Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kvæler landbruget de nordjyske fjorde?

- Du har ødelagt fjorden for vores børn og vores børnebørn, lyder det fra professor til landbrugsformand.

De nordjyske fjorde lider, og det betyder, at livet i dem forsvinder.

Årsagen er, at der er for meget kvælstof i vandet. Kvælstof, der blandt andet bliver ledt ud af landbruget. Men er det virkelig landbruget, der står med hovedansvaret for iltsvind i de nordjyske fjorde, eller er det mere nuanceret, end som så?

Jeg bliver rasende. Jeg bor i et land, hvor vi siger, vi har styr på det hele. Naturen er levegrundlag for os alle sammen. Det kan jeg ikke leve med

Henrik Leth, lystfisker, Hobro

Ikke hvis du spørger Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi har vidst i 25 år, at det eneste, der rigtig betyder noget for Limfjorden og de andre fjorde, det er det kvælstof, der kommer fra landbruget. Og det skal vi bare have reduceret rigtig meget mere af end det, man allerede har gjort, siger professoren.

- Det er landbruget, der har det eneste ansvar, der er værd at snakke om.

Men det er Carl Christian Pedersen, der er formand for AgriNord, ikke enig i.

- Der er mange andre presfaktorer. Jeg er meget bekymret for, at vi ikke tager alle de andre ting med. Vi ved jo for eksempel, at rensningsanlæg og den udledning, der er fra det øvrige samfund, har en meget stor betydning, især på fosfor, siger han.

Gøder landbruget mindre kan det koste for forbrugeren

Carl Christian Pedersen mener, at landbruget allerede arbejder for at undgå, at så meget kvælstof ender i fjordene. Men hvis der skal skæres markant ned, kan det både gå ud over priserne på fødevare og klimaet.

- Hvis der produceres mindre fødevare, kan der både ske det, at vi skal importere mere fra udlandet, som jo har et helt andet kvælstofregime. Og så kan priserne herhjemme blive sat op.

Men at priserne kan blive sat op, og at Danmark kan tjene mindre på eksport, skræmmer ikke lystfisker Henrik Leth fra Hobro.

- Jeg vil gerne betale mere. Jeg ønsker ikke at få fødevarer, der ødelægger vandmiljøet, siger han.

Ifølge Stiig Markers ender det dog ikke der. Han mener, at når vi får en ren fjord, kan vi i stedet tjene penge på turister.

- Vi kan tjene så mange flere penge på oplevelser, rekreative oplevelser, turister, der kommer til Danmark og også internt i Danmark, som kan fiske og se på fugle og have en bedre oplevelse på fjorden, siger havmiljø-professoren.

Landbruget skal ikke væk, men skæres ned.

Stiig Markager foreslår, at man holder op med at dyrke på de arealer, hvor nærringstofferne især løber ud i fjordene. Noget, som Thorkild Kjeldsen, der er samrådsformand i Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland, bakker op.

- Der skal nok skæres omkring 40 procent ned på udledningen af kvælstof. Jeg er med på, at der er nogen, som skylder nogle penge på de arealer, men så er man nødt til at kompensere, eller gøre noget andet. Men landbruget er også nødt til at indrømme, at de udgør en stor part, og det må være der, der skal reduceres noget, siger han.

Er der en levende fjord til vores børnebørn?

Henrik Leth har fisket i mange år, og han har kun set Mariager Fjord blive ringere og ringere. Hvis der ikke sker noget, frygter han for fremtiden.

- Jeg bliver rasende. Jeg bor i et land, hvor vi siger, vi har styr på det hele. Naturen er levegrundlag for os alle sammen, og det bliver kun dårligere og dårligere. Det kan jeg ikke leve med, siger han.

Ifølge Stiig Markager vil tilstanden kun blive dårligere, hvis ikke deres gøres noget. Han er ikke i tvivl om, hvem der skal i gang. Landbruget.

- Jeg er nødt til at sige til dig Carl Christian, du har ødelagt fjorden for vores børn og børnebørn.

Det er Carl Christian Pedersen dybt uenig i.

- Det er simpelthen ikke rigtig. Det er endnu et eksempel på, at du glemmer nuancerne. Jeg håber, at vi kan komme til at snakke om det her, så vi tager det hele vejen rundt. Så vi stadig kan have en god bosætning omkring Limfjorden, samtidig med et rigtig stærkt landbrug, lyder det. 


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.