Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommer energikrisen retur til vinter? Ekspert kommer med sit bud

Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV Syd

Henrik Møller Jørgensen har hjemmesiden elforbrug.nu, hvor han analyserer elpriserne.

Det tegner ikke til en energikrise 2.0 til vinter, men et kæmpe strømkabel til Storbritannien kommer til at påvirke elpriserne for nordjyderne i det kommende år.

På denne tid sidste år var stejlt stigende elpriser i den grad noget, der fyldte i nordjydernes bevidsthed.

Manglen på gas i Europa, blandt andet affødt af krigen i Ukraine, fik prisen på gas til at stige, og det smittede af på elpriserne.

Men det ser ud til, at vinterhalvåret 23/24 bliver noget mindre dramatisk, siger Henrik Møller Jørgensen, der er civilingeniør og ejer siden elforbrug.nu.

- Hvis vi alene kigger på udbuddet, så peger prognoserne på, at energipriserne ikke bliver sindssygt høje her til vinter. Vi har en gaspris, som lige nu er ok. Gaslagrene er fyldte, og det ser godt ud for vinteren, siger han.

Hvorfor opstod energikrisen?

Den primære årsag var en forsyningskrise på gasmarkedet. Der var mangel på gas i Europa, og det fik prisen på gas til at stige. En del af vores el bliver produceret på gas, og derfor steg prisen på el også. Priserne på solcelle- og vindmøllestrøm steg også, fordi efterspørgslen på strøm var så stor, så produktionen ikke kunne følge med. Og så gjorde manglende vind i Danmark, at der heller ikke herhjemme blev produceret så meget strøm, som man kunne have håbet.

Hvorfor var der gasmangel?
Det skyldtes blandt andet manglende gasleverancer fra Rusland og mangel på vandkraftenergi fra Norge og Sverige. Europa fik kun en fjerdedel af den gas fra Rusland, som vi fik i efteråret 2021. Ruslands invasion af Ukraine forværrede krisen, fordi krigen blandt andet skabte usikkerhed omkring, at Rusland ville lukke helt for gassen. Usikkerheden fik priserne til at stige.

Kilde: DIIS, Norlys, TV 2

Men alt er ikke lutter lagkage. For en rigtig isvinter i Europa kan give store udfordringer med energiforsyningen.

- Problemet er, at hvis det bliver rigtig koldt, så vil det de dage, hvor vinden ikke blæser, være en gasmotor, der sætter prisen, siger Henrik Møller Jørgensen.

- Store dele af Europa har jo gasopvarmning i deres husstande, og hvis der bliver spist meget af de gaslagre, så stiger prisen på el. Det var det, vi så ske for præcis et år siden. Der har vi endnu ikke frigivet os fuldstændig fra russisk gas, fortsætter han.

En nordisk isvinter

Ifølge Henrik Møller Jørgensen går "brancherygtet" i energisektoren om en såkaldt svensker-effekt på energisektoren.

Hvis der opstår en rigtig kold vinter i Nordeuropa, det vil sige en langvarig periode med temperaturer under frysepunktet døgnet rundt, og der kommer højtryk over Sverige og tocifrede minusgrader, så står de svenske vindmøller stille.

- Så har svenskerne simpelthen ikke kraftværker nok til at slå til. Og hvis der så er minus ti-tyve grader i Danmark og vindstille, så bliver strømmen godt nok dyr, siger Henrik Møller Jørgensen.

Sjælland vil dog være hårdest ramt af en potentiel svensker-effekt.

- Vi var jo heldige med en mild vinter sidste år. Så vi må bare håbe på mange milde vintre de næste par år, indtil vi har omstillet os til et grønnere elforbrug, siger Henrik Møller Jørgensen videre.

Kabel til Storbritannien

Ud over temperatur, sol og vind, så vil en faktor med sikkerhed komme til at have indvirkning på elforbrugerne i den vestlige del af Danmark. 

1. januar starter Viking Link op, en 770 kilometer lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien.

- Det er en forbindelse på 1,4 gigawatt til udlandet, så det kommer til at flytte på priserne, vurderer Henrik Møller Jørgensen og fortsætter:

- Tidspunkterne med den dyre el vil blive dyrere. Men til gengæld har englænderne masser af dejlig vind, så på vinddagene vil prisen være god. Overordnet vil elpriserne nok komme til at svinge mere, end de gør nu.

Men samtidig mener han også, at der kan være gode penge at spare, hvis man dyrker de dyk, der vil være i markedet. Det er de dyk, han finder til forbrugerne gennem en elprisprognose.

Vestdanmark bliver i 2024 koblet til Storbritannien gennem et kæmpe strømkabel under havet. Foto: energinet.dk

Forbruger energi smartere

En sidste faktor, der spiller ind på elpriserne denne vinter, er forbrugernes efterspørgsel. Og her har energikrisen ført en vaneændring med sig, der fortsat spiller ind på elpriserne.

- Vi har i Europa sænket efterspørgslen på gas og el. Vi er blevet gode til at flytte vores forbrug, så ladning af elbiler, tøjvask osv. foregår der, hvor strømmen er billig. Folk har lært funktionen med tidsforskydninger at kende på deres maskiner, siger Henrik Møller Jørgensen.

- Når folk flytter deres elforbrug på den måde, får det elpriserne til at falde. Men summa summarum, får vi en meget kold vinter, så kommer du til at se priserne eksplodere, slutter han.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord