Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kritik af ny pædofililov: - Vender et retssikkerhedsmæssigt princip ryggen

Institut for Menneskerettigheder forholder sig kritisk over for den nye pædofililov, der ifølge dem er for vidtgående i forhold til retssikkerheden for det enkelte individ.

Som TV2 Nord har fortalt de seneste to dage, har Folketinget vedtaget en ny og strammere pædofililov.

Med den nye lov kan politiet ransage hos en dømt pædofil uden først at have dommerkendelse.

Derudover får svømmehaller og børnehaver navn og identitet på dømte pædofile, der bor i deres område, hvis den dømte har fået forbud mod at opholde sig i nærheden af børn.

Den nye lov har vakt glæde hos flere tidligere ofre for pædofili, men Institut for Menneskerettigheder er betænkelige over for stramningerne.

Særligt muligheden for at ransage skaber bekymring.

- Normalt er det jo sådan, at hvis politiet skal have adgang til folks private hjem, til at rode i skuffe og tage ting med, så vil vi normalt kræve en dommerkendelse, sådan er retssystemet normalt skruet sammen. Det princip har man jo helt fraveget her. En dommerkendelse er nu engang en retssikkerhedsmæssig grundsten, og det er først og fremmest derfor, at vi har været meget kritiske over for den her lov, siger Vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, til TV2 Nord.

Politikerne siger, at de vægter hensynet til børnene fremfor hensynet til de pædofile, lyder det ikke meget rimeligt?

Det lyder rimeligt nok, og det er helt i orden og forståeligt, at man vil gøre hvad man kan for at forhindre pædofile i at begå forbrydelser. Men når det er sagt, så er der måske en grænse, og den synes vi, at man har overskredet her. Det er min vurdering, at man godt kunne forhindre ny kriminalitet uden at gå så langt, som man har gjort her, hvor man faktisk vender et retssikkerhedsmæssigt princip ryggen, forklarer Louise Holck.

Læs hele lovteksten

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 236, stk. 1, nr. 1, ændres »et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet« til: »nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed«.

2. I § 236, stk. 3, udgår »nærliggende«.

3. § 236, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Forbud gives indtil videre. Forbud kan dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.«

4. I § 236, stk. 7, ændres »4 måneder« til: »2 år«.

5. I § 236 indsættes som stk. 8-12:

»Stk. 8. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.

Stk. 9. Tilsyn efter stk. 8 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.

Stk. 10. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.

Stk. 11. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 10 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af regler fastsat efter stk. 12, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 8, herunder om tilsynets hyppighed,

2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 10,

3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 10, herunder om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 10 nævnte,

4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 8 og

5) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på forbud givet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Hos Institut for Menneskerettigheder frygter man, at de nye muligheder for ransagning uden dommerkendelse, kan være starten på noget større.

Det er en meget lille gruppe (de pædofile red.), så er problemet egentlig så stort?

Så meget desto mere, at det måske en dårlig sag at udfordre de her retssikkerhedsmæssige grundprincipper på. Spørgsmålet er, om man ikke på anden vis kunne håndtere den her problemstilling, når der netop er så få og ikke udfordre en af de her hjørnesten, fortæller Louise Holck.

VIDEO: Hør hele interviewet med Vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck. 


Det danske kvindelandshold i håndbold besejrede her til aften Holland.

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 

Og det betyder at holdet, med nordjyske Michala Møller, skal spille semifinale mod Frankrig på fredag.


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus. Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.