst muligt tilbage på arbejdspladsen.
Både penge til sundhedsforsikring og sundhedstilbud som fysioterapi er rentabelt for arbejdsgiverne, understreger Flemming Ibsen.
/ritzau/