"Mændene" fik forårsprisen
Det blev AaB?s helte der fik TV2/NORD?s forårsprisen for deres fantastiske europa-eventyr.
Drengene blev til mænd, sagde Zaza efter det knebne straffesparksnederlag i forrige torsdag til Manchester City.
Det var slutningen på et langt kombineret Champions League- og UEFA-cup-eventyr.
Det var samtidigt grundlaget for at de nyslåede "Mænd" fik TV2/NORD?s årlige forårspris:
- De var jo foran 5-0 på forhånd, i forhold til de andre kandidater, så selvfølgelig er det AaB?s helte der skal have prisen, fortæller Per Jensen, redaktør på TV2NORD.
Med prisen følger et gavekort på 5.000 kroner, som Kasper Risgaard tog imod. AaB scorede prisen foran to andre kandidater, som var skuespilleren Rasmus Bjerg og Julemærkehjemmet i Hobro.
- Det er da et dejligt skulderklap og få. Vi har haft nogle fantastiske oplevelser ved at spille Champions League og UEFA-cuppen og det håber vi selvfølgelige også at fans og tv-seerne har haft, siger en glad Kasper Risgaard.