Han har en universitetsuddannelse inden for kommunikation og digitale medier, han har undervist og arbejdet i udlandet. Han har altid betalt sine regninger, sørget for at have forsikringer og A-kasse i orden. 

Og han har altid haft tag over hovedet indtil den dag, livet tog en uforudset drejning.

Det skete i 2014. 

Og i dag er han hjemløs.

- Folk fortæller mig tit, at når det kan ske for mig, kan det ske for alle, fortæller Asbjørn Christensen.

Han er enig. Han havde heller ikke selv set det komme - den store nedtur, som han oplevede, da hans far døde for ti år siden.

- Det var hårdt, som det jo er for alle, der mister en nær pårørende, siger han.

Gik ned med stress

For ham betød det, at han begravede sig i arbejde. Alt for meget arbejde, så meget arbejde, at han gik ned med stress.

Han kunne ikke mere. Han var ikke i stand til at åbne sin computer.

- Jeg kunne mærke, at min energi var helt væk. Jeg drømte om arbejde om natten, siger han.

Han sagde sin lejlighed og sit job op og blev sygemeldt.

- Der var åbenbart en masse, der skulle ud af skabet på samme tidspunkt. Det hele væltede. Jeg røg simpelthen ned med flaget i en dyb depression, hvor jeg ingenting kunne, fortæller han.

Han begyndte at leve på gaden og holde sig for sig selv, men bevarer kontakten til sin familie, sin mor og søster.

Han erkender, at han ikke har været god til at søge hjælp, og når han har forsøgt, så er han i mange tilfælde ikke blevet mødt, set eller forstået.

- Jeg er god til at holde en facade, og så er det jo nok også svært for folk at gennemskue, hvor dårlig jeg egentlig er - og har været.

Gamle traumer dukkede op

Asbjørn Christensen fandt ud af, at han havde en del underliggende psykiske udfordringer, han måtte arbejde med.

- Jeg havde en masse traumer, der dukkede op, mobning og omsorgssvigt i skolen, jeg fik angst og ville ikke rigtigt omverdenen. Så jeg ender med at selvisolere mig og har svært ved at kapere det hele, fortæller Asbjørn Christensen.

Han søger ikke hjælp til sine udfordringer, og økonomisk klarer han sig i første omgang på sygedagpenge.

- Jeg vil ikke være til besvær, og de første par år var jeg bange for, at kommunen skulle synes, jeg var træls, hvis jeg sagde noget, forklarer han.

I dag bor han fortsat på gaden.

- Jeg formår ikke at have en lejlighed, siger han og tilføjer, at hans frygt er, at han vil isolere sig fuldstændig med tag over hovedet.

Ny sagsbehandler ændrer alt

En dag fik han ny sagsbehandler hos Frederikshavn Kommune.

Hun kunne gennemskue ham og lod ham ikke liste ud af døren uden at få hjælp.

- Hun sagde, at hun ville tage med mig til læge. Hun forstod og forstår mig, og hun forstår, hvad der bliver sagt ved lægen, og det giver mig ro. De første tre aftaler, jeg havde ved lægen, gik ikke så godt, for jeg kunne ikke møde op, men fjerde gang kom jeg, så man må også sige, at der er jeg mødt med fleksibilitet, forklarer Asbjørn Christensen.

Forud var gået fem år i ressourceforløb med henblik på at komme i job, men først nu kan han og jobcentret se, at det ikke er en jobmæssige karriere, der kommer i første række.

Og med den nye sagsbehandler på sidelinjen er der sket noget.

Nyt liv åbner sig

I dag har han taget hul på at få bearbejdet alt det, der tynger.

Han får blandt andet hjælp af en psykolog og er nu så langt, at han er med i et nyt kommunalt projekt i Frederikshavn med henblik på at flytte i egen bolig og få bostøtte.

- En der lige tjekker, hvordan det går og får mig tilbage igen, siger han og tilføjer, at han er begyndt at glæde sig til, at han snart ikke længere skal bekymre sig om, hvor han skal sove om natten, og hvilke mad der kan holde sig længst under åben himmel.

- Jeg har følt nu, at jeg selv har rakt ud, så er der faktisk nogen, der vil hjælpe. Og det er et helt nyt liv, der åbner sig, når man har en værktøjskasse, der kan støtte op om en.

Han lægger ikke skjul på, at han fortsat er psykisk ustabil.

- Jeg lever med angst og socialangst, men jeg er i gang med at bearbejde og lære at få nogle redskaber til, hvordan jeg kan ændre adfærd, når jeg kommer tilbage i et mønster, der er dårligt for mig.

Hjælper i Frivilligcenter

I dag er han også aktiv som repræsentant for udsatte borgere i Udsatterådet i Frederikshavn Kommune og hjælper til i Frivilligcenter Frederikshavn.

- Det er et dejligt sted at komme, fordi her kan man komme og gøre sig nyttig, siger han.

Det er også her, han har fået energi og kræfter til at gå i dialog med blandt andet kommunen og politikere om, hvad der er brug for blandt kommunens udsatte borgere.

Og der er meget at kæmpe for på egne og andre udsatte borgeres vegne, mener han.

- De udsatte borgere - mig selv inklusiv - kan have svært ved at komme til lægen til de aftalte tidspunkter. Det kan være angst eller andet, der gør, at man ikke tør komme. For mig selv kan jeg sige, at hvis jeg har en tid ved lægen næste fredag, så ved jeg slet ikke, om jeg er i stand til at tage til lægen den dag, for jeg ved ikke, hvordan jeg har det psykisk, fortæller han.

Derfor arbejder han nu med sin stemme i Udsatterådet for, at udsatte borgere kan få fleksible tider hos lægen. Det vil sige at kunne komme til læge, når der er brug for det og ikke først fjorten dage senere.

- På den måde kan man i mange tilfælde undgå akutlæge og sygehus, for hvis ikke vi kan komme til læge på mere fleksible vilkår, så kommer vi først afsted, når vi er rigtigt syge, og så er det akut. Det håber jeg, vi vil kunne ændre på, siger Asbjørn Christensen og tilføjer:

- Vi skal være bedre til at se hinanden og agere på det, vi oplever.

Kontroltab er svært

Når han kigger tilbage på de seneste år og der, hvor han er i dag, så er der et ord, der trænger sig på:

Kontroltab.

- Det er svært for mig at acceptere kontroltab, siger han.

At han i dag er en del af statistikken over hjemløse og udsatte borgere, der har brug for hjælp og ikke kan det, han kunne en gang.

De helt almindelige ting, som han i mange år tog for givet.

Han tåler ikke stress og har brug for at vide, at verden er den samme i dag og i morgen.

- For mig er det vigtigt, hvis jeg har det psykisk dårligt og bliver angst, at min verden er der stadig i morgen, forklarer Asbjørn Christensen.

Ud over angst og depression har han ikke andre psykiske lidelser eller diagnoser.

Og så er han så småt begyndt at tro på fremtiden.

- Jeg tænker, at jeg nok skal blive rask på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår, siger han.

I aftes blev nordjyske Lars Knudsen folkeeje, da han havde debut som vikarlandstræner på det danske landshold, og han blev sågar kåret som ”kampens spiller” af TV 2's kommentator Morten Bruun i 2-0-sejren over Schweiz i Parken.

Men hvem er den 47-årige nordjyske træner, som ganske overraskende blev vikar for den vikarierende landstræner Morten Wieghorst?

En "good guy"

Michael "Ulli" Hansen fra Fjellerad lærte Lars Knudsen at kende som 12-13-årig, da de to spillede sammen i Vaarst-Fjellerad Boldklub.

Det var derfor en surrealistisk oplevelse at se vennen i aktion som den første nordjyde i spidsen for A-herrelandsholdet nogensinde.

- Det var en fed og sjov følelse at se en af sine gamle kammerater kommandere rundt med diverse landsholdsspillere. Jeg under ham kun det bedste, lyder det fra Michael "Ulli" Hansen.

Han husker Lars Knudsen som en passioneret ung fyr, da de som unge driblede på banerne i Vaarst i den lille flække uden for Aalborg.

- Det var liv eller død, selvom det kun var serie 3. Der var bestemt også plads til det sociale og hyggelige, og det er jo også én af de kvaliteter, som jeg synes, man kan se, at Lars rummer.

- Han var en good guy hele vejen rundt, siger Michael "Ulli" Hansen, der kan fortælle, at Lars Knudsen dengang var forsvarsspiller og defensiv midtbanespiller.

- Men han havde da idéen om, at han altid skulle lunte lidt med frem på hjørnesparkene, lyder det kækt fra barndomsvennen.

Karrieren har siden bragt Lars Knudsen til Leicester i England, og han har også prøvet kræfter som U-18 landstræner. Desuden var han amerikansk assistent ved seneste VM.

Se hele indslaget herunder:

Grundig og ordentlig

Lars Knudsen startede i 2001 som ungdomstræner hos AaB, og her havde han sin gang indtil 2015.

Når man taler med folk, som har haft omgang med Lars Knudsen i hans spæde karriere i AaB, er det ord som ordentlighed og grundighed, der går igen.

Det billede genkender DBU's formand Jesper Møller, der som tidligere AaB-formand har kendt Lars Knudsen i over 20 år.

- Han stiller krav. Krav til holdet, men han stiller også krav til, at faciliteterne omkring holdet skal være i orden, siger Jesper Møller og tilføjer:

- Jeg er stolt af, at han er kommet så langt.

I Fjellerad er Michael “Ulli” Hansen spændt på at følge Lars Knudsens i endnu flere kampe.

Og hvem ved, hvad fremtiden bringer?

- Jeg håber lidt, at det her måske kan give ham lidt blod på tanden i forhold til, at det er ham, der skal stå forrest. Han er jo frygtelig dygtig med de unge spillere, slutter Michael "Ulli" Hansen.

Lars Knudsen er sideløbende med jobbet for det danske landshold ansat i en lignende stilling hos Bundesliga-klubben Augsburg.

En lidt atypisk konstellation har fundet sammen. Et lakseopdræt og et varmeværk.

Skagen Salmon åbnede i 2020, og nu er de klar til at sælge den overskudsvarme virksomheden producere videre til Skagen Varmeværk.

Virksomheden opdrætter nemlig laks, og når de tager havvand ind i sommermånederne, er det oftest meget for varmt til laksene. Det skal være 12 grader varmt, og derfor bruger de store energi på at køle vandet ned, og det producerer varme. De tog kontakt til varmeværket for at høre, om det var en mulighed.

- For os er det vigtigt at reducere vores energiforbrug så meget som muligt. Hvis ikke vi kan reducere det, må vi sørge for at genbruge den energi, som vi nu har mulighed for, fortæller Jens Petri Petersen, direktør i Skagen Salmon.

Varmeværket og Skagen Salmon ligger kun et par hundrede meter fra hinanden i den nordlige del af Skagen, og nu er der gravet et rør ned, som gør, at overskudsvarmen kan sælges til varmeværket.

- I den første periode, hvor vi har lavet aftalen, der er det nok en nulforretning for os. Men det vigtige for os er, at vi er ansvarlige i den produktionsform, vi har her, og at vi får genbrugt energien, siger Jens Petri Petersen.

Forventer at kunne slukke

Når Skagen Varmeværk nu kan købe overskudsvarmen, mens havet er for varmt, er der også fordele for dem. Faktisk forventer varmeværket, at den kan slukke sin egen produktion af varme fra maj til september.

- Jeg kan jo ikke stå her og levere lavere varmepriser, men jeg tror på, at det i hvert fald er med til at holde hånden under vores varmepriser i Skagen, så vi kan holde dem på et lavt og attraktivt niveau, siger Thomas Rasmussen, der er direktør på Skagen Varmeværk.

I loven er varmeværket også forpligtiget til at sikre så lave priser som muligt for forbrugerne. Så kan varmeværket selv producere eller købe billigere varme andre steder, skal det gøre det.

Men Thomas Rasmussen er også glad for, at fjernvarmen kan blive grønnere og håber på, at man vil kopiere den investering, der er lavet i Skagen.

- Skal man ud og købe et nyt køleanlæg, og man har et halvstort kølebehov, er det måske nærliggende at tage kontakt til det varmeværk, der ligger i sit nabolag og hører, om der var en interesse. Ligesom Skagen Salmon gjorde det, fortæller han.

Der er massevis af klenodier på hylderne. Inden for en overskuelig fremtid skal de imidlertid pakkes ned i flyttekasser.

Christiansborgs 'mest eftertragtede kontor', som Bjarne Laustsen (S) omtaler det, skifter nemlig inden længe hænder.

Årsagen til at en ny snart skal tage plads i kontorstolen skyldes, at Bjarne Laustsen ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Derfor bliver der nok stor rift om kontoret.

Beliggenheden er da også helt i top. Kontoret, som 70-årige Bjarne Laustsen har siddet i siden 2007, ligger ualmindeligt centralt i demokratiets højborg, Christiansborg.

Intet andet kontor er nemlig tættere på folketingssalen, og derfor er der heller ikke nogen undskyldning for at komme for sent til afstemningerne i Folketinget. Så vidt Bjarne Laustsen husker er det heller ikke sket for ham, mens han har haft kontoret lige i smørhullet af Christiansborg.

Kanapé og champagne på kongehusets regning

Socialdemokraten erkender også gerne, at det bliver svært for ham at forlade kontoret, som han snuppede for næsen af ingen ringere end den daværende kollega og partiformand Mogens Lykketoft.

Med hiv og sving fik Laustsen nemlig lov at rykke ind efter Ole Stavads farvel til Folketinget.

- Det er spørgsmål om at have de rigtige alliancer, siger en grinende Bjarne Laustsen og tilføjer:

- Mogens Lykketoft kunne godt forene sig med det. Han fik et kontor lige ovenover. Et som også er meget eftertragtet.

Politikeren, der skal overtage kontoret, må dog indstille sig på at skulle rykke ud fra tid til anden. Nærmere bestemt når de kongelige kommer på besøg.

- De skal jo have kanapé og champagne, så kontoret bliver udlånt, når det skal anrettes, og der må man ikke være der, siger Bjarne Lausten.

Forinden er der i flere omgange bombehunde forbi for at sikre kontoret. Det har nu også sine fordele, at kontoret ligger lige ved siden af det lokale, hvor kongefamilien befinder sig, når de er på besøg. Der er nemlig altid rester tilovers, oplyser Bjarne Lausten.

- De kongelige er godt opdraget. De hverken spiser eller drikker op, og så får jeg levningerne, griner han.

Ny socialdemokrat rykker ind

Det er langt fra den eneste anekdote, som den socialdemokratiske politiker deler ud af. Han har nemlig også lavet en lokumsaftale med H.M. Dronning Margrethe. Det skete, efter der blev indført rygestop på Christiansborg.

- Dronningen vil jo gerne have en smøg, så hun får lov til at pulse lidt inde på mit kontor, så der lugter lidt af røg, når jeg kommer tilbage, siger politikeren, som har været folketingsmedlem i mere end 28 år og fortsætter spøgefuldt:

- Hvis kong Frederik vil have en lignende aftale, så må vi jo sætte os til forhandlingsbordet.

Det er endnu for tidligt at sige, hvem der skal overtage det eftertragtede kontor, men flere har ifølge Bjarne Laustsen været ude med snøren.

Den trofaste partisoldat viger som bekendt først pladsen til en anden efter næste valg.

En ting lægger dog fast.

Det bliver en anden socialdemokrat, som overtager det, som nu har været Bjarne Laustens kontor i godt og vel 17 år.

- Det gør mig selvfølgelig meget bekymret. Jeg er bekymret for, om jeg kan få børn i fremtiden.

Sådan lyder det fra Zenia Christensen, der studerer erhvervsøkonomi i Aalborg. Bekymringen kommer på grund af en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet.

Undersøgelsen har vist, at personers evne til at få børn kan påvirkes af den luft, vi indånder og den støjen fra vejene.

Det er nemlig kommet frem gennem undersøgelsen, at der er en klar forbindelse mellem fertiliteten hos mænd og høj luftforurening. Faktisk stiger mænds risiko for infertilitet med 44 procent, når luftforureningen øges med fem mikrogram partikler per kubikmeter. Det skriver TV 2 om den nye undersøgelse.

Markus Nielsen er også erhvervsøkonomi-studerende og finder undersøgelsen tankevækkende:

- Hvis det har en påvirkning, er det da lidt skræmmende, siger Markus Nielsen, mens en anden af studiekammeraterne ikke er skræmt af resultaterne:

- Jeg tænker da, man vil da gøre sig nogle overvejelser, når det kommer til det stadie i ens liv. Lige nu er det ikke en prioritet for mig, når jeg stadig studerer. Det er nok først noget, jeg tænker på efter, Markus Øhrstrøm Pedersen.

Gælder ikke for kvinder - men det gør noget andet

I stedet er det niveauet af vejstøj, der kan skabe problemer for kvinders fertilitet.

Undersøgelsen viste, at når vejstøjen øges med 10 decibel, da stiger infertilitetsrisikoen for kvinder med 13 procent. Interessant nok gælder denne risiko kun for kvinderne over 35 år og ikke for dem under.

Resultaterne af studiet er årsag til bekymring for den unge studerende Zenia Christensen.

- Man bliver jo bare ekstra bekymret, og det er jo lagt oveni alt det andet. Så når der er endnu en undersøgelse, der kommer ud, som bare er endnu en ting, der skaber problemer, og man bliver bare mere og mere bekymret.

Zenia Christensen fortæller videre, at hun endda kunne overveje at flytte væk fra byen.

- Helt klart! Jeg er jo også bekymret for, når jeg selv skal have børn. Om man længere nede kan få børnebørn eller oldebørn.

Lige nu er hun dog villig til for uddannelsens skyld at blive i byen.

- Jeg tror lidt, man tager det som en konsekvens for at komme ud og få en ordentlig uddannelse. Så må man jo flytte på landet bagefter igen.

Hun er ikke alene om denne overvejelse. Hendes studiekammerat Anna Mille Imer Madsen flytter dog heller ikke lige foreløbig ud i den renere luft og den stille natur væk fra byen, men kan dog se en flytning som en potentiel mulighed i fremtiden.

- Når jeg en dag måske skulle have børn, kunne jeg godt finde på at flytte væk fra Aalborg. Jeg tænker, hvis det giver mig en sundhedsskade, så vil det da helt klart også gøre det for små børn, siger hun.

Frygten for infertilitet

Mængden af fertilitetsbehandlinger har været i stor udvikling i Danmark, og på de seneste 10 år er antallet fordoblet.

- Jeg tror, at mange på forhånd er lidt bange for, hvordan deres fertilitet er. Det er noget, man først finder ud af, når man skal prøve at få børn. Der er mange, hvor det ikke lige sker i deres tidlige 20'ere, fortæller Anne Mille Imer Madsen.

Ved forringet fertilitet er det muligt at få behandling, men netop denne behandling har Zenia Christensen ikke et godt indtryk af.

- Alle de her fertilitetsbehandlinger, som folk skal igennem, er skrækkelige at høre om, siger Zenia Christensen.