Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Limfjorden er fyldt med færger, der er lokale livsnerver

Foto: BB Medier

Skipper Arnfinn Jacobsen ombord på færgen fra Hvalpsund til Sundsøre.

Programserien ”Færgerne på Fjorden – Godtfolk og Fortællinger” tager seerne med på en farverig rundtur til de ni færger, der sejler på Limfjorden. Og ikke mindst til de mennesker, der bruger eller sejler færgerne.

De har været der i flere hundrede år. Og du har garanteret sejlet med nogle af dem mere end én gang. Færgerne på Limfjorden.

I de indre danske farvande er der i alt 53 færgeruter. Ni af disse er at finde i Limfjorden. Fra Hals-Egense helt i øst til Thyborøn-Agger helt i vest

Nogle af færgerne er vigtige livliner til øer som Venø, Fur, Egholm og Livø.

FAKTA

De ni færgeruter i Limfjorden er:

  • Hals-Egense.
  • Aalborg-Egholm. 
  • Rønbjerg-Livø. 
  • Feggesund-Mors. 
  • Kleppen-Venø.
  • Næssund-Hurup.
  • Branden-Stenøre(Fur).
  • Hvalpsund-Sundsøre.
  • Thyborøn-Agger.

Mens andre færger som Næssundfærgen og Thyborøn-Aggerfærgen – så at sige - har delt vandene politisk. Er de overflødige? Og kan det i det hele taget betale sig at bruge tid og penge på at drive færger som disse?

Men hvad enten turen er foregået i en pram, en robåd eller en topmoderne hybridfærge, har den sejlende transport gennem tiden været et altafgørende bindeled for livet, kulturen og udviklingen blandt folket ved Limfjordens vande.

Overblik over alle ni færger i Limfjorden. Foto: BB Medier

Venøfærgen kostede én krone

Programserien ”Færgerne på Fjorden – Godtfolk og Fortællinger” tager seerne med på en farverig rundtur til de ni færger. Og ikke mindst til de mennesker, der bruger eller sejler færgerne.

Venøfærgen er et godt eksempel på en af de færger, der i den grad er brug for. Hvert år bliver op mod 260.000 passagerer og 130.000 biler fragtet over det 275 meter smalle Venøsund ved Struer.

M/F Kanalen bliver kaldt en genvejsfærge mellem Thyborøn og Agger. Foto: BB Medier

- Det er simpelthen en livsnerve for de 200 mennesker, der bor fast på Venø. Så har vi jo også en efterskole på øen med 100 elever, der benytter færgen, siger overfartsleder Charly Clemmensen.

Færgen, der i dag sejler, er fra 2010. Tidligere sejlede den – på disse kanter – legendariske M/F Venøsund. Færgen, der blev bygget i 1931, er i øvrigt Danmarks ældste bilfærge lavet af træ, og den bliver i dag brugt som turbåd i Limfjorden.

-Jeg er fuldstændig forgabt i gamle skibe. Og jeg blev forelsket i Venøsund II, da man for over 30 år siden ville nedlægge færgen til fordel for den nye. Så jeg foreslog borgmesteren at købe den for en krone. Og det synes han var en vildt fed handel, fortæller Bjarne Tingbæk, som er formand for Venøs Færgelaug.

Bjarne Tingbæk foran Danmarks ældste bilfærge i træ, Venøsund. Foto: BB Medier

Selvom den stolte træfærge primært bliver brugt til turist- og udflugtsture, så sker det, at den også sejler almindelig rutefart, hvis den nye færge er på værksted eller af andre årsager, ikke kan sejle. Noget, der glæder Bjarne Tingbæk:

- Det der med at komme ud at sejle med en færge, er altså noget særligt. Det var jo for eksempel en frygtelig ulykke, da man nedlagde Storebæltsforbindelsen. Alle de ting, der knytter sig til sådan en færge. Alle de oplevelser og erfaringer, gode som dårlige, vil man jo gerne bevare, siger Bjarne Tingbæk.

Smutveje og frivilligt arbejde

En anden færgerute, der ikke er decideret livsnødvendig, er ruten mellem Sundsøre i Salling og Hvalpsund i Vesthimmerland. I daglig tale bliver en færge som denne kaldt en smutvejsfærge eller en genvejsfærge. Skal man fra Salling og videre mod det nordjyske, sparer man som bilist typisk 30 minutter ved at tage færgen.

- Det betyder meget for området her, at man har en færge. De er glade for den. Vi har jo Thise Mejeri på Sundsøre-siden, og de har mange lastbiler, der skal over med varer. Og mange, der arbejder på den anden side, ville måske ikke have deres arbejde, hvis ikke færgen var her, siger skipper på Hvalpsundfærgen Arnfinn Jacobsen.

Færgen fra Hvalpsund til Sundsøre. Foto: BB Medier

Næssundfærgen må også siges at være en smutvejsfærge. Ruten går fra det vestligste Mors ved Karby til det sydligste Thy ved Hurup.

Morsø og Thisted kommuner drev i fællesskab færgeruten frem til 2015, hvor de besluttede at nedlægge den. Til stor frustration for en gruppe af lokale, som derfor stiftede Næssundfærgens venner med det formål at få færgen i drift igen.

Det lykkedes i sommeren 2016, og siden har færgen, der er bygget i 1964, sejlet den fem minutter lange tur mellem de to egne.

- Det er bestemt ikke en selvfølgelighed, at vi sejler. Det er hele tiden en kamp for at få tingene til at nå sammen. Men der er mange frivillige, og vi er ved at nå 700 medlemmer af færgens Venner, fortæller formand for Næssundfærgens Venner, Henrik Olsen.

 

Færgen sejler i dagtimerne fra 06:30 til 18:15 – og flere aftener om måneden går en række frivillige ombord og omdanner færgen til en kulturfærge, hvor de arrangerer musik, mad og andre kulturelle indslag.

- Der er mange kilder til, at vores færge er lykkedes. Jeg havde nær sagt, at færgen er blevet en slags sejlende humlebi, siger Henrik Olsen.

I et af programmerne om færgerne kommer seerne med til en kulturaften, hvor der bydes på tapas og bluesmusik, alt imens Næssundfærgen tøffer rundt i Limfjorden, mens solen går ned.

- Der er simpelthen så mange gode oplevelser hernede. Der sker altid et eller andet, og man går hjem og er lidt høj, når vi er færdige med at pakke sammen igen, siger Jenny Jepsen, der er en af de mange frivillige, som står for borddækning og servering til den sejlende humlebis arrangementer:

-Jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan undvære det, selvom jeg en gang imellem tænker: Hold da op en masse timer, der går med det her. Men hvis man sidder hjemme, bliver man jo bare gammel, og det duer ikke, slutter hun.

Se hele programmet herunder, eller følg med på siden HER, hvor der hver uge kommer nye afsnit. 

 


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.