Kronisk kræft tog Martins stemmebånd - men han bekymrer sig ikke om dagen
Martin Riis Kastrup har kronisk kræft. Da kræften blussede op første gang, var han udsat for ekstremt stress og pres, hvor bekymringerne fik lov at fylde. Nu har han fundet "hjernero".
Hvert år går Martin Riis Kastrup til kontrolbesøg.
Han lever med en kronisk kræftsygdom, der betyder, at han lever med et par tumorer i kroppen.
Første gang sygdommen blussede op var i 2015. Dengang blev han ramt af ekstremt pres og stress, og det førte til en masse bekymring.
I begyndelsen af 2023 kunne lægerne konstatere, at en tumor i halsen var vokset.
Den var gået rundt om nerven til højre stemmebånd og var vokset sig så stor, at lægerne var nødt til at skære nerven af.
Derfor har Martin Riis Kastrup den dag i dag en lettere hæs stemme, da det kun er det ene stemmebånd, der virker. Det andet står helt stille. Men i år var han bedre gearet til at håndtere bekymringerne.
- Jeg har kunnet mærke stor forskel i mine forløb. I 2015 havde jeg ingen redskaber til at skabe hjernero. Jeg bekymrede mig hele tiden og havde ikke så meget mentalt overskud til at håndtere den situation jeg stod i.
- I år har jeg været meget bedre til at begrænse, hvor meget tid jeg bekymrer mig. Jeg har haft en masse bekymringer, men jeg har været bedre til at begrænse, hvor meget tid jeg bruger på dem, påpeger Martin Riis Kastrup.
Tænketid
Martin er uddannet psykolog og har netop udgivet bogen "Hjernero" sammen med Mads Vangsgaard Hyldig, der er veteran.
Medforfatteren er også uddannet psykolog og har været udsendt til Afghanistan, hvor han oplevede det store pres og stress, som de forsøger at hjælpe folk af med i den nye bog.
Et af redskaberne i bogen er "tænketid". Tænketiden er et afgrænset tidspunkt sidst på dagen, hvor man må bruge sin tid på at bekymre sig. Hvis en bekymring dukker op i løbet af dagen er det helt naturligt, men man må ikke bruge mere energi på den før tænketiden.
- Rigtig mange vil synes, at det er enormt svært, men man kan øve sig over tid til at blive bedre og bedre til at udskyde bekymringerne. I starten lykkes man måske kun med at udskyde bekymringer i en time, siger Martin Riis Kastrup.
Han har selv formået at holde de mange bekymringer fra årets kræftforløb væk indtil tænketiden sidst på dagen.
Folk står ikke nødvendigvis i samme udfordringer som et slemt sygdomsforløb eller en udsendelse. Men det betyder ikke, at redskaberne ikke kan bruges.
- Folk kan stå foran store udfordringer. De har lyst til at bekymre sig om det konstant. Mange kan føle sig mentalt overvældet. Måske begynder man at føle symptomer på stress.
- Man mærker trykken i brystet eller spændinger i nakken. Det er noget af det, der sker, når man bruger for lang tid på bekymringer, påpeger Martin Riis Kastrup, og understreger, at alle kan læse bogen.
- Bogen er til det almindelige menneske, der har et velfungerende liv, men som fra tid til anden kan føle sig mentalt presset over arbejde eller bare med relationer i al almindelighed, slutter Martin Riis Kastrup.