Marker under vand
Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)
De nordjyske marker står flere steder under vand efter gårsdagens store regnmængder.
Det kan det komme til at betyde, at det bliver svært for landmændene at få bekæmpet svamp i afgrøderne, fordi det ikke er muligt at køre ud på markerne. Og løsningen er ikke at så nyt.
- Vi er ved at være der, hvor vi simpelthen ikke kan nå det, siger planteavlskonsulent ved LandboNord, Ole Riisager Brun til TV2/Nord.
Ifølge DMI er den nordjyske topscorer på nedbørskortet Uggerby. Her blev der registreret 66,2 millimeter regn. Det svarer til, at blev hældt seks store gulvspande vand ud på hver kvadratmeter.
Foreningen for Bæredygtigt Landbrug langer hård ud efter kommunerne, der har tilsyn med de vandløb, der gerne skulle lede vandet væk fra landet og ud i havet. Vandløbene bliver ikke oprenset ordentligt, og vegetationen bliver ikke tilstrækkeligt beskåret, lyder anklagen.