Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lægeklinik slår alarm - patienter bliver væk fra aftaler

På en lægeklinik i Frederikshavn udebliver patienterne i gennemsnit fem gange hver dag, selvom de har bestilt tid.

Der er mange steder rift om at få tid hos den praktiserende læge i Nordjylland, men det er langt fra alle patienter, der dukker op til den aftalte konsultation.

På en uge var der på lægeklinikken alles Lægehus i Frederikshavn hele 40 udeblivelser. Det svarer til omkring 10 timers spildte konsultationstider – alene i lægehuset i Frederikshavn.

Det er meget uhensigtsmæssigt set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt

Thomas Helt, direktør alles Lægehus

I gennemsnit udebliver fem patienter hver dag fra en aftalt lægetid på klinikken i Frederikshavn.

- Når man kigger på køn og alder, så er man sådan set på tværs af køn og alder lige dårlige til at møde op, lad mig sige det sådan. Så man kan ikke sige, at de unge er mere sløve end de ældre, siger Thomas Helt, direktør alles Lægehus.

Og det er langt fra blot i Frederikshavn, at patienterne bliver væk fra en aftale med lægen uden at melde afbud. 

6000 glemte tid hos lægen

Tal fra lægeklinikken alles Lægehus, der har 40.000 patienter i hele Nordjylland, viser, at alene i maj glemte 670 personer tilsyneladende, at de havde tid hos lægen. 

Bare i maj har vi halvanden fuldtidslægestilling stående til rådighed i Region Nordjylland.

Thomas Helt, direktør alles Lægehus

Skønne spildte kræfter, lyder det fra lægehuset, som er en privat virksomhed, der har indgået en aftale med Region Nordjylland.

Og kigger alles Lægehus 12 måneder tilbage er tallet langt højere.

I de ti klinikker, firmaet har i Nordjylland, har lægen måttet spejde langt efter patienten 6000 gange i løbet af det seneste år.

- Der er flere problemer. Det første er, at folk ikke får behandlet den sygdom, de har henvendt sig med og derved kan der være konsekvenser for patienterne. Og når vi så vælger at blive væk fra lægen, så misbruger vi de ressourcer, vi har. Det er meget uhensigtsmæssigt set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, at vi skaber det problem ved at blive væk fra lægen, siger Thomas Helt, direktør alles Lægehus.

Fravær svarer til halvanden lægestilling

Ifølge direktøren var der på en måned så mange udeblivelser i de ti lægeklinikker, firmaet har i Nordjylland, at det svarer til, at klinikkerne har halvanden lægestilling til at vente forgæves på patienter, der udebliver uden at melde afbud.

- Bare i maj har vi halvanden fuldtidslægestilling stående til rådighed i Region Nordjylland. Det er mange ressourcer, som vi ikke får noget for, siger Thomas Helt og tilføjer, at der ifølge sundhedsfaglige data er behov for lægekapaciteten.

- At vi ikke bruger den, det er meget uhensigtsmæssigt, fastslår direktøren.

Frygter for forværret sygdom

alles Lægehus servicerer 40.000 nordjyder med læger og sundhedsfaglige ressourcer.

- Man må gå ud fra, at når folk henvender sig til lægen og beder om en tid, så er det, fordi de har et sundhedsfagligt problem. Og nogle gange er sygdomsbilledet sådan, at det kan svinge, men det kan jo sagtens være, at det blot er symptomerne, der er aftaget, men sygdommen stadig ligger latent. Og så kan det være, at den dag man får det dårligt og får tid til at gå til lægen og overholder sin tid, at sygdommen er forværret. Det er meget uhensigtsmæssigt for patienterne, og man risikerer, at sygdommen udvikler sig, fordi man ikke går til læge, siger Thomas Helt.

SMS´er virker ikke

På klinikken i Frederikshavn gør man i venteværelset og på hjemmesiden opmærksom på, at det er et problem, når folk bliver væk uden at melde afbud.

Og klinikken sender automatisk en sms ud til alle patienter for at minde om, at de har en aftalt tid, men lige lidt hjælper det tilsyneladende.

Efterlyser politisk handling

Lægeklinikken er ved at være løbet tør for gode idéer til, hvad der skal gøres for at få patienterne til  at melde afbud, og nu efterlyser direktøren politisk handling.

- Min appel til politikerne i Region Nordjylland er, at de kigger på, om vi kan arbejde på en anden måde, så vi ikke spilder ressourcerne, siger Thomas Helt og tilføjer, at det kunne være en øget informationskampagne om, hvordan man forvalter skatteborgernes penge.

For det kan ifølge direktøren fra alles Lægehus få store konsekvenser, hvis den negative udvikling fortsætter.

- Det betyder, at vi har færre penge til de folk, der er rigtigt syge, for det er ikke gratis at have ressourcer til at stå til rådighed, siger han. 

Kan ikke genkende billedet

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), kalder tallene for udeblivelser i alles Lægehus for 'dybt problematiske', men han mener ikke, at der er tale om et generelt problem.

- Vi har undersøgt det og været i dialog med Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland, og de kan ikke nikke genkendende til, at det er lige så bekymrende for dem, siger regionsrådsformanden.

I samme ombæring gør han det klart, at Region Nordjylland har en forventning om, at alles Lægehus, der er en privat aktør, lever op til de forventninger, som regionen har, i forhold til at patienterne kommer rettidigt til lægen.

Mads Duedahl fortæller videre, at han i den nærmeste fremtid vil indkalde direktøren i alles Lægehus til et møde, så regionen kan blive klogere på, hvor stort problemet er, og hvad alles Lægehus har gjort for at komme det til livs.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.