Lov om rygning vedtaget
Folketinget vedtog tirsdag den nye rygelov, der blandt lægger restriktioner på rygning på arbejdspladser, værtshuse og uddannelsessteder.
Rygeforbud på indendørs arbejdspladser
Mulighed for at oprette rygerum eller rygekabiner.
Der må ryges på arbejdslokaler, der kun benyttes af en person.
Den enkelte arbejdsplads skal udarbejde en skriftlig rygepolitik.
Forbud mod rygning på skoler og institutioner til børn og unge under 16 år.
Efterskoler, opholdssteder og døgninstitutioner kan der ryges i rygerum eller på egne værelser.
Sygehuse kan i særlige tilfælde tillade patienter at ryge.
Generelt rygeforbud i indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang. Her kan der indrettes rygerum eller kabiner.
Rygeforbund på caféer, barer og værtshuse over 40 kvadratmeter. Ellers skal rygning foregå i rygerum eller kabiner.
Arbejdsgivere eller restauratører kan straffes med bøde ved overtrædelse af loven. Første gang en bøde på 2000 kroner. Anden gang 5000 kroner. Tredje gang 10.000 kroner.
Radikale udenfor
De Radikale står som eneste parti uden for aftalen, og partiets sundhedsordfører, Charlotte Fischer, mener ikke, at loven beskytter godt nok mod passiv rygning.
Medarbejdere kan ikke sige nej
- Loven tvinger medarbejdere til at arbejde i lokaler fyldt med røg. Medarbejdere vil ikke kunne sige nej til at holde møder i røgfyldte kontorer.
Serverings- og rengøringspersonale har bare at rydde op i restauranters rygerum.
Det er en social hån på et område, hvor uligheden i forvejen er stor, siger hun.
Et fremskridt dog
Den radikale ordfører erkender, at loven trods alt er et fremskridt i forhold til tilstanden i dag, men hun kalder alligevel slutresultatet for en "politisk falliterklæring".
2000 menneskeliv
- Politikerne ved, at passiv rygning koster 2000 menneskeliv om året. Alligevel gennemfører man en lov, der er fyldt med huller. På store arbejdspladser vil der kunne ryges fra kælder til loft.
Rygning på restauranter
På restauranter og caféer vil der blive rige muligheder for at ryge.
Og de små værtshuse kan helt gøre, som de vil. Det giver ikke en beskyttelse, der duer, siger hun.
15. august
Loven træder i kraft den 15. august.
De Radikale står alene uden for loven.