Mand i livsfare efter ulykke på Vesterbro
Foto: Foto: Arkiv
En 26-årig mand er alvorligt kvæstet efter en ulykke på Vesterbro i Aalborg.
En 26-årig mand er i livsfare, efter han blev ramt af en bil på Vesterbro i Aalborg fredag aften.
En norsk 26-årig mand blev alvorligt kvæstet, da han blev påkørt på Vesterbro i Aalborg fredag aften. Manden var ifølge Nordjyllands Politi påvirket af alkohol og stod og vinkede efter en taxa, da han pludselig trådte ud på vejen foran en 21-årig bilist, der ikke kunne undgå at ramme ham. Den 26-årige mand blev slynget 20 meter væk.
Han blev kørt på sygehuset med livstruende kvæstelser, hvor lægerne valgte at lægge ham i kunstig koma. Lørdag morgen var det endnu uvist, om den 26-årige ville overleve påkørslen.
Ulykken skete ved Europa Plads ud for Aalborg Kongres & Kultur Center omkring klokken 22.35.