Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kristoffer og Alexander smed jakken for at gribe pige, da hun faldt ti meter ned fra skilift

Foto: Halvard Alvik/NTB/Ritzau Scanpix

Det var i en skilift i Hemsedal som denne, at ulykken skete.

- Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig på ski igen, husker Kristoffer, at den fire-årige sagde, kort efter faldet.

- Jeg hører råb og skrig, og et barn der råber. I samme øjeblik har jeg nærmest klikket mine ski af. Jeg tænker ikke.

Kristoffer Segerstrøm Mørk fra Hjørring tænker tre dage tilbage. 

Tirsdag klokken halv ti om formiddagen ramte en liftulykke det særdeles populære skisportssted Hemsedal i Norge, hvor to danske børn faldt ti meter ud af en stolelift.

Kristoffer greb det ene barn.

Men han føler sig nu ikke som en helt, her nogle dage senere, hvor han sammen med sine "medhelte" har fået ulykken på afstand. Til stede ved ulykken var nemlig Kristoffers svigerfar Hans-Henrik Toft Sørensen, Kristoffers svoger og Hans-Henriks søn, Sofus Toft Sørensen, og Alexander Dalby Damm der er gift med Hans-Henriks anden datter. 

- Der er nok noget nordjysk i mig, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk på en telefon fra en hytte i Hemsedal, hvor også Hans-Henrik og Sofus sidder.

Hans Henrik, Kristoffer og Sofus. Foto: Privatfoto

-  Der er mange andre, der kunne have reageret, som vi gjorde. Alle reagerer jo i en krisesituation og der er intet rigtigt og forkert. Så det er ikke en heltegerning for mig. Den jakke, som Alexander river af, har noget at gøre med hans gymnastik-fortid. Han tænker ikke, han gør det bare.

- Vi skal være to til at holde jakken.

- Der hænger én mere!

De to danske børn, der drattede ud af stoleliften, som er åbnet i Hemsedal op til denne sæson, er en dreng på seks og en pige på fire. 

De overlevede begge, trods de faldt ti meter, har Sør-Øst Politidistrikts oplyst.

Blandt andet takket være de fire nordjyske mænd.

De fire nordjyder er netop trillet igennem skibommen, hvor de har scannet deres liftkort til en anden lift.

- Herefter går det hele ualmindeligt hurtigt, fortæller Kristoffer Segerstrøm Mørk.

Drengen på seks falder ud af stoleliften, mens Kristoffer og Alexander er halvvejs henne ved liften. Han lander på en klippeskråning, i en 45 graders vinkel, anslår Hans-Henrik Toft Sørensen.

- Den skråning dæmper hans fald, for ingen når at tage imod ham, husker svigerfaren.

Imens fortsætter Kristoffer sit løb.

Samtidig råber folk i liften bag de to børn, at "der hænger en mere!" Det hele sker indenfor få sekunder, hvor skistøvler pludselig føles som løbesko.

Sammen med Alexander, der er tidligere gymnast, spænder de hans jakke ud mellem sig som et sejl, for at gribe den dinglende fireårige pige fra at lande direkte på den hårde pist.

Hans-Henrik bryder ind i Kristoffers fortælling, for trods redningskransen i form af Alexanders orange skijakke, opstår nu en ny problematik.

- Pigens ski vender nedad. Men vi tager chancen. Til alt held lander hun med numsen først, i en siddeposition, fortæller Hans-Henrik.

Faktisk står Sofus, Hans-Henriks søn også og rykker i jakken for at spænde den ud, men ved (endnu) et lykketræf rykker Alexander og Kristoffer sig en halv meter.

Ikke ovre - Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig på ski igen!

De fire mænd er en del af en stor flok, der over flere generationer er taget til Hemsedal for at stå på ski.

Og selvom de både er rutinerede skiløbere og rolige nordjyder af gemyt, er det alligevel et ualmindeligt - heldigvis - erfaringsgrundlag, de fire trækker på.

En ting er at redde en fireårig pige fra et fald på ti meter.

Noget andet er chokket efterfølgende. Pigens. For deres eget chok har de slet ikke tid til at tage stilling til.

- Vi skal jo have beroliget pigen. Der er stadig nogle minutter, der føles længe. Skipatruljen er der med det samme, men følelsen er bare, der går længe, forklarer Hans-Henrik, mens Kristoffer stemmer i og fortæller, han holder pigen under hoved og nakke.

- Det første hun udbryder er "av, av," og hun siger, hun har svært ved at trække vejret. Så ville hun gerne have sin mor - af gode grunde, husker Kristoffer.

Her ses de fire redningsmænd. Foto: Privatfoto

Det bekymrer ham dog, at pigen beklager sig over smerter i maven, men kort efter ankommer skipatruljen, som taler norsk. Derfor får nordjyden også en slags tolkningsopgave.

- Vi får blandt andet fortalt, at det er okay at sige "av." Samtidig siger vi noget for at få hendes tanker hen på noget hverdagsagtigt.

- Men hun siger, hun aldrig, aldrig, aldrig skal stå på ski igen, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk, hvorefter pigen bæres op og væk, stadig svøbt og beskyttet af Alexanders orange skijakke.

Har selv en datter på fire i området

Skiliftulykken er ikke første gang at danskere har været centrum for ekstreme, mareridsfremkaldene uheld i denne skisæson.

Heldigvis er ingen omkomne.

Heller ikke den danske familie på fire, der tidligere i januar styrtede ned med en gondollift i Østrig.

Efter kaos kommer ro, og den sænker sig over mændene, da de selv tager skiliften op mod deres hytte og resten af familien. Nu begynder oplevelsen - langsomt - at synke ind under skiundertrøjen.

- Jeg får en reaktion, så snart jeg sidder i liften. Der går det op for én, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk. 

På det tidspunkt kendte han ikke udfaldet, andet end han vidste, det så kritisk ud især for drengen.

Vi var heldige at vi kunne bidrage. Det var instinktivt. Fuldstændigt. 'Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted'

Hans-Henrik Toft Sørensen

I hytten med familien ventede nemlig Kristoffers egen fireårige datter, som også var på skiskole.

- Der ramte al genkendeligheden. Hun skulle jo helst ikke mærke noget. Så der var tårer fra os alle sammen i liften og turen ned til hytten. Der står jeg også og puster lidt ud.

Hans-Henrik Toft Sørensen fortæller at få timer senere sad alle fire implicerede nordjyder til en debriefing med psykolog, læger, kommune, samt dem i liften bagved børnene, der anråbte nærmest hele skiområdet.

Generelt har de kun roser tilovers for det beredskab det norske skicenter iværksatte.

Helte? Ikke os

Alexander har fået sin jakke tilbage og er trygt og godt på vej mod Danmark.

De tre tilbageværende "helte" sidder fortsat i Norges snelandskab, og vender snart næsen mod det våde Nordjylland. 

De erkender, at de som vanlige gæster har haft en noget anderledes tur.

- De sidste dage var bestemt noget andet, siger de samstemmigt.

På ski har de dog været, også fordi de ret hurtigt får besked om, at det gik i positiv retning.

- Om eftermiddagen ringede de og sagde, at drengen måske havde en punkteret lunge og muligvis en lille hjernerystelse.

Hvordan er det at være helte?

- Helte? siger Kristoffer Segerstrøm Mørk en anelse tøvende, inden svigerfar supplerer:

- Det er ikke gået op for mig. Vi var heldige, at vi kunne bidrage. Det var instinktivt. Fuldstændigt. 'Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted', lyder det med et smil.

 Og forbavsende ydmygt.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.