Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landsretten ophæver navneforbud i svindelsag mod to nordjyske rigmænd

Folk må gerne vide, at Søren Enggaard og Flemming Fuglede Jørgensen er tiltalt i helt usædvanlig sag om aktiesvindel

Entreprenør Søren Enggaard og godsejer Flemming Fuglede Jørgensen kommer ikke til at kunne dække sig ind under et navneforbud, når retten skal tage stilling til, om de har gjort sig skyldige i en meget usædvanlig sag om aktiesvindel. Det har Vestre Landsret netop afgjort.

Byretten i Aalborg havde ellers nedlagt navneforbud på anmodning fra de to nordjyske rigmænd og samfundsspidser. TV2 Nord kærede imidlertid kendelsen sammen med andre medier - blandt andet dagbladet Børsen, som før jul var først til at fortælle om den spektakulære nordjyske svindelsag. I den pågældende omtale var de to nordjyske rigmænd omtalt med navn, men efterfølgende blev der nedlagt navneforbud, hvilket betød, at navnene skulle fjernes igen fra alle de presseomtaler, der allerede havde været af sagen. Herunder også TV2 Nords omtale.

Sagen har stor samfundsmæssig betydning

Vestre Landsret mener dog, at det er afgørende for sagens oplysning, at der ikke er navneforbud. Landsretten mener, at sagen har så stor samfundsmæssig betydning, at det går forud for hensynet til de to tiltalte. I kendelsen fra landsretten hedder det:

”Under disse omstændigheder sammenholdt med, at sagen angår økonomisk kriminalitet af væsentlig samfundsmæssig betydning, herunder tilliden til kapitalmarkederne, og henset til pressens mulighed for at skrive meningsfuldt og dækkende om sagen, vejer den offentlige interesse tungere end den krænkelse, de tiltalte vil blive udsat for ved en ophævelse af navneforbuddene. Landsretten ophæver derfor navneforbuddene”.

TV2 Nord protesterede over forbud

TV2 Nord kærede 23. december byrettens kendelse om navneforbud i sagen mod Søren Enggaard og Flemming Fuglede Jørgensen.

TV2 Nords argumenter over for landsretten var blandt andet:

Kendelsen kæres på grundlag af følgende synspunkter:

- Sagen er ganske usædvanlig og har således i meget høj grad offentlighedens interesse.

- Sagen vedrører forhold, der er egnet til at så tvivl om institutionelle kapitalmarkeder og deres funktion i Danmark, og det er således af afgørende betydning for pressen at kunne oplyse offentligheden om sagens karakter så præcist og detaljeret som muligt.

- Under byrettens behandling henvises der fra forsvarets side til, at tiltalte er en offentlig kendt person som et argument for at identiteten bør beskyttes. Fra pressens og offentligheden side er har dette argument omvendt fortegn: Netop fordi der er tale om fremtrædende personer i erhvervslivet, og personer, som har varetaget tillidshverv, er det af afgørende betydning for at kunne oplyse sagen fuldt ud. Netop fordi der er tale om fremtrædende personer i erhvervslivet vil et navneforbud i meget høj grad vanskeliggøre oplysningen af sagen, idet det ikke vil være muligt at oplyse om en lang række forhold, da dette vil være egnet til at bryde navneforbuddet.

- Under byrettens behandling henvises der til, at tiltalen er rejst på et usikkert grundlag. Dette postulat må stå for forsvarets egen regning. Sagen er så fremskreden, at der er rejst tiltale, og dermed må man formode, at anklagemyndigheden har en bestyrket og velbegrundet mistanke om, at de tiltalte har begået kriminelle handlinger.

- Sagen mod de tiltalte bygger grundlæggende på en telefonsamtale, som de tiltalte har ført i det offentlige rum – tilmed med telefonen på medhører.

- Det giver heller ingen mening at nedlægge et navneforbud i en sag, hvor det allerede er kendt i offentligheden, hvem de tiltalte er. Nedlæggelse af navneforbud med tilbageværende kraft er set fra mediernes en unødig og meningsløs magtdemonstration i en retsstat, hvor udgangspunktet er offentlighed i retsplejen, når de tiltaltes identitet allerede har været offentliggjort i rigt omfang. Alene af den grund skal TV2 Nord protestere på det kraftigste.

- Sidst men ikke mindst bevirker det nedlagte forbud, at pressen vil være afskåret for at researche og offentliggøre væsentlige informationer med relation til sagen, herunder eksempelvis beskrivelser af ”old boys network” omkring de tiltalte, hvilket efter TV2 Nords vurdering vil være afgørende for at afdække og beskrive, hvad den pågældende sag handler om.

Højlydt insider-snak på færge

Sagen mod Søren Enggaard og Flemming Fuglede Jørgensen går tilbage til 10. juni 2021. Ifølge tiltalen var Flemming Fuglede Jørgensen den dag med færgen mellem Aarhus og Odden. Under turen talte han i telefon med Søren Enggaard. Fuglede var dengang medlem af bestyrelsen i Alm. Brand, og ifølge tiltalen gav han under samtalen Søren Enggaard fortrolige oplysninger om, at Alm. Brand var tæt på at opkøbe Codans danske aktiviteter – en begivenhed, der alt andet lige måtte formodes at få kursen på Alm. Brand aktier til at stige.

Million-handel

Samme dag købte Søren Enggaard, ifølge anklagerne, aktier i Alm. Brand for næsten 1 million kroner, og den efterfølgende dag kom så nyheden om Alm. Brands opkøb af konkurrenten for den svimlende sum af mere end 12 milliarder kroner. På det grundlag er de to mænd tiltalt for insiderhandel, og anklagemyndigheden lægger op til, at Flemming Fuglede Jørgensen skal straffes med en bøde, mens Søren Enggaard risikerer en fængselsstraf, hvis han kendes skyldig, og retten følger anklagemyndighedens påstand i sagen.

Sagen forventes at komme for retten i løbet af foråret. TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra de to fremtrædende nordjyske erhvervsfolk.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.